Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordre Odalen ... - Ordbøgerne: S - sonneur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1203
Nordsetfoss— Nordstrom
1204
soothsayer-soporatif
N. V. herred. Antagen formue 1910 348 150 kr., indtægt
121 005 kr.
Nordsetfoss, vandfald i Nidelven (8.8 m.), syd for
Trondhjem, Strinden herred. Opgives for tiden (1911)
at repræsentere 600 eff. hk.
Nordsjøen (d. Vesterhavet), et randhav mellem Norge
og Storbritannien fra Shetlandsøerne af og de lave kyster af
Frankrige, Belgien, Nederlandene, Tyskland og Danmark
fra Dunkerque til Hanstholm. I syd har det gjennem strædet
ved Calais-Dover forbindelse med den Britiske kanal, i
øst gjennem Skagerak o. s. v. med Østersjøen, i nord har
det mellem St. Abb’s Head og Lindesnes eller Hanstholm
en bredde af henimod 550 km., mellem det nordligste
af Skotlands og Norges kyst 450 km., og staar gjennem
Pentlandsfjorden og mellem Orknøerne og Shetlandsøerne
i forbindelse med Atlanterhavet og i nord mellem
Shetlandsøerne og Norge i forbindelse med det Norske hav.
Dets overflade er beregnet til 571910 km.^ og dets
vandindhold, idet gjennemsnitsdybden er 94 m., til 53 730 km.^
N. er et grundt ingressionshav med forholdsvis enkelt
omrids (vigtigste indbugtninger er Zuidersjøen,
Themsen-mundingen, The Wast, Firth of Forth, Moray Firth og
nogle norske fjorde) og forholdsvis lidet ø-indhold (de
Fricsiske øer, Orknøerne og Shetlandsøerne samt norske
kystøer). Bunden sænker sig fra syd, hvor indenfor 50
m.-dybdekurven Doggerbanken indeslutter en kun 13 m.
dyb grunding og Wattenhavet langs Sønderjyllands og
Frieslands kyster er endnu grundere, mod nord, hvor
mellem 200 m.-kurven og Norges kyst den Norske rende
danner et dyb paa 350 m. (i Skagerak endnu dybere).
Efter saltmængden deles N.-vandet i 1. oceanisk vand,
35 pro mille saltindhold, 2. N.-vand, 34—35 pro mille,
3. bankvand langs kysterne, 32—34 pro mille, og 4. baltisk
strømvand fra Østersjøen, 32 eller mindre pro mille. Det
oceaniske vand strømmer ind i N. dels fra det Norske
hav, dels mellem Orknøerne og Shetlandsøerne.
Gjennem-snitstemperatur 7.7°. Tidevandsbevægelserne er meget
sammensatte; tidevandsbølgen fra Atlanterhavet kommer
ind saavel gjennem Kanalen i syd som gjennem
aabnin-gerne i nord. Gjennemsnitlig hævning 3 3 m., ved
stormflod op til 7 m., under saadan er hidtil over 5000 km.^
land og 144 strandsteder strøget med. Vigtigste tilløb
er Elben, Weser, Ems, Rhinen, Scheide, Themsen, Humber.
N. er særlig rig paa organismer af alle slags, og den rige
næring trækker umaadelige mængder af fisk (torsk,
flyndre, sild, makrel o. a.) til. Fiskerierne i N. er de
rigeste paa jorden og giver omkr. 150 mill. kr. aarlig.
Særlig søgt af «trawlere» er Doggerbanken. Den største
mængde fisk tager britiske skibe. N. er det mest
befærdede af alle have, omgjærdet af talrige fyre og med
nogle af jordens vigtigste havne ved sine bredder.
Nævnes kan London, Newcastle, Antwerpen, Rotterdam,
Amsterdam, Bremen, Hamburg. Af de talrige badesteder
kan nævnes Ostende, Scheveningen, de Friesiske øer og
Helgoland. N. er meget grundig udforsket ved
ekspeditioner fra de tilstødende lande, fra 1902 under ledelse
af det Internationale havforskningsraad. (Jfr.
Internationale havundersøgelser.)
Nordsjøkanalen (Noordzee-Kanaal), Nederlandene,
kanal i provinsen Nord-Holland, udgaar fra Zaan og Y
mellem Amsterdam og Zaandam mod vest ud i Nordsjøen
kort udenfor Ymuiden, med store moloanlæg ved
mundingen, Ymuidens havn. Kanalen som er bygget 1865 —
76, idet den Nord-hollandske kanal ikke tilfredsstillede
behovet, er 25 km. lang og optil 100 m. bred, 7—8 m. dyb.
