Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordiske treperiodesystem ... - Ordbøgerne: S - solseil ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1185 Nordiske treperiodesystem—Nordisk filologi 1186
bøining, dog ikke i sydvest-jydsk, omlydens omfang). —
2. O m ra a de. Det gamle omraade for de n. s., saa langt
tilbage disse kan udskilles, er det gamle danske rige (til
ødemarken nord for Eideren), størstedelen af den
Skandinaviske halvø, øerne i Østersjøen (Åland, Öland,
Gotland, Runø og nogle øer i den Finske bugt) og nogle
kyststrækninger paa Østersjøens østre side i Finland og
Estland. I vikingetiden bredte de sig til nordhavsøerne,
Island, Færøerne, Shetland (n. s. maa have været levende
endnu ca. 1700); Orknøerne (uddød noget før); endvidere
til Irlands østkyst, Man (mange nordiske runeindskrifter),
Hebriderne, Katanes i Nord-Skotland, Cumberland, kysten
ved Bristolkanalen, Nordøst-England (nordiske stedsnavne
er især almindelige i Lincoln og York), Friesland (Dorstad
var en halvt nordisk by) og Normandie. Af alle disse
nybygder har nu kun Island og Færøerne n. s. Af kort
varighed har det n. s.s brug været ved de svenske
kolonier i Novgorod og Kiev. Ogsaa ved Danmarks
sydgrænse er der efter stedsnavnenes vidnesbyrd
fore-gaaet nogen udvidelse. I den nyere tid har n. s. især
bredt sig i de Forenede stater (i Minnesota er omtrent
halvparten af befolkningen skandinavisk), men ogsaa i
Sydamerika, Canada, Syd-Afrika og Australien er der
nordiske nybygder, som tildels bevarer modersmaalet.
I Syd-Rusland ligger kolonien Gamle Svenskby, befolket
fra Dagø i 18 aarh.s slutning. Tilbagegang for de n. s.
har der, foruden i de vesteuropæiske kolonier, været i
Finland (allerede tidlig), Estland og Slesvig (Angel var
endnu ca. 1800 næsten rent dansktalende. Svans blev
fortysket noget tidligere). For tiden tales n. s. af ca.
10 mill, mennesker i Europa og et par mill, i andre
verdensdele. — 3. Inddeling. Blandt de aller ældste
sprogskjel maa regnes et par, hvor vestnordisk (norsk
og tildels jydsk-fynsk) gaar sammen med vestgermansk,
medens østnordisk (svensk og østdansk) gaar sammen
med gotisk, nemlig: vestnordisk langt ïï svarer til
østnordisk Ö i ord som oldnorsk hüa, oldsvensk böa
(old-sachsisk bïïan, gotisk bauan, d. e. boan) og vestnorsk o ;
østnordisk ii i visse tilfælde som oldnorsk boôinn,
oldsvensk buâlnn (oldsachsisk gibodan, gotisk budans).
Ca. 1000 falder den forenkling, at tvelydene bortfalder i
dansk-svensk (d.-sv. sten, øre, løs, isl. steinn, eyrir, laiiss).
Andre mere eller mindre vigtige forskjelligheder har i
tidernes løb udviklet sig, og man skjelner nu i regelen mellem
fem skriftsprog: 1 — 2. Islandsk og norsk landsmaal med
tre adskilte kjøn, omlyd i nutids fortællemaade og
tvelydene bevaret. Af disse har islandsk en meget rig
bøining, medens landsmaalet er bøiningsfattigt. 3—5.
Svensk, dansk og norsk rigsmaal med væsentlig kun to
grammatikalske kjøn, ingen omlyd i fortællemaade og
enkeltselvlyd for de gamle tvelyd. Svensk har fyldige
endelser med forskjellig selvlyd, norsk rigsmaal, der
ligesom svensk har bevaret gammel p, t og k efter selvlyd,
har ligesom dansk kun -e [d] \ endelserne, og dansk har
svækket p, t, k til aabne medlyd, som skrives b, d, g.
Nordiske treperiodesystem. Den forhistoriske tids
tredeling i stenalder, broncealder og jernalder er først
videnskabelig gjennemført af nordiske arkæologer,
hvorfor man i almindelighed benævner dette system n. t.
At der forud for jernets brug var en tidsalder, da
kobber eller bronce var det vanlige vaabenmetal, var bekjendt
solseil - (t) Sonnensegel n —
@ awning - © baune f; (tilsjøs)
tendelet m.
solside - ® Sonnenseite f - ©
sunny side — ® côté (m) du soleil,
solsikke — ® Sonnenblume f
— @ sun-flower — (D tournesol m.
solskin — (t) Sonnensehein m
- (e) sunshine - ® (éclat m, clarté
(f) du) soleil.
solskinsdag — ® sonniger Tag
m - @ sunshiny day - (f) jour
(m) de soleil,
solskjerm — ©Sonnenschirm
m — @ sun shade, parasol — ®
ombrelle f, parasol m.
