Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordenskiöld ... - Ordbøgerne: S - soleil ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
solfège-solid
1179
Nordfjordeid—Nordheim
1180
og i konsonantbehandlingen. Navnlig har de som de
nordligere maal palatal Z og n samt for il og sl inde i ord en
stemmeløs palatal Z. Det er en i flere henseender antik og
og eiendommelig maalgruppe; især er det at merke, at den
ligesom søndmørsk særdeles ofte har bevaret oldn. å,
f. eks. i sanâ, dog kun i nordvest udtalt saaledes, ellers
sand. Inderst i fjorden falder diftongerne ei og øy
sammen, udtalt ai. Maalene længer ude er tildels
«halve-maal», d. e. de mangler h eller anvender den ofte urigtig.
Substantivernes bøining kan betegnes ved eksemplerne:
hankjøn hest, héstenn, dat. hésta, flert. hèsia, hèstanne,
dat. hèstaa; hunkjøn vik, vikjâ, dat. vikjenne, flert.
vîkje, vîkjenne, dat. vlkaa; intetkjøn lamb, låmbe, dat.
làmba, flert. laamb, laa’mba (el. laa’mbaa), dat. laa^mhaa.
Nordfjordeid, strandsted ved bunden af den lille
Eidsfjord, en arm af Nordfjorden, Eid herred, Nordre
Bergenhus amt. Middelskole, eksercerplads for
Nordfjord bataljon. I 1900 boede der 426 mennesker i 82
huse. Fra N. hovedvei over Bjørkedalseidet til
Straums-havn ved bunden af Voldsfjorden (Søndmør).
Nordfold, herred i Nordlands amt omkring fjorden
af samme navn, n.ø. for Bodø, 588.59 km.^ med 1488
indb. (1910); 2.53 pr. km.^ Herredet, der svarer til N.
sogn af Folden prestegield, ligger omkring den krogede
Nordfoldenfjord (jfr. Folden) og dens forgreninger og
strækker sig mod øst helt ind mod grænsen til Sverige.
Fjeldene er hoie og steile, Kraaktind paa nordsiden
af fjorden ved mundingen er 1043 m., Kirkivarre i den
østlige del er 1306 m. Paa sydsiden af fjorden ligger
den betydelige snebræ Heldalsisen. Af arealet opgives
4.69 km.^ at være aker og eng, 43.15 km.^ skog, 4.10 km.^
vand. Resten er snaufjeld, is og sne. Den vigtigste
næringsvei er fædrift og fiskeri. Det væsentligste fiske
foregaar udenfor herredet. Inden herredet opfiskedes der
i 1908 for 25 820 kr. Antagen formue 1910 86 900 kr.,
indtægt 131 720 kr. N. staar i dampskibsforbindelse
med Bodø.
Nordfrieser er frieserne i Schleswig-Holstein. I
oldtiden kjendtes de ikke her, og deres øer kaldtes
«sach-siske». De egentlige n. bor hovedsagelig paa fastlandet
fra Vidaaen til henimod Eideren; her maa de være
indvandret fra Vestfriesland i middelalderen. I mange
aar-hundreder stillede n. matroser til den engelske orlogsflaade
og drev selv stor sjøfart; efter 18 aarh. gik det tilbage.
Nordfrøya, herred i Søndre Trondhjems amt n.v. for
mundingen af Trondbjemsfjorden, 132.49 km.^ med
3 972 indb.; 30 pr. km.’^ Herredet, der udelukkende
bestaar af øer, svarer til N. sogn af Frøya prestegjeld og
udgjør den n.ø. del af den store ø Frøya med
indenfor-liggende talrige øer og skjær, hvoriblandt øgruppen
Froøerne (s. d.). Øerne er lave (Bremnestuen 69 m.),
myr-lændte og træbare. Den væsentligste bebyggelse er langs
Frøyas østkyst. Af arealet opgives 7.08 km.^ at være
aker og eng, 0.41 km.^ er skog, 2.09 km.^ ferskvand,
resten er myr og fjeld. Der opgives at være 9577 maal
udyrket til dyrkning skikket jord, væsentlig myr; i
tidsrummet 1901–07 nyopdyrkedes der 207 maal. Den
vigtigste næringsvei er fiskeri. Det samlede udbytte
opgives for 1908 til 318 839 kr.; heraf falder 255 055 kr.
paa skreifisket. To tranbrænderier, en hermetikfabrik.
Antagen formue 1910 497900 kr., indtægt 119260 kr.
N. staar i dampskibsforbindelse med Trondhjem.
Nordligst ligger Halten kystfyr (s. d.).
Nordgaard, Ole (1862—), n. naturforsker, cand. real.
