Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordenskiöld ... - Ordbøgerne: S - soleil ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1177
Nordenskiöld—Nordfjord
1178
paany udforskende Grønlands indlandsis. N. deltog ogsaa
i det politiske liv. Han har udfoldet en banebrydende
virksomhed for kartografiens historie ved sine to store
monumentale verker «Facsimile atlas» (1889), gjengivelse
med tekst af de vigtigste karter før aar 1600, og «
Peri-plus » (1897), behandlende ældre kartografi og særlig
middelalderens haandskrevne sjøkarter. Desuden har N.
skildret sine reiser og fremlagt deres videnskabelige
resultater, saaledes f. eks. skrevet om Spitsbergens geografi
og geologi, «Vegas färd kring Asien och Europa» (Sthm.
1880—81), «Vegaexpeditionens vetenskapliga iakttagelser»
(1882—87, 5 bd.), «Studier och forskningar, ett populärt
vetenskapligt bihang tili Vegas färd> (1884). [Litt.: T. M.
Fries, «A. E. N.> (Kbh. 1880); Forsstrand, «A. E. N.»
(Sthm. 1901) og N.s selvbiografi (Sthm. 1877).]
Nordenskiöld, Nils Erland Herbert ^877—), sv.
opdagelsesreisende og etnograf, har særlig studeret
indianske stammer i Sydamerika under opdagelsesfærder i
Patagonien og paa Ghacosletterne, beskrevet i flere bøger,
bl.a. «Från högfjäll och urskogar» (Sthm. 1903) og
«Indian-lif i El gran Ghaco» (Sthm. 1910).
Nordenskiöld, Nils Gustaf (1792—1866), finsk
bergmand og mineralog. Var fra 1818 bergmester og
blev i 1823 chef for den finske bergverksdrift. N. har
leveret flere betydelige videnskabelige arbeider. Han var
saaledes blandt de første som underkastede meteorstenene
en rationel analyse og leverede betydelige bidrag til
undersøgelsen over skuringsstriberne i Finland. Har
ogsaa skrevet flere mineralogiske arbeider, saaledes «Bidrag
til känedomen af Finlands mineraler».
Nordenskiöldhavet, bugt af Nordishavet nord for
Sibirien mellem Taimyrhalvøen og de Nysibiriske øer;
Lena og flere andre store elve munder ud i N.
Nordenskiöldi^n, et sjeldent mineral, opkaldt efter
N. A. E. Nordenskiöld. Danner gule, romboedriske
krystaller og bestaar i kemisk henseende af borsyre, kalk og
tin, GaO. SnOg • B^Og. Findes paa Arø i Langesundsfjorden.
Nordenskjöld, Nils Otto Gustaf (1869—), sv.
videnskabsmand, blev 1894 docent i mineralogi og geologi
ved Upsala universitet og i 1905 professor i geografi ved
høiskolen i Göteborg. Foretog 1895—97 en videnskabelig
ekspedition til Ildlandet og Patagonien og det følgende aar
en ekspedition til Klondyke. I 1900 deltog han i den
danske Amdrupekspedition til Øst-Grønland, og i 1901
—04 var han leder af den svenske sydpolekspedition
med «Antarktik». Foruden betydelige videnskabelige
skrifter om sine ekspeditioner har N. leveret arbeider
om forskjellige geologisk-geomorfiske problemer. Han
har desuden ogsaa paa en fængslende maade forstaaet
at skrive populært om sine reiser.
Nordensvan, Garl Otto (1851—), sv. oberst og
militærvidenskabelig forfatter. Blandt hans arbeider har
særlig «Handbok fôr svenska arméns befal» (to dele)
vundet megen anerkjendelse. Forøvrigt har han skrevet
tre større krigshistoriske arbeider.
Nordensvan, Georg Gustaf (1855—), sv. forfatter
og historiker. Han blev kadet 1874, men maatte paa
grund af sygdom opgive den militære vei og var 1877
—82 elev ved kunstakademiet i Sthm. Senere har han
helt ofret sig for litteraturen. Af hans skjønlitterære
arbeider, der aabenbarer skarp iagttagelsesevne, og som
soleil—solfatara
er udformet med betydelig stilkunst, kan nævnes
fortællingerne «Framtidsmän» (1877), Skattsökarne» (1880),
«Skuggspel» (1884), kunstnernovellen «Figge» (1885), «Lek»
(1887) og «Lifsuppgifter» (s. a.) samt dramaerne «Barnet»
(1885) og «Efter långa år» (1898). Betydeligere er dog
hans kunsthistoriske forfatterskab: «Svensk konst och
svenska konstnärer i 19 årh.» (1891—92>, «De bildande
konsternas historia under 19 årh.» (1899—1900), «Garl
Larsson» (1901), «Gripsholm» (1902) o. fl. 1911 begyndte
han udgivelsen af en stor alm. kunsthistorie. I
«Mälar-drottningen» (1896—97) har han leveret en fortræffelig
beskrivelse af Sthm. En række teaterkritiker har han
samlet i «I rampljus» (1900).