solstice & ® m, solhverv,
solsticial ®, solstitial @
solhvervs-.
solstik — ®SonnensUch, Hitz-
solseil-solution
for romerske historikere, og enkelte, som Lucretius,
havde en merkværdig rigtig opfatning af de forhistoriske
perioder. Middelalderens opfatning var derimod
gjen-nemgaaende lidet historisk rigtig, og først i renaissancen
fremtræder paany klarere og mere korrekte anskuelser
om forhistoriske tider. Længe opfattedes stenøkser o. a.
forhistoriske stensager som «tordenkiler», og først i ’
18 aarh. opgav man efterhaanden denne tro, men
opfattede dog ikke stensagerne som virkelige vaaben og
redskaber, derimod betragtedes de som offerknive,
votivgaver, symboler o. 1. Den danske arkæolog G. J. Thomsen
regnes som den videnskabelige grundlægger af det n. t.,
som han allerede i 1825 havde klart udformet og bl. a.
meddelt til Rudolf Keyser, der opstillede oldsagssamlingen
ved Kristiania universitet efter systemet. Thomsen selv
udgav i 1836 sin «Ledetraad til nordisk oldkyndighed>,
hvori n. t. er gjennemført; først efterhaanden trængte
systemet igjennem udenfor de nordiske lande, men nu
er dets rigtighed almindelig erkjendt overalt.
Nordisk filologi. Studiet af Nordens sprog og gamle
kultur begynder i middelalderen paa Island. Den
saa-kaldte «Første grammatiske afhandling» i «Cod. Worm.»
(fra ca. 1150), en fint gjennemført lyd- og
retskrivnings-lære, Snorres «Edda» (ca. 1230), en grundig behandling
af den oldn. digtnings teori, og Olav Hvideskalds
bearbeidelse af «Donat» er hovedverkerne. Efter
reformationen kommer der mere liv i filologien. Forløberen er
Kr. Pedersen, Anders Vedel og især nordmanden Peder
Glaussøn F’riis (1545—1614), men de egentlige
grundlæggere er islændingen Arngrimur Jonsson (1568—1648)
og svensken Johan Bureus (1568—1652). Deres discipel
er dansken Ole Worm (1588—1654\ Af Bureus’ lærlinge
og efterfølgere kan fremhæves den høit begavede Georg
Stjernhjelm (1598—1672), den grundige og paalidelige
Johan Hadorph (1630—93) og helsingerunernes forklarer
Magnus Celsius (d. 1677). Af islændiriger kan nævnes
Björn Jonsson (1574—1655). Magnus Olafsson (1575 —
1636), Rünölfur Jonsson (d. 1654) og Gu5mundur
An-drjesson (d. 1654). I Danmark som i Sverige dyrkes
ogsaa studiet af islandsk; nævnes kan Olof Verelius
(1618—82) og Peder Hansen Resen (1625 — 88). Men i
Danmark er der særlig grund til at fremhæve den kreds,
hvis midtpunkt var Peder Syv (1631—1702), og til
hvilken hører mænd som Erik Eriksen Pontoppidan (1616
—78), Laurids Kock, Henrik Gerner o. a. Peder Syvs
ordbogsarbeide fortsættes efter 1700 af Mathias Moth
(d. 1719) og Fr. Rostgaard (1671 — 1745). I Sverige bør
nævnes Stjernhjelms og Syvs discipel Samuel Columbus
(1642—79), den fantastiske Olof Rudbeck (1630—1702)
og sagaudgiverne Johan Peringsköld (d. 1720) og E. J.
Björner (d. 1750)^ forfatteren af den første svenske
ordbog Hagvin Spegel (1645—1714) og Jesper Svedberg
(1653—1735). Ved aarhundredskiftet virker den store
islandske bogsamler og bogkjender Årni Magnusson (1663
—1730). Henved midten af 18 aarh. uddybes studiet
paa forskjellig maade af dansken Jens Høysgaard (1698
—1773), svenskerne Johan Ihre (1707—80) og Sven Hof
(d. 1786) og islændingen Jon Olafsson (d. 1811). Henimod
1800 dyrkes i Danmark synonymiken af mænd som
Chr. Fleischer, B. Sporon og L. Heiberg, lidt senere af
P. E. Müller (1776—1834), som ogsaa har fortjeneste af
schlag m - @ sun stroke,
insolation, siriasis - (f) coup (m) de
soleil, insolation f.
solstraale — (t) Sonnenstrahl
m — (g) sun-beam — (f) rayon (m)
de soleil.
soltilbeder — ® Sonnenanbeter
m ~ @ heliolater - (f) adorateur
(m) du soleil.
soltiibedelse – (t) Sonntn-
dienst m - © heliolatry - ®
adoration f, culte (m) du soleil.
solubilité solubility ©
opløselighed.
soluble © & ® opløselig; til
at (op)løse.
solus © alene (i
sceneanvisnin-ger).
solute © opløselig; (bot.) løs.
solution © & ® f, (op)løsning;
38 — Illustreret norsk konversationsleksikon, V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