1893. Bestyrede i en aarrække Bergens biologiske station.
Er fra 1906 bestyrer af den biologiske station i
Trondhjem. N. har udgivet en række arbeider, væsentlig
faunistiske bidrag over Bergensfjordene, ledsaget af en
række observationer over havvandets saltgehalt og
temperatur. I slutten af 1890-aarene udførte han undersøgelser
under Lofotfisket et par sæsoner og har udgivet et større
arbeide herom, ligesom han har skrevet flere arbeider
om fiskerispørsmaal. Blandt hans fiskeriarbeider kan
nævnes hans interessante arkæologiske studier over gamle
fiskeredskaber, der er trykt i Trondhjems
videnskabs-selskabs skrifter 1908.
Nordgren, Ellen, se Gulbranson, Ellen.
Nordhagen, Johan (1856—), n. kobberstikker,
litograf og maler, i en aarrække ansat ved Norges geografiske
opmaaling som terræntegner. Han udforte i 1880-aarene
adskillige litograferede portræter; men kastede sig senere
over raderkunsten. N. er en af Norges betydeligste
kunstnere paa sit felt, og det er først med hans arbeider, at en
virkelig norsk raderkunst kan siges at fremtræde. Fra 1899
har N. som overlærer ved Kunst- og haandverksskolen i
Kra. ledet dennes raderklasse og har ved sin lærergjerning
øvet en vidtrækkende indflydelse. N. har med sikkert
teknisk mesterskab udført saavel raderinger efter norske
maleres verker, saaledes efter Werenskiolds «
Bondebegravelse» (1897), efter Skredsvigs «Ballade» (1900), eiter
Cappelens «Fos i Nedre Telemarken» etc, som
originalraderinger, saaledes udmerkede portræter, f. eks. af Ivar
Aasen (se Aasen), prof. Gude, Bjørnstjerne Bjørnson o.a.,
landskaber som det store «Mjøslandskab» (1910),
studiehoveder som «Ørnulf» o. s. v. Et hovedverk er raderingen
efter Rembrandts Emmaus-billede i Kjøbenhavn. I de
senere aar har N. ogsaa udført flere malerier (landskaber
og portræter) og har flere gange udstillet paa statens
høstudstilling.
Nordhagen, Olaf (1883—), n. arkitekt. Efter at have
gjennemgaaet Kra. tekniske skole studerede han
arkitektur hjemme og ved forskjellige ophold i udlandet,
særlig i Kjøbenhavn. N. er en af de mest begavede af
de yngre norske arkitekter og har vundet præmier ved
flere konkurrancer, saasom Bergens offentlige bibliotek
(s. d.) og Kraakerøy kirke, hvilken sidste er opfort efter
de præmierede planer. Ved konkurrancen for planer
til restaureringen af Trondhjems domkirke vandt hans
udkast den største anerkjendelse, og han er senere ansat
som arkitekt ved dette arbeide. I 1911 modtog han en
ekstraordinær professorpost ved den Tekniske høiskole i
Trondhjem. Forudsætningen er, at han skal fortsætte
sit ansvarsfulde arbeide ved Trondhjems domkirke.
Nordhausen, Preussen, by i prov. Sachsen, ved Zorge
og jernbanen gjennem «Goldene Aue»; 32 600 indb.
Brænderier (Nordhäuser), bryggeri m. m.
Nordhavsekspeditionen, se Norske nord
havs-ekspedition.
Nordheim, Sundre (1825—97), Telemarkens bedste
skiløber i nyere tid, særlig kjendt for sine improviserede
løiper i fjeld og stup, hvilke ingen har gjort ham efter.
Epokegjørende for skisporten i Norge og indirekte ogsaa
solfège (f) f, solfeggio
©sol-feggie, øvelsesstykke, sang uden
tekst; (f) ogs. sangskole (bog).
solfier ® synge noterne til (en
melodi).
solformørkelse — ®
Sonnenfinsternis f — @ eclipse of the
sun, solar eclipse - ® éclipse (f)
de soleil.
solhverv — ® Sonnenwende f
— @ & ® solsUce m.
solhvervsdag — ® Tag (m)
der Sonnenwende — CeJ solstitial
day — ® jour (m) du solstice.
solhøide — (t) Sonnenhölie f,
-stand m - @ altitude of the sun
- (f) hauteur (f) du soleil,
solicit solliciter (?) (an)-
søge (om); bede (indstændig), an-
mode om; ® ogs. tilskynde; tale,
virke for.
solicitant solliciteur ®
m, ansøger; ® ogs. talsmand.
solicitation sollicitation
® f, (indstændig) bøH, anmodning;
(g ogs. forbøn, anbefaling.
solicitor ((^ sagfører,
s.-gene-ral regjeringsadvokat.
solicitous (e) bekymret; ivrig;
""ïoHcitude (ê), sollicitude (f)
f, bekymring, (kjærlig) omsorg,
omhu.
solid — ® solide, fest, sicher,
kernig, zuverlässig, reell — (ê)
solid; strong, firm, substantial,
sound; (i handelssprog) safe,
trustworthy, respectable — ® solide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