Norderhov, herred i Buskerud amt paa Ringerike,
752.16 km.2 med 9586 indb. (1910); 12.75 pr. km.^
Herredet, der svarer til N., Haug og Lunder sogne af N.
prestegjeld, omfatter den nordlige del af Ringerike og
Soknedalen og ligger omkring Randselven, den nedre del
af Aadalselven og Soknas lange dalføre. Sterkt kuperet
terræn. Mod syd strækker N. sig indover i Nordmarken
(s. d.), hvor herredet støder sammen med Kristians og
Akershus amter. Fjeldene naar i Opkuven i Nordmarken
706 m. og i Storfjeldene vest for Sperillen 990 m. Terrænet
omkring Hønefoss, Randselven og Aadalselven en sterkt
bakket og gjennemfuret af dybe bækkefurer. Af arealet
opgives 65.65 km.^ at være aker og eng, 607.96 km.^ skog,
33.96 km.^ ferskvand, resten er snaufjeld og myr. Der
opgives at være 7006 maal udyrket til dyrkning skikket
jord; i tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der 1450 maal.
De vigtigste næringsveie er jordbrug og fædrift samt
skogbrug og fabrikvirksomhed (cellulose- og
papirfabrikation). Et meieri, seks større træsliberier (Viul, Aadalen,
Bægna, Follum, Hofsfoss, Hofs), Hofs krudtfabrik, to
større møllebrug, et kalkverk, et elektricitetsverk m. m.
Trygstad brystsvagesanatorium. Lunder sparebank,
oprettet 1864. Eksercerpladsen Hvalsmoen (ingeniørvaabenet)
ligger inden herredet. Bergensbanen, Randsfjordbanen
og Drammensbanen passerer gjennem herredet. Ved N.
prestegaard forefaldt den kjendte episode i 1716, da en
svensk afdeling toges tilfange af nordmændene, efter sagnet
ved hjælp af prestekonen Anna Golbjørnsdatters (s. d.)
koldblodige optræden.
Norderney,Tyskland, en af de østfriesiske øer, udenfor
kysten aføstfriesland, mellem Jadebugten ogDollartbugten,
15 km.^ 4000 indb. N. naar 25 m. o. h. Landsbyen N.,
sjøbadested paa øens vestende (1907 36 000 kurgjester),
havn (1907 løb ind 4500 skibe, 300 000 tons).
Nordfjord udgjør den nordligste del af N. Bergenhus
amt og omfatter distriktet omkring den ca. 85 km. lange
fjord af samme navn med de udenfor fjordmundingen
liggende store øer Bremanger, Vaagsø, Rugsundø m. fl.
samlet areal 4022.78 km.^med 25 091 indb. (1910). Den ytre,
vestlige, del benævnes Ytre N. og den indre østlige Indre N.
Indre N. regnes til Vestlandets naturskjønneste trakter. N.
udgjør et sorenskriveri og omfatter herrederne Selje, Nordre
Vaagsø, Søndre Vaagsø, Daviken, Eid, Hornindalen, Gloppen,
Breim, Indviken og Stryn (s.d.). — Sprog. N.-maalene
hører til «de nordlige e-maal>, det er altsaa i grunden
vestlandsmaal, men i enkelte henseender nærmer de sig
østnorsk (særlig trondhjemsk), navnlig deri, at a og ii, som
i oldn. stod ubetonet i udlyd, er blevet til en slap e-lyd,
kingcup; marsh, marigold ®
renoncule f.
soleil ® m, sol; sollys, -skin,
-varme; dag; monstrans; solvendel,
-sikke, coup (m) de S. solstik,
avoir un (coup de) s. være
paa en kant.
soleklar - (t) sonnenklar - (e)
clear as noon-day, as the sun (at
noon-day) — ® clair comme le
jour; évident.
soleklarhed — (t) Evidenz,
Augenscheinlichkeit f - @
obviousness - ® évidence f.
solemn (e), solennel ®
høi-tidelig; (lov)formelig.
solemnity solennité (f) f,
høitidelighed; ® ogs. fest(lighed);
formaliteter.
solemnization (e),
solenn!-sation (f) f, festlig-,
høitidelig-holdelse; (é) ogs. vielsesritual,
solemnize solemniser (f)
fesUig-, høitideligholde; feire; ©
ogs. forrette (vielser).
solen (e) & ® m, langskjæl
(slags musling); @ ogs. (anat.)
hvir-velkanal ; skinne, underlag (i
kirurgien).
solenoid (e) solenoïde, elektrisk
skruetraad, Ampères elektr, magnet,
solenn ® festlig, høiUdelig.
Solennität (Î) f, høitidelighed.
sol-fa, solfeggiare © (mus.)
solfeggere, solmisere, synge med
noternes navne.
solfanaria (e) svovlgrube,
solfatara solfatare (D f,
svovlvulkan, -krater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
