Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordterritoriet ... - Ordbøgerne: S - soporeux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1205
Nordterritoriet—Nordvestpassagen
1206
Nordterritoriet, en landstrækning mellem
Vest-Australien, Queensland og Syd-Australien; omtr. 1 356 000
km.^ Tilhørte fra 1863 af Syd-Australien, men gik i
1910 over til den føderative styrelse (republiken
Australien). Det nordlige af landet, som er kjendt under navnet
Arnhemsland, er et noksaa godt vandet land med flere
store og stadig rindende elve. Det indre er endnu lidet
kjendt. Det er for en stor del ørkenagtigt og er opfyldt
af lave fjeldkjeder, 6 — 700 m. høie. Antallet af indfødte
er ikke kjendt. Af andre bor der 3—4000 i landet, deraf
kanske 1000 hvide, resten mest kinesere. Kolonisterne
lever af fædrift og bergverksdrift (guld, kobber, tin etc.).
Den store overlandstelegraflinje gaar gjennem N. I det
nordlige er en liden jernbanestump, som gaar fra
hovedstaden Falmerston sydover.
Nordtyske forbund dannedes 18 aug. 1866 af 22
tyske stater (heraf deltog Hessen dog kun for sit nordlige
omraades vedkommende); 16 april 1867 vedtoges
forfatningen, der i det væsentlige er den samme som den nu
for det Tyske rige gjældende. November 1870 tiltraadte
de sydtyske stater N. f., og 10 dec. s. a. omdannedes dette
til det Tyske rige.
Nordvaranger, herred i Finmarkens amt, omkring
Vadsø, 1188.32 km.’^ med 1418 indb. (1910); 1.2 pr. km.^
I 1900 var der 1322 indb., hvoraf 598 var kvæner og 65
finner (lapper). Herredet, der svarer til N. sogn af Vadsø
prestegjeld, omfatter den sydøstlige del af
Varanger-halvøen, mod syd begrænset af den brede, aabne
Varangerfjord. Det skogbare land stiger jevnt fra kysten;
Skibs-kjølen paa grænsen mod Vardø er 637 m. Ingen
skjær-gaard. Af arealet opgives 3.95 km.^ at være eng; der
avles ikke korn, men noget poteter, 19 km.^ er skog,
13.88 km.^ ferskvand; resten er snaufjeld. Der opgives
at være 2235 maal udyrket til engdyrkning skikket jord;
i tidsrummet 1901—07 nyopd3^rkedes der intet.
Bebyggelsen samler sig i klynger ved kysten (Jakobselv,
Andersby, Ekerø, Skalleelv m. fl.). Den vigtigste
næringsvei er fiskeri. 381 af herredets indb. opgives at være
fiskere, og der er (1908) inden herredet 54 doryer og 27
mindre seilfartøier. Udbyttet af fiskerierne opgives for
1908 til 54 452 kr., hvoraf 33 550 kr. falder paa
skreifisket. En guanofabrik. Antagen formue 1910 291 800
kr., indtægt 178 355 kr.
NordvestHge grænseprovins (North West frontier
province), i det n.v. af Indien mod grænsen af Afghanistan,
oprettet 1901 for at sikre grænsen; omtr. 100 000 km.^
med over 2 mill. indb. Bare en mindre del af provinsen
staar direkte under den indiske regjering, størsteparten
staar under kontrol af en agent, som igjen er ansvarlig
for vicekongen. Landet er beboet af en mængde krigerske
stammer, som regjeringen paa denne maade mener at
have større kontrol over.
Nordvestpassagen, farleden mellem Atlanterhavet
og Stillehavet nordenom Amerika, er første og eneste
gang tilbagelagt paa et og samme skib af nordmanden
Roald Amundsen (s. d.) med «Gjøa» 1903—06. Dronning
Elisabeths Meta incognita (nu om sydøsthjørnet af
Baffins-land) er det første navn, under hvilket ø- og sundstrøget
mellem Amerika og Grønland dukker op. Passagen til
Kina og Japan, til Indien og de sydøstasiatiske øer
tænkte man sig, lige til Cook i slutningen af 18 aarh.
soporeux—sore
bragte Desjnevs og Berings stræde for lyset, meget kortere
nordenom Amerika end nordenom den gamle verden.
Derfor begyndte man tidligere at søge en nordlig vei
vestover end østover. Forsøgene paa at trænge frem denne
vei har kostet langt større anstrengelser og flere ofre
end de ad den østlige vei. Mellem Labrador og
Grønland aabner sig tre veie, nemlig Hudsonstræde, sundene
paa begge sider af Nord Devon og sundet mellem
Grønland og Ellesmereland (se Nordpolsekspeditioner).
