Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordheimsund ... - Ordbøgerne: S - solid ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1183
solitude—solring
mest af mineralsk stof, finkornet sandjord, i en mængde
som neppe noget andet sted i oceanet i saa store dybder.
Strømmene i N. er: 1. Golfstrømmen (s. d.), hvis ene arm
(Nordkapsstrømmen) løber ind i Barentshavet, medens
den anden løber nordover langs sokkelkanten vestenfor
Spitsbergen (hvor den om sommeren holder en rende
isfri til over 80° n. br.) ind i polarbassinet. 2.
Irminger-strømmen nordover langs vestkysten af Island. 3. En
atlantisk strøm nordover langs vestkysten af Grønland,
muligens fortsættende langs bunden af Smith sund. 4.
En Stillehavsstrøm ind gjennem Beringsstrædet. Endvidere
omfatter N. en betydelig tilførsel fra elvene i Nord-Europa,
Sibirien og Nordamerika samt fra Grønlands jøkler,
foruden nedbøren over omraadet selv. Udførselsstrømmene
er: 1. Den Grønlandske polarstrøm, som løber sydover
langs østkysten af Grønland og deler sig i en arm
gjennem Danmarkstrædet svingende rundt Kap Farvel og en
arm mellem Island og Jan Mayen til Færøerne. Her
gaar mesteparten over i Golfstrømmen og afbøies med
denne. 2. Den Labradorske polarstrøm dannes af
syd-gaaende polarvand gjennem sundene til Baffinsbugten
og fra den østgrønlandske strøm. 3. Sydgaaende strøm
langs Spitsbergens sydøstkyst og 4. de langs vestsiden af
Beringsstrædet. — Temperaturen er i N. temmelig
ensartet, fra overfladen og ned til 200 m.s dybde under
ferskvandets frysepunkt (minimum nedimod 2^ G.). Dette
øvre lag er sterkt opblandet med ferskvand. Under 200
m. øger baade temperatur og saltholdighed, indtil begge
naar sit maksimum i 400 m.s dybde, temperaturen
+ 0.3 ° G. op til 1 ° G., saltholdigheden 35 pro mille.
I dybder omkring 3000 m. er temperaturen nedimod
H- 1 paa større dybde ikke fuldt saa lav. Dette
forholdsvis varme og 35 pro mille saltholdige vand skriver sig
utvilsomt fra golfstrømarmen vest for Spitsbergen. Om
is og isbjerge, s. d. Et «aabent arktisk hav» findes ikke.
Isen er for det meste dannet paa selve havets overflade
ved frysning, en mindre del er elveis, særlig fra de
sibiriske elve, og endelig kommer en del fra
polarlandenes jøkler, for den alt overveiende del fra de
«kalvende» bræarme af Grønlands indlandsis. Isen over det
indre polarhav er saakaldt pakis^ medens yderdelen af
isen mod det aabne hav danner løsere ismasser, drivis.
Drivisen fra N. naar kun i vest ud i Atlanterhavet^ idet
sydgrænsen i den vestlige halvdel af Atlanterhavet endog
løber søndenfor den 40 parallel, medens i øst
Golfstrømmen ikke slipper is igjennem søndenfor den 70 parallel.
Isen er stadig i bevægelse under vind og strøm og
tidevand. Der danner sig raaker, der skrues op rygger,
skrugarer. De fremherskende vinde og strømme fører
isen i retning fra Beringsstrædet og de Nysibiriske øer
nordenom Frans Josefs land og Spitsbergen nær
Nordpolen mod Grønlandshavet og sydover langs Grønlands
østkyst. Saadan drift af et isflak fra havet nordenfor
Beringsstrædet til østkysten af Grønland tager
sandsynligvis i regelen fire til fem aar. Det organiske liv er
forholdsvis fattigt i de dele af N., som til stadighed er
dækket af is. Men ved den ytre kant af dette omraade,
hvor altsaa havet den største del af aaret er mere eller
mindre aabent, er planktonet (s. d.) i overfladen saa rigt
som neppe noget andetsteds i verdenshavet. I
sammenhæng hermed staar det vistnok, at de største fiskerier
Nordisk arkæologi—Nordiske sprog
1184
paa jorden synes at være begrænset til de strøgs hvor
vandene fra N. og fra de sydligere have mødes, nemlig
ved Nev^ Foundland, Island, det nordlige Norge. Af
pattedyr træffes i omegnen af det islagte polarbassin
store mængder af sæl og hval, medens selve
polarbassinet kun opviser enkelte vandrende isbjørne.
Fuglelivet udfolder sig ogsaa i stor rigdom omkring N.,
saa-ledes er jo særlig kysterne af de fleste nordpollande hver
sommer besøgt af et utal af sjøfugle. [Litt. : Bl. a. Nansen
og Mill i «Encycl. Britan.», 11 ed; H. Reusch, «Landjordens
fysiske geografi» (1911), hvor ogsaa Nansens «Bathymetrical
chart of North Polar Seas» er gjengivet.]
