Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordraak ... - Ordbøgerne: S - sondieren ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1197
Nordraak —Nordre Bergenhus amt
1198
Abruzzerne med «Stella Polare» (den tidligere norske
hvalfanger «Jason») 1899—1900 bedre resultater at
opvise. I det sidstnævnte aar trængte kaptein Gagni (hertug
Amadeo havde frostskade) fra Prins Rudolfs land med tre
mand, hunde og slæder frem over isen til 86° 34’ n. br.
(65° 20’ 0. I.). I denne østlige del af polarbassinet begav
den svenske ingeniør Andrée (s. d.) sig med to ledsagere
1897 i ballon afsted fra Danskeøen, nordligst paa
Spitsbergen. En kort efter afreisen udkastet efterretningsbøie
bragte den eneste underretning, man har erholdt om
denne færd. Wellmans ballonopstigninger 1906 og 1907
er kun blevet forsøg. I den vestlige del af polarhavet
bragte den af Otto Sverdrup planlagte omseiling af
Grønland, «den anden Fram-ekspedition», 1899—1903 ikke
løsning af opgaven, men derimod opdagelsen af øgruppen
Sverdrupsøerne (Ellef Ringnes-øen, Amund Ringnes-øen
og Axel Heiberg-øen) mellem Ellesmereland og
Parry-øeine, foruden en indgaaende udforskning af dette
nordlige landomraade. Blandt deltagerne kan nævnes Isachsen,
Hassel, Schei. Forgjæves har engelskmanden Harrison
1905 og dansken Einar Mikkelsen 1907 søgt land
nordenfor mundingen af Mackenzieelven. Den amerikanske
polarfarer Peary’s maalbevidste og seige kampe for at
naa polen er skildret i artikelen under hans navn.
(Amerikaneren dr. F. A. Gook, tidligere i Pearys følge,
opholdt sig i de samme trakter 1907—09. Han opgav
at have naaet nordpolen 1908, altsaa aaret før Peary, i
følge med to eskimoer. Han skulde have gaaet fra Kanes
bassin over Ellesmereland og fra Nansensundet mellem
Axel Heibergs land og Kong Oscars land udover
polarisen, naaet nordpolen 21 april, taget kun ubetydelig
vestligere vei tilbage, mellem Ringaes-øerne og ud Jones
sund. Da hans dagbøger og angivelige observationer
omsider blev fremlagt for og prøvet ved Kbh.s universitet,
blev de erklæret for utilfredsstillende, og dr. Gook har
ikke opretholdt sin paastand.) [Litt.: «The Encyclopædia
Britannica» (11 ed. 1911): «Polar regions» ved Fr. Nansen
og H. R. Mill; Nansen, «Fram over Polhavet»; Sverdrups
o. a. norske farmænds beretninger; Nansen, «Nord i
taakeheimen» (Kra. 1911); Denucé, «Les expeditions
polaires depuis 1800. Liste des états-majors et
scientifiques» (1911); Arstal, «Nordpolare forskningsfærder
gjen-nem tiderne» i Brøgger-Rolfsen, «Fridtjof Nansen»; H.
Mohn, «Norske sjømænds bidrag til de arktiske egnes
geografi».]
Nordraak, Rikard (1842—66), n. komponist, var
oprindelig bestemt for handelen og kom i den anledning
til et institut i Kbb., hvor han imidlertid snart indsaa,
at hans livsvei var tonekunsten. Sine musikalske studier
fortsatte han i Berlin, med professor Kiel som lærer i
teori og komposition og professor Kullak i pianospil.
Med enkelte afbrydelser levede han i Berlin, indtil en
brystsygdom rev ham bort, netop da hans skabende
kraft var begyndt at udfolde sig. I Kbh. havde N. med
den jevnaldrende Grieg sluttet et broderligt venskab, og
det er alm. bekjendt og aabent udtalt af Grieg, at N.
har øvet stor personlig indflydelse paa ham og vist ham
retningen for den fremtidige norske musik. I Berlin
sluttede N. ogsaa et inderligt venskab med de to søstre
Ida og Erika Lie, den senere fru Nissen, og flere
kompositioner er inspireret af samværet med dem. Saaledes
Rikard Nordraak.
sondieren- sonnailler
blev melodien til «Ja vi elsker dette landet», som nu er
Norges nationalsang, en morgen sendt dem paa randen
af et brev. Med Erika Lie var N. ogsaa en kort tid
forlovet. Hans kompositioner kunde i hans korte levetid
selvsagt ikke blive talrige.
