Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordnes ... - Ordbøgerne: S - sommier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1193
sond-sondeur
og Hall, som, den sidste med «Polaris» 1871, trængte
frem i sundet (Smith sund, Kane bassin, Kennedy kanal,
Robeson kanal) mellem Grønland og Ellesmereland. 1875
—76 trængte den engelske ekspedition under Nares (s. d.)
helt igjennem Robesonkanalen og udforskede nordkysten
af Grant land og Grønland, og A. H. Markham (s. d.)
naaede 83° 20’ 26" (12 mai 1876). I det østlige
polar-hav havde det imidlertid især været fiske- og
fangstfærder ved Spitsbergen (s. d.), som havde udvidet
kjend-skabet. Her tilfalder en væsentlig del af æren norske
fangstmænd og svenske videnskabsmænd; æren for den
første rent
videnskabelige arktiske
ekspedition
tilkommer dog
nordmanden geologen B. M.
Keilhau (s. d.). Om
de talrige færder,
hvis egentlige
opgave har været
udforskning af
Grønland, s. d. I
Tyskland oparbeider dr.
August Petermann,
grundlægger og
redaktør af
«Peter-manns Geographische Mitteilungen»,
en stigende
interesse for
polarforskning. Den første
frugt af Petermanns
arbeider paa dette
felt var Koldewey’s
«Germania»
prøveekspedition 1868 til
Spitsbergen. 1869
førte Koldevvey en
ny
ekspedition,«Germania» og «Hansa»,
langs Grønlands
østkyst, hvor de
naaede Kap Bismarck.
Imidlertid led
«Hansa» havari, og
dens mandskab drev
paa isflak 2000 km.
(73° 25’—61° 12 0,
indtil i nærheden
af Kap Farvel; her
gik mandskabet i
baadene og
kjæmpede sig ind til missionsstationen Friedrichsthal. En af
deltagerne ombord paa «Germania», den østerrigske
løit-nant Payer, i forening med sin landsmand sjøofficeren
Weyprecht stillede sig 1872 i spidsen for en af grev Wilczek
bekostet øster.-ung. færd med Nordøstpassagen som opgave.
Med «Tegethoff» frøs de imidlertid inde ved nordenden
af Novaja Semlja og førtes om af isen et helt aar, indtil
de 30 aug. 1873 paa 79° 43’ n. br. i nord for Novaja
Semlja gjennem taagesløret ser land i nordvest, det de
1193 Nordnes—Nordpolsekspedîtioner 250
1195
Nordpolsekspeditloner.
kaldte Frans Josefs land^ en af de interessanteste
land-opdagelser i de sidste aarhundreder. «Tegethoffs»
besætning efterlod skibet i isen og drog med sine baade paa
slæder en tre maaneders vandring, indtil de et par dages
rotur fra Novaja Semlja stak tilsjøs; paa Novaja Semlja
traf de nogle efternølere af russiske føngstfartøier, som
bragte dem til Vardø. I 1875 foreslog løitnant
Weyprecht en international polarforskning ved hjælp af
videnskabelige samtidig udførte observationer fra en række
stationer i de polare zoner. Polarkonferencerne i
Hamburg 1879 og Bern 1880 anordnede en fordeling af saa-
danne stationer
mellem de forskjellige
nationer, og der
skulde tages
samtidige observationer
et helt aar
igjennem fra aug. 1882.
Den norske station
blev Bossekop,
under ledelse af
meteorologen Aksel S.
Steen, paa Sveriges
part faldt Isfjorden,
Spitsbergen,
Danmarks station laa
naturligvis paa
Grønland (Godthaab),
amerikanerne
overtog Point Barrow
og Lady Franklin
Bay (paa Grant land,
81° 44’n. br.). Paa
dette sidste sted
opslog løitnant Greely
med 25 ledsagere sit
vinterkvarter
allerede 1881. Da de
to første
afhent-ningsekspeditioner
mislykkedes, gik det
næsten tre aar, før
der hørtes noget fra
eller om
ekspeditionen. Da
afhentedes de seks (syv)
gjenlevende. Den
før redningen
omkomne løitnant
Lockwood havde
imidlertid ifølge
med sergeant
Brai-nard og eskimoen Christiansen mai 1882 udfoldet det
amer, flag paa Lockwoodøen ved Grønlands nordkyst,
83° 24’, det yderst mod norden betraadte punkt før Nansens
berømte færd (se Nansen og Fram). Ekspeditioner
som Wellmans 1894, 1898 (med E. Baldwin) og 1900 og
Fiala-Zieglers 1901 ff. («Amerika» naaede 82° 4’ n. br.)
til Frans Josefs land har ikke synderlig udvidet
kjend-skabet til polarverdenens geografi. Derimod har den
italienske ekspedition under hertug Luigi Amadeo (s. d.) af
sond @ duve i sjøen, sæUe,
stampe.
sondage ® m, sondering, boring
(i jorden); (Ulsjøs) lodning, peiling.
sonde — (f) Sonde, Senknadel f
— @ sound; (til saar) probe — ®
sonde f.
Sonde (t) f, sonde ® f, sonde,
søgejern ; ® ogs. (tilsjøs) lod ;
(jord)-bor; ostesøger.
sonder (t) særskilt; speciel;
(sær)egen ; (for)uden.
sonder (D sondere; undersøge
(med lod, jordbor); lodde; peile;
udforske.
Sonderausgabe ® f, separat-,
særudgave.
sonderbar ® besynderlig,
sær-(egen); sælsom.
Sonderbund (t) m,
separatforbund.
sondere — (t) sondieren — (e)
sound, probe — ® sonder.
Sondergut <t) n, særeie.
Sonderheit (t) f: in S. især.
sonderlich ® synderlig;
fortrinlig; særegen, særdeles,
Sonderling (t) m, særling.
sondern (t) afsondre, adskille,
skjelne.
sondern ® men.
Sonderpolitik ® f, særpolitik,
sonders samt und s.
alle som én.
Sonderung (t) f, sondring,
adskillelse.
Sonderzug ® m, ekstratog,
sondeur ® m, lodhiver, peiler;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
