Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Finanser - Næringsveie. Landbruget - Ordbøgerne: S - sourciller ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
1211 Norge
1212
toldindtrader 48.91, brændevinsafgift 1.64, maltafgift 2.91,
stempelafgift 1.83, arveafgift 1.76, sportler 1.17,
indkomstskat 7.43, universitetet, skolevæsenet og
fondsind-tægter under kirkedepartementet 3.65, medicinalvæsenet
1.41, skogvæsenet 1.09, Kongsberg sølvverk og udmyntning
af skillemynt 1.17, renter og afdrag 4.31, udbytte af
Norges bank 0.95. De ekstraordinære indtægter i samme
budgetaar var 6.58 mill, kr., hvoraf indtægtførte
stats-laanemidler 5.81. Statsregnskabets samlede indtægtsbeløb
blev saaledes 122.2 mill. kr. Af de ordinære udgifter,
hvis samlede beløb 1909—10 udgjorde 109.4 mill, kr.,
var hovedposterne følgende: statsadministrationen 3.42,
skolevæsen, videnskab og kunst 10.94, rets- og
politivæsen 4.47, medicinalvæsen 3.79, kommunikationsvæsen
37.47 (hvoraf jernbanerne 18.07, veivæsen 2.52, postvæsen
7.60, telegraf- og telefonvæsen 5.01), skattevæsenet 3.16,
renter og afdrag paa statsgjælden 15.46 og forsvarsvæsenet
19.17. De ekstraordinære udgifter var 7.33 mill. kr.
(hvoraf 6.31 gik til jernbaneanlæg). Statsregnskabets
samlede udgifter i aaret var saaledes 116.73 mill. kr. —
N.s statsgjæld, som 1877 var 71.53 mill. kr. (kr. 38.67
pr. indb.), var 1899 steget til 198.55 mill. kr. (kr. 91.58
pr. indb.), 1900 til 231.06 mill. kr. (kr. 105.36 pr. indb.),
naaede 1906 sit maksimum hidtil med 342.41 mill. kr.
(148.13 pr. indb.) og var 30 juni 1910 329.3 mill. kr.
(kr. 138.94 pr. indb.\ Denne gjældsbyrde er betydelig
større end den, der hviler paa Sveriges befolkning (1910:
526.43 mill. kr. eller kr. 96 pr. indb.) og Danmark (1910:
301.75 mill. kr. eller kr. Ill pr. indb.), men naar paa
langt nær op mod, hvad de fleste andre stater har at
bære. N. nyder da ogsaa en god statskredit.
Stortinget har aug. 1911 grundlovfæstet en ordning,
hvorefter staten skal have et fast, under almindelige
forhold uangribeligt reservefond paa 40 mill. kr. — Ved
siden af statens finansvæsen spiller kommunernes
husholdning en meget vigtig rolle. Kommunerne har jo
en mængde særopgaver, med hvilke staten enten ingen
befatning har, eller hvortil den blot yder bidrag.
Kommunernes forvaltning kræver derfor betydelige summer,
der for størstedelen tilveiebringes ved et eget
skattefundament. Endel opgaver gjældende kommunernes
forvaltning i 1907 hidsættes: Kommunernes ordinære
indtægter for riget var: skatter og afgifter 42.87 mill,
kr., indtægter af eiendomme og kommunale bedrifter
8.17 mill, kr., bidrag, gaver og refusioner 8.93 mill, kr.,
andre indtægter 1.92 mill, kr., tilsammen 61.89 mill. kr.
Med beholdningen fra før (tilsammen 22.66 mill, kr.),
optagne laan, afdrag paa udestaaende kapitaler og forskud
kunde de disponere 93.65 mill. kr. De vigtigste udgifter
var i mill, kr.: rets- og politivæsen 2.07,
kommunikationsvæsen og offentlige arbeider 10.52, sundhedsvæsen
2.42, geistlighed og kirkevæsen 3.35, skolevæsen 14.43,
fattigvæsen 13.11, indkjøb af faste eiendomme m. v. 4.13,
jernbanebidrag 1.02, renter af gjæld 5.92 og afdrag 8.56;
beholdning ved aarets udgang var 20.08 mill. kr.
Kommunernes samlede formue var 1906 235.77 mill. kr.
(bygderne 75.25, byerne 160.52 mill, kr.), laanegjælden var
140.58 mill. kr. (bygderne 36.93, byerne 103.65 mill. kr.).
Skatterne indbragte 40.92 mill. kr. (bygderne 18.53,
byerne 22,39 mill. kr.). Skatydernes antal var 678 204
(bygderne 492 815, byerne 185 389). Efter de foreløbige
sourciller—sous
opgaver for 1910 udgjorde den ilignede formue for riget
2588.4 mill. kr. (bygderne 1646, byerne 942 4 mill, kr.)
og indtægterne 586 mill. kr. (bygderne 293.8, byerne 286.2
mill. kr.). Skatteprocenten, der i bygderne i de senere aar
har dreiet sig om 14 pet. af den ilignede indtægt og i byerne
mangesteds har været oppe i ca. 20 pet. og mere, er ved
skatteloven af 1911 begrænset til henholdsvis 10 og 12 pet. —
Næringsveie. Landbruget er ogsaa i N.
hovednæringsveien. Over en tredjedel af landets befolkning
lever af det. Hvorledes arealet er fordelt mellem
landbrugets tre hovedgrene, jordbrug, havebrug og skogbrug,
er angivet i IV bd., sp. 817. N.s landeiendomme bestod
i 1907 af 199214 matrikulerede brug med tiis. omtr. Vs
mill, skyldmark, samt 60138 ikke matrikulerede, tiis.
