Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nissen-Saloman ... - Ordbøgerne: S - snørebaand ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1159
soar—socialisme
Nittedalen, herred i Akershus amt n.ø. for Kristiania,
182.75 km.2 med 2719 indb. (1910), 14.9 pr. km.^
Herredet, der svarer til N. prestegjeld med N. og Hakedalen
sogne, ligger omkring dalen af samme navn ; grænser
mod nord til Kristians amt. Selve dalen, der fra Øierens
nordvestlige ende strækker sig i nordvestlig retning
opover mod vandskillet mod Hadeland,
gjennem-strømmes af Nittelven (s. d.). Terrænet er bakket med
flere veldyrkede gaarde. Bratte skoglier i øst og vest.
Skogaaserne naar høider paa henimod 600 m.
(Varings-kollen paa dalens vestside, i den nordøstlige del af
Nordmarken er 550 m.). Af arealet opgives 27.92 km.^ at
være aker og eng, 137.43 km.^ skog, resten er udmark,
myr og vand; ferskvand ialt 3.72 km.^ De vigtigste
næringsveie er jordbrug og skogdrift. Mange sagbrug
og høvlerier, N. krudtverk, N. torvstrøfabrik. Hakedals
verk (nu sagbrug, høvleri, teglverk m. m.), Aaneby
torv-fabrik m. fl. Zinkforekomster. To sparebanker:
Hake-dalens, oprettet 1860, og N.s, oprettet 1850. Antagen
formue 1910 4 225 000 kr., indtægt 618 530 kr.
Nordbanen (Bergensbanen) passerer gjennem herredet, stationer
N., Aaneby og Hakedal.
Nittelven udspringer af Myllavand og Gjeringen
(hvis vand ved tunnel dog nu er ført over til
Maridals-vasdraget), flyder mod syd, gjennemstrømmer Hakedalen
(Hakedalselven) og Nittedalen og falder nordvest for
Lillestrømmen i Øieren. Nedslagsdistrikt 353 km.^
Gjennem N. nedfløtes aarlig ca. 3147 tylvter tømmer.
Nittis, Giuseppe de (1846—84), ital.-fr. maler og
raderer, bl. a. elev af Meissonier, af hvem hans første
billeder er paavirket, genrebilleder som «Hos
antikvitetshandleren» (1869) etc. Det er imidlertid hans olje- og
pastelbilleder med motiv fra Paris’ og Londons gader,
der har gjort ham berømt; de udmerker sig især ved
sin virtuosmæssige gjengivelse af luft og veirlig og ved
sine gode staffagefigurer; nævnes kan «Place de la
Concorde» (1875), «I Boulogneskogen» (1878), «Trafalgar
Square» etc.; af raderinger «Odalisk», «Charing
Cross-broen» o. a.
Niutsjvang, by i Mandsjuriet, ligger ved en bielv til
Liauho omtr. 100 km. fra Liautungbugten; omtr. 80 000
indb. Var før den vigtigste handelsplads ved elven, men
da dens havn er tilsandet, gaar skibene ikke længer end
til Jing-tse (In-kan), som ogsaa ofte kaldes N. Jingtse
har meget stor fremmedhandel (skjønt havnen er islagt
4—5 maaneder), i 1908 omtr. 40 mill. kr. ind- og
udførsel. Norsk vicekonsulat. I den rus.-jap. krig spillede
havnen stor rolle som støttepunkt for japanerne.
Niveau [nivå’] (fr.), vandret plan, lige høide. Se
Libelle.
Niveauforandringer [nivå’-]. Overordentlig
langsomme, saakaldte sekulære n. af enkelte flak af
jordskorpen har fundet sted i stor udstrækning i tidligere
jordperioder og finder sted den dag idag. De gjør sig
gjældende enten som hævninger eller sænkninger.
Bedst kan disse forandringer iagttages ved kysterne, hvor
grænsen mellem land og hav vil forandres som følge af
dem. Finder der sted en sænkning af jordskorpen, vil
strandlinjen efterhaanden indtage høiere og høiere niveauer,
og havet vil komme til at dække endel af det, som før
var land; man siger, at der finder sted en positiv
Nittedalen—Nivellering
1160
strandlinjeforskyvning. Hvis der derimod finder
sted en hævning af landet, vil strandlinjen komme til
at indtage lavere og lavere niveauer og endel af den
tidligere havbund bliver til tørt land; der finder sted en
negativ forskyvning af strandlinjen. Et
ud-merket eksempel paa et omraade, hvor hævninger og
sænkninger har fundet sted i den nyere tid, er den
Skandinaviske halvø. Medens indlandsisen smeltede væk,
sank efter endel geologers mening landet, indtil
strandlinjen ved Kristiania laa 220 m. høiere end nu. De
indre dele af landet var i det store og hele dybere
nedsunket end de perifere dele. Efterpaa har der væsentlig
fundet en hævning sted, som enkelte steder inden
om-raadet fortsætter den dag idag; sterkest synes den at
være paa Sveriges kyst ved den Botniske bugt. Ved
Norges kyster synes stigningen at være afsluttet allerede
ved begyndelsen af den ældre jernalder. Det er en alm.
