Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nilssen ... - Ordbøgerne: S - snow-ball ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1149
Nilssen—Ninive
1150
snow-ball—snuiF
Nilssen, Magnus (1871—), n. stortingsmand. Kom
1889 til Kra. som guldsmedsvend og arbeidede som
saadan indtil 1897, da han etablerede egen forretning.
Udfoldede megen og administrativ dygtig virksomhed
som foreningsmedlem, agitator og sekretær i
socialdemokraternes landsorganisation, det Norske arbeiderparti.
Siden 1901 medlem af kommunestyret, 1904—06 i
formandskabet. Repræsenterede Kristiania første kreds paa
stortinget 1906—09 og gjenvalgt 1910—12.
Nilssen, Sven (1864—), n. forfatter. Hans første bog,
et lidet bind «Skisser og stemninger», udkom i
begyndelsen af 1890-aarene, men forblev saavel som hans
følgende større noveller, «Dvergene» og «Proletar»,
temmelig upaaagtet af publikum. Til gjengjæld havde N.
en betydelig sukces med den i 1901 udgivne fortælling
«Bark Franciska», en djerv og usnerpet skildring af en
lystig vestlandspiges liv. Ogsaa som milieuskildring er
bogen talentfuld, den rummer en mangfoldighed af
stemningsfulde Stavanger-interiører. N. er siden 1889
kontorchef ved Aalgaards uldvarefabriker paa Jæderen,
hvorhos han er litteraturanmelder i «Stavanger aftenblad»
og meget benyttet i det kommunale liv.
Nilsson, Christina (1843—), sv. sangerinde,
hus-mandsdatter fra Småland, elev af friherreinde Leuhusen
og Berwald, debuterede 1864 paa Théâtre lyrique i Paris
og gik siden over til den store opera. Senere foretog hun
omfattende tournéer, bl. a. til Amerika med Strakosch,
og vandt overalt den høieste ros ved sin ikke sterke,
men bløde og fulde sopran. Kra. 1876 og 1885. Første
gang gift med franskmanden Rouzaud, nu med den
spanske grev Gasa di Miranda.
Nilsson, Sven (1787—1883), sv. zoolog og arkæolog,
levede størstedelen af sit liv i Lund^ hvor han 1832—56
var professor. Han har udgivet et større antal for sin
tid ypperlige faunistiske arbeider over hvirveldyrenes
forskjellige grupper samt et fremragende arkæologiske verk :
«Skandinaviska Nordens ur-invånare» (1838—43, 2 bd.).
Nilssøn, Jens, se Nielssøn, Jens.
Nimburg (tsjek. Nymburk), Böhmen, ved Elben og
jernbanen Wien—Tetschen, 8000 indb. Sukkerfabrik,
korn- og kvæghandel.
Nî^mbus, regnsky, se Skyer.
Ni’mbus (eg. sky) kaldes den straalekrans om Kristi
og helgenernes hoveder, som almindelig forekommer
i kristelige kunstfremstillinger. Ofte bruges betegnelsen
glorie for n.; aureola betegner straalekransen om
hele legemet. N. har vekslende former, oftest rund,
ring- eller skiveformet; i Kristi n. er gjerne et kors
indskrevet i ringen.
Nîmes [mm], Frankrige, hovedstad i departementet
Gard, ved foden af Garriguesaaserne, jernbaneknudepunkt
mellem Avignon og Montpellier, 71000 indb. N.s
vand-fattige omegn dannes af den store vinhaveslette omkring
Vistre. N. har et meget stort omfang, idet husene er
lave og ikke fabrikbyernes sedvanlige etagekasser.
Beplantede boulevarder indtager de gamle fæstningsvoldes
plads omkring den midtre og ældste bydel. I denne
ligger de fleste af de storartede bygningsrester fra
romertiden, som gjør N. saa interessant. Mest berømt er
amfiteatret, den bedst vedligeholdte om ikke netop den
største bygning fra romertiden i Frankrige (1 — 2 aarh.
e. Kr., overbygget i middelalderen, ryddet 1809).
Endvidere kan nævnes Maison Carrée (1 aarh. e. Kr.), et
tempel i parthenonstil, et af de vakreste minder fra hin
tid, indeholdende en samling af antike billedstøtter og
mynter, samt «Dianatemplet» og de to porthvælv,
Au-gustusporten (16 e. Kr.) og Porte de France. Ældst er
sandsynligvis Tour Magne, taarnrainen paa Mont
Cavalier, toppen af Garrigues; i nærheden
vandlednings-dammen, fra hvilken Pont du Gard-akvædukten førte
vand til byen. N. har ogsaa seværdige bygverker fra
senere tider. I n.v. ligger «Kildehaverne», kaldt saa
efter den under sterkt regn rige kilde, som dog ikke
strækker til for byens behov, for hvilket der er anlagt
en 25—30 km. lang vandledning fra Rhône. Megen
industri, oprindelig væsentlig i silke. Stort vinmarked.