259352 brug. Af disse er omtr. 120000 saa smaa, at de
har under 20 maal dyrket jord. I det hele er
eiendommene smaa, det er bare 371 brug, som har over 500 maal
dyrket jord. Udstykningen har saaledes gaaet langt, og
særlig raskt har den gaaet i den senere tid, fordi stat og
kommune hjælper til med at skaffe arbeiderne jord
(arbeiderbrug- og boligbanklaan). Det høver vel ogsaa
bedst med landets forhold, at brugene er smaa; den
dyrkbare jord er af naturen opstykket, og det er for
smaa-brugeren ret ofte let anledning til bierhverv (fiske,
skogdrift, fabrikdrift). Men skal jordbrug drives som eneste
erhverv, maa der være en grænse for udstykningen, og
denne grænse maa tildels allerede siges at være naaet,
kanske overskredet i enkelte bygder. — Jordbruget.
Særlig i de sidste 50 aar har udviklingen af denne
nærings-gren været rask. Hvad mest har bidraget hertil er, foruden
den større almindelige folkeoplysning, landbragets
fagskoler. Den første landbrugsskole, overlærer Jacob
Sverdrups (s. d.), oprettedes i 1825, Aas høiere
landbrugsskole begyndte i 1859 og udvidedes omtr. 40 aar senere
under navn af N.s landbrugshøiskole (s. d.); desuden er
der en hel del fagskoler (landbrugs-, skogbrugs-,
have-brugs- og meieriskoler) rundt om i amterne. Ikke ringe
betydning har konsulent- eller vandrelærervirksomheden
havt, der særlig i de senere aar har udviklet sig sterkt. —
Som den ældste kulturvekst, ialfald blandt kornarterne,
maa nævnes byg; det kaldes endnu i mange bygder
«korn»; byg er hovedsæden i alle høiereliggende
fjeldbygder og længst mod nord. I størst udstrækning dyrkes
nu havre. Rug, hvede og erter dyrkes ogsaa alm. i de
heldigere beliggende strøg. Det dyrkede areal
benyttedes i 1907 saaledes: Til korn og erter 1634 735 maal (à
10 ar), poteter 363 852 maal, næper og kaalrod 78490 maal,
grønfoder 128 992 maal, akereng 4 916 256 maal, andre
vekster 7 546 maal, brak 109 375 maal. Hertil kommer
henved 3V2 mill, maal naturlig eng paa indmark. Den
aarlige afkastnings gjennemsnitsværdi har været beregnet
til 230 mill, kr., men kan veksle adskillig med
aargan-gene. Avlen af poteter havde i 1907 en værdi af nær
31 mill, kr., medens værdien af korn og erter tilsammen
kun udgjorde lidt over 38 mill. kr.— Brugsmaaden
var paa den opdyrkede jord oprindelig et udpræget
kornbrug; korn blev dyrket aar efter aar paa den samme
aker. Fra dette brug var det let at gaa over til
«korn-og engbruget», idet man lod den aker, som i flere aar
havde baaret korn, gro til af sig selv. Denne
brugs-maade er endnu meget almindelig, med den forskjel, at
sourciller ® bevæge
øien-brynene; vælde frem.
sourcilleux (f) skyhøi; stolt,
sourcrout @ surkaal.
sourd (?) døv; dump, hul,
klangløs; vag, ubestemt,
upaalide-lig (rygte); ubestemt, stemmeløs
(sproglyd); mat, uden glans;
hemmelig, skjult, lumsk, lanterne
(f) s.e blindlygte.
sourd (?) m, jordsalamander,
sourdaud (g (m), døving,
tunghørt (person).
sourdine ® f, (mus.) sordin,
dæmper, à la S. hemmelig, stille,
i smug.
sourd-muet (?) (m), døvstum
(person).
sourdock (i) (bot.) syreskræppe.
sourdre (?) vælde frem ; opstaa,
reise sig.
souriceau (?) m, museunge,
souricière (^ f, (muse)fælde.
souriquois (|) muse-,
souring (e) surhed; syremiddel;
slags suræble.
sourire (?) m, smil ; (vb) smile,
souris (g f, mus. s. d’eau
spidsmus. s. de montagne
springmus. S. de terre skogmus.
(couleur de) s. musegraa.
souris (?) m, se sourire,
sourish (e) syrlig,
sourness @ surhed,
sournois (?) lumsk,
underfundig; m, lurendreier, lurifas.
sournoiserie (?) f, lumskhed,
lurendreieri.
SOUS (g under; inden, om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
