Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nissen-Saloman ... - Ordbøgerne: S - snørebaand ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1157
Nîssen-Saloman—Nitrosulfonsyre
1158
snørebaand—soapy
nordiske kirkers historie», udgivet efter hans død af
Th. G. B. Odland, noksom vidner. Meget kjendt og
skattet er ogsaa hans lærebøger i verdenshistorie og
kirkehistorie. I 1875 udnævntes N. til kirkestatsraad og
stod som saadan til sin død.
Nissen-Saloman, Henriette (1819—79),.sv.
sangerinde, elev af Garcia og i klaverspil af Chopin, debuterede
1843 paa den italienske opera i Paris og sang siden med
stor fremgang rundt om i hele Europa (ogsaa i Norge)
som en værdig rival af selve Jenny Lind. Virkede til
sin død som lærerinde ved konservatoriet i St. Petersburg.
Nisserelven (Nidelven) har sit afløb fra Nisservandets
sydende, flyder i sydlig retning, modtager Fyreselven og
Gjøv, begge fra nordvest, danner flere mægtige vandfald,
hvoriblandt nævnes Høgfossen (40 m.), Bøilefossen (27 m.)
og Rygene (18 m.), og falder straks syd for Arendal i
havet. Opgives for tiden (1911) at repræsentere 30 210
eff. hk., der ved udbygning vil kunne bringes op i 89 460.
Nedslagsdistrikt 4055 km.^ Der nedfløtes gjennemsnitlig
aarlig 59 860 tylvter tømmer.
Nisservand, ca. 35 km. langt og indtil 4 km. bredt
vand i den sydvestlige del af Telemarken, Nisserdal herred.
N., der ligger i en høide af 243 m., har gjennem
Nisserelven (s. d.) afløb til havet ved Arendal. Areal 80.13
km.^ N.s hovedudstrækning er syd—nord. Bredderne
er steile, særlig paa vestsiden, dels skogklædt og dels
blankskuret. Den væsentlige bebyggelse er langs
øst-bredden, hvor Nisserdal kirkebygd ligger, og hvor der
fører hovedvei til Kviteseid. Paa N. gaar dampskib, der
gjennem sluser fortsætter til det i nordvest liggende
Vraavand.
Nisyros (Nisiro), ø i Ægæerhavet, af Sporaderne (tyrk.),
udenfor nordvesthjørnet af Lilleasien ; 3000 indb.(grækere).
Vulkansk, i oldtiden fandtes der varme kilder.
Nithard, frankisk historieskriver i det 9 aarh., søn af
Karl den stores datter Bertha og Angilbert. I «Fire bøger
historie» har han skildret kampen mellem Ludvig den
frommes sønner indtil 843, i hvilket aar han selv faldt
(som tilhænger af Karl den skaldede). Det er ham, der
i sit verk har opbevaret de berømte Strassburg-eder fra
842, der hører til de ældste minde^merker for det tyske
og det franske sprog.
Nitouche [nitiis], operette af Hervé.
Nitranilinrødt er et rødt azofarvestof, der fremstilles
paa tøiet (bomuld) selv, ved at dette fugtes med en
alkalisk opløsning af ß-naftol og derpaa behandles med
en opløsning af diazoteret p-nitranilin, tilsat eddikesurt
natron._
Nitrater, salpetersure salte, se Salpetersyre.
Nitre re, nitrering, se Nitroforbindelser.
Nitrïder, se Kvælstof.
Nitrifikation kaldes den af bakterier bevirkede
reaktion i jordsmonnet, hvorved ammoniak omdannes til
salpetersure salte. N. har stor betydning for planternes
vekst, fordi de lettest optager sit kvælstof som
salpetersure salte.
Nitrïler, organiske cyanider, kaldes i den organiske
kemi de forbindelser, der indeholder atomgruppen — G^N
i forbindelse med en kulvandstofrest, saaledes aceto-n.
el. m etyl cyan id, CH g. GN. N. er i regelen destillerbare
vædsker, der kan faaes ved at ophede jodalkyl med
cyankalium (f. eks. CH^ J + KCN–GHgCN + KJ) eller
ved at berøve karbonsyrernes ammoniaksalte vand (f. eks.
CHg . COONH4 ^ CHg . GN + 2 H2O). N. er teoretisk
meget vigtige stoffe, der ved kogning med fortyndede
syrer eller alkalier giver karbonsyrer og ved reduktion
primære aminer.
Nitritter, salpetersyrlige salte, se Salpetersyrling.