Endnu brydes i omegnen den haarde kalk, som er
anvendt i de romerske bygverker. N., det gamle Nemansus
(efter den hellige lund, hvor de volskiske arecomici holdt
kultus), blev romersk 121 f. Kr., koloni under Augustus,
som anlagde fæstningsmurene. Hjemsøgtes af vandaler,
vestgoter, en tid under greverne af Toulouse. Efter
engang (1207) at have deltaget i korstoget mod
albigenserne, sluttede N. sig senere (16 aarh.) til hugenotterne
(blodbadet paa katolikerne 1567). Byens befolkning er
skarpt delt mellem de to religionssamfund.
Nimrod, en heros-skikkelse inden den hebraiske
sagnkreds (1 Mos. 10, 8—12\ fremtræder dels som jæger, dels
som babylonisk hersker og grundlægger af assyriske
byer. Det beror vel paa en forveksling, naar han nævnes
som en søn af Kush. Ikke usandsynlig svarer N. til
den babyloniske nationalheros Gilgamesh (s. d.).
Nimrud, ruinhaug ca. 40 km. s.ø. for Mosul, omtr.
ved Store Zabs udløb i Tigris. Her laa i oldtiden byen
Kalchi eller Kalach (1 Mos. 10, 11), som Salmanassar I
(ca. 1300 f. Kr.) gjorde til residens istedetfor det ugunstig
beliggende Assur. I N. har man gravet ud paladser efter
Assurnasirpal, Tiglat-Pileser III og Asarhaddon; her fandt
man ogsaa Salmanassars berømte sorte obelisk (med
billedlig fremstilling af en episode i den israelitiske historie).
Nimwegen, se Nijmegen.
Ninchang [ninsjæng], by i provinsen Hunan, Kina,
med ca. 20 000 indb. Det Norske missionsselskab anlagde
station 1905, som (1911) bestyres af missionær Reichelt.
Ningpo, by i Kina, prov. Tsjekiang, nær
Hangtsjan-bugten, 150 km. syd for Sjanghai; omtr. 250 000 indb.
Stor industri i træskjærerarbeider, lakvarer, silkebroderier
etc. Kinas største fiskemarked. Aaben for
fremmed-handelen, men ubetydelig udenrigsk handel paa grund
af Sjanghais nærhed.
Ninguta, by i Mandsjuriet, prov. Kirin, 240 km. n.ø.
for byen Kirin, skal før have havt 60 000 indb., men
har nu bare 15—20 000 indb. I omegnen kornavl og
kornmøller.
Niniche [nini’s], operette af Bouillard.
Ninive, assyrisk Ninua, Nina, nævnes allerede ca. 1800
f. Kr. som et sted, hvor gudinden Ishtar (s. d.) blev
dyrket. Sanherib (ca. 700 f. Kr.) gjorde N. til det
assyriske riges hovedstad (tidligere hovedstæder: Assur og
Kalah). Byen blev ødelagt af mederne (606 f. Kr.). N.s
ruiner, hvor Botta (s. d.) begyndte udgravningerne 1843,
repræsenteres fornemmelig af de to ved Tigris, ret overfor
snow-ball (e) snebold,
snow-balltree © krossved,
benved; sneboldtræ.
snow-broth @ snesørpe; iskold
drik.
snowd @ forsyn (paa
dybs-agnsline).
snowdrift @ snedrive, -fonn.
snow-drop © sneklokke,
snow-giant @ snemand.
snowless © snebar.
snow-shoes @ ski, snesko;
tryger, tru(g)er.
snow-skate © ski.
snow-slip © sneskred,
snowy © snehvid, -dækt.
snu se sno, vende, dreie,
snub © irettesættelse ; afstubbe,
klippe; bide (en) over næsen; (til-
sjøs) afvekslende stikke og holde
an, kjække, strække.
snuble — (t) straucheln,
stolpern - @ stumble — (f) broncher,
faire un faux pas, trébucher.
snublen ~ ® straucheln,
Stolpern n — (e) stumbling — (g faux
pas; bronchement m.
snude - ® Schnauze f - @
snout, muzzle, noze, noz(z)le; (paa
skotøi) toe — (f) museau, mufle;
(paa skotøi) bout m.
snue — ® Schnupfen m — (ê)
cold (in one’s head), catarrh — (f)
rhume (m) de cerveau; (faa s.)
s’enrhumer.
snuff © lysetane, skar; snus;
pris (tobak); trække til sig,
ind-aande, veire, lugte; pudse, snyde
(om lys); snøfte, snuse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