Hvorvidt allerede John og Sebastian Gabots, G. Cortereals
o.a. færder (i tiaarene omkring 1500) kan henregnes til
nordvest-polarfærderne, kan være tvilsomt. Om nogen
nordvestfærd med N. som program kan der egentlig ikke
være tale, før Nordamerika var gjenopdaget, og det
var gaaet op, at det stængte for veien til Asien, et stængsel,
som man først langsomt efterhvert øinede udstrækningen
af. Og Nordamerika gjenopdagedes først af John Gabot
1497. John Ruts ekspedition fra Plymouth 1527 havde
den udtrykkelige opgave at søge vei til Kina nordvestenom
Amerika. Sandsynligvis gjælder det samme om
portugiseren V. Cortereals ekspedition 1574. Men som
nordvestfærdernes første mand betragtes vel nærmest
englænderen Martin Frobisher, ligesom det jo i det hele er
England, hvis sønner har ladt livet, men ogsaa efterladt
sine navne paa denne forskningens valplads. 1576 og
følgende aar gjør Frobisher gjentagne forsøg paa at
finde nordvestveien til «Gataya» (Kina), om hvilke
forsøg navnene Meta incognita og Frobisherbugten (i
Baf-finsland) minder. 1585 seilede John Davis samme vei, over
strædet, som bærer hans navn, og ind i Cumberland
sund (bugt i Baffinsland), som han tog for nordvestveien,
men hvor modvind tvang ham til at vende. To gange
til prøvede Davis, men med lige lidet held. Henry
Hud-son, som havde vundet et stort navn i den østlige del
af polarhavet, seilede 1610 ind Hudsonstrædet og
opdagede Hudsonbugten; her blev han sat fraborde af sit
oprørske mandskab. Efter Thomas Button med
«Revolution» og «Discovery» 1612 følger Bylot og Baffin 1615
og 1616; de omseilede Baffinsbugten og giver Lancaster
og Jones sundene navn. Den danske Jens Munks (s. d.)
ekspedition 1619 er ogsaa en nordvestfærd. 1670
oprettedes Hudsonbugtkompaniet (s. d.), og et vigtigt led
i dets virksomhed blev udforskningen af Amerikas
arktiske strøg saavel over land som med skibe fra
fak-torierne ved Hudsonbugten helt frem til Ishavet og
dermed tilveiebringelsen af et kjendskab af
grundlæggende betydning for en nordvestpassage. Blandt
kompaniets reisende kan nævnes Scroggs, Middleton, Hearne
og Alexander Mackenzie (1789). Men først i midten af
det 19 aarh. tog arbeidet fart ved hinanden udfyldende
færder af mænd som Beechey (naar fra vest Point Barrow
1826), John Franklin, Back, Simpson, Dease, Rae, Parry,
samt de to Ross’er, John og James (se de enkelte art.).
For at faa vished om Franklin-ekspeditionens skjæbne
begyndte fra 1848 et vældigt eftersøgelsesarbeide, under
hvilket særlig M’Clintock og M’Clure (s. d.) har indlagt sig
berømmelse og udvidet vort kjendskab. Fortsatte
eftersøgninger under dr. Rae og M’Clintock knyttede
resultaterne af de tidligere udforskninger nøiere sammen og
afslørede nye kyster og sunde. Uden egentlig at være noget
led i N.s historie har den anden norske Fram-ekspedition
soporeux (f) som er ledsaget
af, giver en dyb søvn.
soporlfère, soporifique
soporiferous © søvndyssende,
sove-.
soporific (e) sovemiddel,
-draa-ber, drik.
soppy @ gjennemblødet,
vas-trukken.
sopran — ® Sopran m — @
soprano,treble - ® dessus m; (synge,
være s.) avoir une voix de soprano,
sopranist sopraniste ®
m, sopran(sanger).
soprano © & (f) m sopran,
sopransanger — ®
Sopransänger ra — © treble singer,
sopranist — (?) soprano m.
sorb sorbier (Dm,
rogn(e-træ).
sorbe ® f, rognebær,
sorbefacient © indsugende,
absorberende (middel);
absorptionsmiddel.
sorbet (drik) — (t) Sorbett m
- © sherbet - ® sorbet m.
sorbic © rognebær-, s.-acid
rognebærsyre.
sorcellerie (f) f, sorcery ©
troldom, hekseri.
sorcerer ©, sorcier (f) m,
troldmand, heksemester.
sorceress (e), sorcière (f) f,
heks, troldkvinde.
sordide (f) smudsig, skidden;
modbydelig, lumpen, gemen.
sordin — (t) Sordine f, Dämpfer
m — © mute, sordine — ®
sourdine f.
sore © ømt sted; saar, byld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