Nitrobenzöl, mirbanolje, C^H. . NOg, er en ved
205° kogende, ved 6° stivnende vædske, der er giftig
og lugter sterkt af bitre mandler. Det faaes ved at
behandle benzol med en blanding af koncentreret
salpetersyre og svovlsyre og fremstilles i stor mængde som
mellemprodukt ved anilinets fabrikation. Det anvendes tillige
i farveindustrien (til fremstilling af kinolin, benzidin og
azobenzol), i sprængstoftekniken og til parfumering af
sæbe o. 1.
Nitrocellulose, se Cellulose.
Nitrofarvestoife kaldes saadanne stoffe, der skylder
nitrogruppen NO2 sin farvende evne. Af n. kan nævnes
pikrinsyre (s. d.) og martiusguld (s. d.).
Nitroforbindelser kaldes i kemien saadanne
forbindelser, der opstaar, naar et eller flere vandstofatomer
erstattes af nitrogruppen NOg i en forbindelses molekyl,
Saaledes dannes nitrobenzol ved salpetersyres indvirkning
paa benzol: G^H^, + HNO3CgH, . NO^ + H^O. Ide
egentlige n. er nitrogruppen direkte knyttet til et
kulstofatom, i salpet ersyreestrene derimod indirekte
ved et indskudt surstofa tom. Ved fremstilling af n.
(nitrering) anvendes ofte en blanding af koncentreret
saltpetersyre og svovlsyre; den sidste tjener til at optage
det dannede vand.
Nitrogënium, latinsk navn paa elementet kvælstof.
Nitroglycerin, G3H5(0 . N02)3, er glycerinets
sal-petersyreester og faaes ved nitrering af glycerin. Det
er i ren tilstand en farveløs, giftig, i vand uopløselig
olje af sødlig, brændende smag. Fryser i kulden og
smelter atter ved 13°. Egenvegt 1.6. Forbrænder i
tynde lag uden eksplosion, men eksploderer med
frygtelig heftighed, naar det udsættes for rask ophedning,
stød eller slag, saaledes ogsaa ved en knaldsats,
bestaa-ende af knaldkviksølv. N. anvendes i stor udstrækning
til en hel række vigtige sprængstoffe, som dynamit (s. d.),
sprænggummi og ballistit.
Nitron aftalïn, Gt^qH^NOq. Man har to isomere n.,
a- og [3 n. Det første, der er et hvidt stof, som smelter
ved 61 faaes ved nitrering af naftalin og kan ved
reduktion overføres til a-naftylamin, der anvendes til
fremstilling af en række meget vigtige tjærefarvestoffe.
Nitroprussïdnâtrium, Fe(GN)5(N0) . Na^ + 2H2O,
danner røde prismer, der fremstilles ved at behandle
ferrocyankalium med salpetersyre og anvendes som reagens
for svovlvandstof, med hvilket det i alkalisk oplosning
giver en purpurblaa farve.
Nitrosoforbindelser kaldes i kemien forbindelser,
hvis molekyler indeholder atomgruppen NO.
Nitrosulfonsyre, nitrosylsvovlsyre, S02(0H). (ONO),
danner hvide krystaller, der smelter ved 73 °
(blykammerkrystaller) og opstaar bl. a. ved indledning af
salpeter-syrlingdampe i koncentreret svovlsyre og under
uregelmæssig gang i blykammerprocessen (se Svovlsyre).
Af vand spaltes den atter i svovlsyre og salpetersyrling.
draw together — (f) (sammen, til)
serrer; faire (son sac); (med
snørelidse) lacer; (s. op) délacer.
snørebaand — ® Schnürband
n, -nestel f — @ lace - (î) lacet m.
snørefiskeri - ® Angelfischerei
f - © (hook and) line-fishing,
hand-lining - (D pêche (f) à la ligne.
snørehul — ® Schnürloch n
- (e) eyelet(-hole) - (?) oeillet m.
snørestøvle — ® Schnürstiefel
m — © lace(-up) boot - (f)
brodequin m.
snørliv - ® Schnürleib(chen)
m (n); Korsett n - © (a pair of)
stays — ® corset m.
snøvle — ® näseln, schnarren
— © (talk with a) snuîfle - ®
nasiller, parler du nez; (s.ende)
nasillard.
snøvlen — ® Näseln n — (g)
snuffling, snuffle - ®
nasillement m.
so - ® Sau f - (e) sow - (D
truie f.
so ® & (e) saadedes, -dan),
soak @ bløde, lægge, ligge i
vand, blød; gjennemvæde;
indsuge; trække ind; blød(en).
soaky @ (éjennem)blød.
soap sæbe; indsæbe,
soap-berry (e) sæbebær. ’
soap-boiler @ sæbesyder.
soap-bubble @ sæbeboble,
soap-eup (e) sæbeskaal.
soapstone © grøtsten; sæbe-,
klæbersten.
soapsud bubble © sæbeboble,
soapsuds @ sæbevand,
soapy © sæbeagtig, sæbet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