antagelse blandt vor kysts fiskerbefolkning, at landet i
vor tid stiger, saa at skjær, som før laa under vand,
bliver synlige, og gamle havne udgrundes. Man har
antaget, at landet steg tre fod i aarhundredet. For at
studere disse ting er der langs den norske kyst
indhugget vandstandsmerker. De i 1839 satte merker paa
kysten mellem Bohusian og Namsos blev eftermaalt 1865.
Det viste sig, at strandlinjen i disse aar var sunket
gjen-nemsnitlig 8 cm. Den alm. antagelse, at landet skulde
befinde sig i sterk stigning, kan saaledes ikke siges at
være bekræftet. Saadanne forskyvninger af strandlinjen
er ikke altid tegn paa, at landet hæver eller sænker sig;
i mange tilfælde er det selve havspeilet, som forandrer
sin høide.
Nivellering er den nøiagtigste form for høidemaaling
(s. d.). I henhold til et fælles horisontalplan bestemmes
høideforskjellen mellem to eller flere punkter, hvis
absolute eller relative høider man ønsker at kjende, ved
hjælp af specielle nivellerinstrumenter. Det alm.
nivellerinstrument er nivellerkikkerten, hvoraf der
findes en række forskjellige konstruktioner. Fælles for
samtlige er en kikkert med forstørrelse (15—40 gange)
og en rørlibelle, hvis akse er parallel med kikkertens
akse. Der er forskjellige anordninger for kikkertens (og
libellens) horisontalstilling og for det stativ, hvorpaa
instrumentet placeres. Libellen maa være meget følsom
og kikkerten forsynet med traadkors. Til kikkerten
hører særskilt inddelte stænger (nivellerstænger), der
ved n. opstilles vertikalt i de punkter, hvis høide
(høideforskj el) man skal bestemme. Nivellerstangen kan ogsaa
være udstyret med en libelle for vertikalstilling. Efter den
forskjellige maade, nivellerstængerne er inddelt paa, taler
man om feltinddelte, streginddelte og schakbretinddelte
stænger. Af enklere nivellerinstrumenter kan nævnes
Wagners lommenivellerinstrument, Olsens og Wredes
nivellerspeile og det alm. vandrør. Ved
længdenivelle-ment, f. eks. af en jernbanelinje, vei, vasdrag eller
lignende, maa man foruden at bestemme høideforskj ellen
ogsaa maale den horisontale afstand mellem de enkelte
punkter. Linjens profil kan da optegnes. Ved
flade-nivellement maa der udføres længdeni v ellements
i forskjellige retninger, eller der kan tages tverprofiler,
d. V. s. nivellements af linjer lodret paa
længdenivelle-mentslinjen. Det nøiagtigste slags nivellement benævnes
soar @ ny ve, svæve høit; (fig.)
hæve sig, stige; høi flugt,
sob (e) hulke,
sobbing @ hulken,
sobel - ® Zobel m - © sable
— ® zibeline f.
sobelskînd - (t) Zobelfell n,
Zobel m — (e) sable - ® (peau
(f) de) zibeline f.
sober (g), sobre (f) maadehol-
den, nøgtern, nøisom, ædruelig,
sober; @ ogs. gjøre, blive ædru;
(?) ogs. sparsom, snau, knap,
kneben.
sober-minded @ sindig,
sobriété (?) f, sobriety @
maadehold, ædruelighed, sindighed;
(?) ogs. sparsomhed, knaphed.
sobriquet (e) & ® m, øge-,
klængenavn.
SOC @ (godseiers) jurisdiktion,
kreds ; Irihed for husmandsarbeide;
hoverifrihed; mølletvang.
SOC (f) m, plogskjær.
socage (g hoveri,
socager @ hoveripligtig,
hovbonde; husmand.
sociabilité ® f, sociability
(g) selskabelighed, omgjængelighed.
sociable @ & ® selskabelig.
omgjængelig; (§ ogs. char-à-bancs;
trehjuler (velociped) for to; (amerik.)
soirée, aftenunderholdning.
social - (t) sozial - @ & (h
social.
socialdemokrat — (t)
Sozialdemokrat m — @ Social Democrat
— (f) (démocrate) socialist- m.
socialisme — ® Sozialismus m
— @ socialism — ® socialisme m-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