De omfatter foruden
nationalsangen musik lil
fætteren Bjørnsons «Maria
Stuart» og «Sigurd
Slembe», scherzo, valse caprice
og nogle efterladte
smaa-stykker for piano, «Olaf
Trygvason» for kor samt
omkr. 1 dusin romancer
m. V. Meget af dette har
et umiskjendeligt
nationalt præg, vistnok ikke
saa fremtrædende som
hos Grieg, men dog
allerede en tone sterkere
end hos Kjerulf, med
hvem N. har flere
berøringspunkter. En
mindesten er reist paa hans
grav i Berlin, og i 1911
er der i Kra. afsløret en
statue, modelleret af Gustav Vigeland. [Litt.: J. Haarklou i
«Dagbladet» 1889 nr. 14; V. H. Siewers i «Juleaften» 1898.]
Nordre Aurdal, herred i Kristians amt i den midtre
del af Valdresdalføret, 919.72 km.^ med 4634 indb. (1910);
5.0 pr. km.^ Herredet, der svarer til N. A. prestegjeld
med Aurdal, Skrautvaal, Ulnes og Svenes sogne, omfatter
partiet omkring den nordlige del af Valdres’ hoveddalføre
og den sydlige del af Østre og Vestre Slidres dalfører.
Naturen vekslende, særlig regnes trakterne omkring
Strandefjorden til Valdres’ vakreste partier. Tæt bebygning ved
Aurdal jernbanestation (middelskole, apotek, flere hoteller
m. m.) og ved Fagernes ved Valdresbanens endepunkt
(folkehøiskole, flere hoteller, oplag af skifer). Mod syd
grænser herredet til Hallingdal (Buskerud amt).
Vidtstrakte fjeldmarker med store sætergrænder. Ypperlige
fjeldbeiter. Flere høifjeldshoteller (Merket, Sanderstølen).
Mod nord er terrænet sterkt kuperet. Høider omkring
1200 m.; paalidelige høideangivelser mangler. Fiskerige
vande. Af arealet opgives 30.92 km.^ at være aker og eng,
190.45 km.^ skog, 43.08 km.^ ferskvand; resten er
snau-fjeld og myr. Der opgives at være 3770 maal udyrket
til dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901—07
ny-opdyrkedes der 877 maal. Fædrift er den vigtigste
næringsvei, men N. A. er ogsaa en god kornbygd. 1 mindre
mekanisk verksted^ 1 dampfarveri samt en del sagbrug.
Betydelige indtægter af turisttrafik og sommergjester.
3 sparebanker: N. A., oprettet 1863; Ulnes-Svenes,
oprettet 1876, og Skrautvaal. Antagen formue 1910 3822000
kr., indtægt 558 810 kr. Valdresbanen har sit endepunkt
ved Fagernes i N. A., herfra ruteautomobil opover Østre
Slidre til Bygdins østende og opover Vestre Slidre og
videre over Filefjeld til Lærdal i Sogn.
Nordre Bergenhus amt, omkring de store d3bt
indtrængende fjorde Sognefjorden og Nordfjord, omfatter
et af Vestlandets mest storslagne partier. Samlet areal
undersøger, udforsker, ransager.
sondieren (t) sondere,
undersøge.
Sondierung (t) f, sondering,
undersøgelse.
sondre — (t) sondern, trennen,
unterscheiden - (e) separate,
distinguish — ©séparer; disUnguer.
sondring ~ ® Sonderung,
Trennung, Unterscheidung f - @
separation; distinction — ®
séparation; distinction f.
sone - ® sühnen, büssen — (e)
expiate ; (for) reconcile — ® expier.
sonet — ® Sonett n — (e) & ®
sonnet m
song © sang; vise,
songe ® m, drøm.
songe-creux ® m,
grillefæn-ger, drømmer, grubler.
songer ® drømme (om); tænke
paa, betænke, huske paa; pønse paa.
songerie ® f, drømmeri,
songeur (gm, drømmer; (adj)
drømmende.
songster sanger,
songstress © sangerinde,
soniferous © klingende,
tonende.
soning — ® Sühne, Busse f —
© expiating, expiation - ®
expia-Uon f.
son-in-law © svigersøn,
sonna ® f, sunna, tillæg til
koranen.
Sonnabend ® m, lørdag,
sonnaille ® f, klokke, bjelde
(om halsen paa dyr).
sonnailler ® m, bjeldesau,
ko; (vb) ringe uafbrudt; kime.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