Nordsjøkonventionen, deklaration undertegnet 23
april 1908 i Berlin af Danmark, England, Frankrige,
Nederlandene, Sverige og Tyskland angaaende bevarelsen
af den territoriale status quo i Nordsjøen. Ifølge N.
er-kjender de kontraherende parter, at deres politik med
hensyn til Nordsjøegnene «har til formaal at opretholde
den nuværende territoriale status quo», og erklærer, at de,
hvis denne trues, vil træde i forbindelse med hverandre
for ved en overenskomst at blive enige om
formaals-tjenlige forholdsregler. I et til N. knyttet memorandum
fastslaaes, at N. kun gjælder de nuværende besiddelsers
integritet og ikke kan paakaldes mod fri udøvelse af
nogen magts høihedsret. N. garanterer altsaa ikke en
enkelt magts status quo, men lover kun indbyrdes
underhandling om eventuelle forholdsregler. Belgien og Norge
er ikke deltagere i N., da deres integritet er beskyttet
henholdsvis \ed traktaterne af 1831, 1839 og ved
Inte-gritetstraktaten af 2 nov. 1907.
Nordstedt, Karl Fredrik Otto (1838—), sv.
botaniker og særlig berømt som algolog. Han har udgivet
flere vigtige arbeider over characeer og senere over andre
ferskvandsalger, af de sidste kan nævnes «De algis et
characeis» 1—6 (1880—89) og det af fagfolk høit anseede
arbeide «Index desmidiacearum» (1896). N. har
foretaget mange algologiske studiereiser, saaledes til Norge,
Danmark, England og Italien. Har siden 1871 udgivet
tidsskriftet «Botaniska notiser».
Nordstjernen, d. e. polarstjernen, se Bjørn, Lille.
Nordstjerneorden, se Ordener.
Nordstrand, villastrøg ved Bundefjordens østbred,
6 km. syd for Kristiania, Aker herred. N. er
jernbanestation ved Smaalensbanen. Middelskole.
Badeetablissement. Tæt og stadig voksende villabebyggelse opefter
den steile, sparsomt skogklædte fjeldskraaning og oppe
paa det flade plateau (N.-høiden); 6680 indb. (1910).
Nordstrand, ø ved Sønderjyllands vestkyst udfor
Husum, 42 km.’^, flade græsgange, gaardene ligger spredt,
2348 indb., friesere med hollandsk tilblanding. Ved
aar 1200 var N. halvø, 2V2 gang saa stor som nu, med
59 kirker og kapeller. Gjentagne oversvømmelser
ødelagde landet, og 1634 sank største delen i havet, saa nu
kun øerne er tilbage; 6400 mennesker druknede. Digerne
endnu ikke fuldt sikre; inddæmning planlagt til
gjen-dannelse af halvøen.
Nordström, Karl Fredrik (1855—), sv.
landskabsmaler, har studeret i Frankrige, malte til en begyndelse
helt naturalistiske landskabsstudier, men har senere lagt
hovedvegten paa den dekorative farvevirkning og paa
stem-ningsindholdet og har ved sine forenklede, gjerne i rødt,
blaat og fiolet afstemte skumrings- og natbilleder, ved
siden af Eugen Jansson, virket banebrydende i moderne
svensk kunst. Sin største kunstneriske høide naar N. i
sine kultegninger med motiver fra svensk
skjærgaards-natur, monumentalt og kraftig, næsten dystert opfattet.
Kunstmuseet i Kra. eier 3 billeder af ham. Hans hustru
Tekla N. (1856—) har udført træsnit efter sin mands
og andre moderne svenske maleres arbeider.
soothsayer © sandsiger(ske).
sootiness @ sodethed.
sooty (ë) sodet, sort, mørk.
sop — (t) Pilz m — toadstool,
mushroom — (f) champignon m.
sop © udblødt bite; noget som
gives for at berolige, stille tilfreds,
en kage til Cerberus; dyppe, bløde.
sope - ® fegen, kehren - ©
sweep — ® balayer.
sopelime — ® Besen m (von
Reisern) - © broom — ® balai m.
soph © yngre studerende (i
Cambridge). junior s. stud.
philos, senior s. cand. philos.
sophism ©, sophisme ® m,
sofisme, bestikkende feilslutning,
spidsfindighed.
sophist ©, sophiste ® m,
sofist.
sophistic(al)©, sophistique
® sofistisk, spidsfindig.
sophisterie (f) f, sophistry
© sofisteri.
sophisticate©, sophistiquer
(f) forfalske, forfuske.
sophistication © & (Î) f,
forfalskning.
sophisticator ©, sophisti-
queur ® m, forfalsker; ® ogs.
haarkløver.
sophomore © (amerik.) cand.
philos.
sophomoric © som en yngre
student; opblæst, hoven,
indbildsk.
sopor © (med.) dyb søvn.
soporatif (f) (m), søvndyssende
(middel).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