Nordisk arkæologi, det videnskabelige studium af
de bevarede fund og mindesmerker fra forhistorisk tid,
har i de tre nordiske lande været dyrket med iver,
særlig efterat G. J. Thomsen havde lagt grunden for et
rationelt studium ved at opstille principet om den
forhistoriske tids tredeling i stenalder, broncealder og
jernalder, det saakaldte treperiodesystem (s. d.). Thomsen
meddelte grundlaget for sit system til Rudolf Keyser,
som fulgte det ved opstillingen af universitetets
oldsags-samling, og Thomsen stod ligeledes i forbindelse med
stifterne af Bergens museum, stiftamtmand Christie og
biskop Neumann, begge varmt interesseret for den
arkæologiske forskning og skaberne af tidsskriftet
4Urda>, hvor de første norske arbeider over n. a. blev
publiceret. Udgravninger og undersøgelser af
monumenter, saavelsom den videnskabelige bearbeidelse af
fundene har i vort land været knyttet dels til de større
samlinger (universitetets, Bergens museums og
Trond-hjems videnskabselskabs oldsamlinger) dels til
Foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring» (stiftet
1844); i senere tid har af de mindre museer især Tromsø
og Stavanger museum ofret arbeide paa n. a. Som den
mest fremragende repræsentant for n. a. i vort land maa
nævnes prof. Oluf Rygh, denne videnskabs egentlige
grundlægger i Norge; ved siden af ham kan nævnes
Ingvald Undset, som er den eneste norske arkæolog, der
i større udstrækning har beskjæftiget sig med almindelig
europæisk forhistorisk forskning, og videre N. Nicolaysen,
K. Rygh, A. Lorange, Bendixen, Gabriel Gustafson, Andr.
M. Hansen og O. Nicolaissen samt af yngre H. Schetelig,
A. W. Brøgger og Th. Petersen. I Danmark har talrige
videnskabsmænd ofret n. a. sit hovedarbeide: C. J.
Thomsen, Worsaae, Engelhardt, Vedel og Sophus Müller; i
Sverige: Hildebrand, Montelius, Salin, for kun at nævne
de mest fremragende kræfter.
Nordiske sprog. 1. Afgrænsning. Sammen med
gotisk har nordisk den ældgamle udvikling jj, ww > ggj,
ggw (som i eg, hugge, t. Ei, hauen; eng. egg er laan fra
nordisk), men sammen med vestgeîrmansk bl. a.
udviklingen z > R (senere > r, som mere, tysk mehr, engelsk
more: gotisk maiza) og dannelsen af stedordet denne
(dieser, this). Forøvrigt staar nordisk i sin ældste kjendte
form, urnordisk, paa et noget ældre trin end de andre
frændesprog, som ogsaa rimeligt er, da det laa fjernere
fra folkevandringens uro. Især er endelsernes selvlyd
bedre bevaret (wulfan, gotisk wulfs), men fra 8 aarh.
begynder den sterke udvikling, som har givet de nyere n. s.
deres præg og skabt sekundære forskjelle mellem disse
og frændesprogene (passiv paa -s- el. -sk, -st, bestemtheds-
hed; ensom, enslig; afsides,
bortgjemt; eneboer.
solitude (e:) & (D f, ensomhed;
(folke)tomhed; ensomt sted, ørken,
solive ® f, bjelke,
soliveau (f) m, liden bjelke;
(fig.) træmand, klods.
Soll (t) n, bud, befaling; debet.
Sollbestand ® m, beholdning
(som skal være tilstede).
Solleinnahme (t) f,
bruUo-indtægt.
sollen (t) skulle.
Söller (t) m, altan, svalgang,
loft.
sollys - (t) Sonnenlicht n —
© sun-light — (f) lumière (f) du
soleil.
solmization @ solmisation.
solnedgang — (t) Sonnenunter-
gang m — (e) sunset, sundown —
® coucher (m) du, de soleil.
solo - ® solo, allein; Solo n
- @ solo, solus - (?) seul; (i
mus.) solo m; (spille s. i kort)
jouer sans prendre.
solopgang, solrenning — ®
Sonnenaufgang m — (e) sun-rise,
sun-up - (f) lever (m) de, du soleil,
solosanger — (t) Solosänger m
- © solo-singer, solo vocalist —
® soliste m.
solplet — (g Sonnenfleck m —
© solar spot, sun-spot - ® tache
(f) solaire.
solrig - ® sonnig - © sunny
— ® éclairé parle soleil; en soleillé.
solring — ® Sonnenhof, -ring
m - © halo round the sun — ®
halo (m) solaire.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
