Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Næringsveie. Landbruget - Ordbøgerne: S - sourciller ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
sous-affermer-sousentendu
åkeren lægges igjen ved isaaning med engfrø.
Plante-vekslingsprincipet gjorde sig dog gjældende allerede i
begyndelsen af forrige aarh.; det rene vekselbrug er nu
lidet anvendt, men derimod er en sammensætning af
engbrug og vekselbrug (eng-vekselbrug) den mest benyttede
brugsmaade for tiden i de heldigst beliggende bygder.
Det bestaar deri, at der i visse aar dyrkes korn-,
belg-og rodvekster efter vekselbrugets regler, hvorefter akeren
ved isaaning gjenlægges til eng i visse aar. Særlig i den
sidste tid arbeides der sterkt for en udvidelse af
rod-vekstdyrkningen. Af rodvekster dyrkes foruden poteter
især turnips (næper) og lidt kaalrod og gulerod. Af
eng-vekster er det især timotei, som dyrkes, samt rød- og
alsikekløver, desuden hundegræs, jædersk raygræs,
eng-rævehale, engsvingel, svingelfaks o. fl. For at give
veiledning ved valg af kulturplanter er der nu oprettet fire
forsøksstationer (s. d.) for planteavl, — Redskaberne
maa i det store og hele betegnes som fuldt tidsmæssige.
Selv paa smaa gaarde med nogen faa maal dyrket
mark finder man moderne ploger, harver og
haandred-skaber, ja endog slaamaskiner og hesteriver. Antallet af
slaamaskiner i landet var i 1875 1299, i 1907 49227.—
Brugen af kunst- eller fabrikgjødsel har i de senere
aar tiltaget sterkt og har hjulpet godt til at hæve
af-kastningen. Det svageste punkt i jordbrugsstellet er
husdyrgjødselens opsamling og behandling; men ogsaa
her er det i det sidste skeet fremgang, dels ved anlæg
af gjødselvandkummer, dels ved en rigere brug af
torvstrø (s.d.). — Husdyrholdet. Størstedelen af jordbrugets
avl omsættes ved hjælp af husdyr. Husdyrholdet var i
1211 Norge
1212
Dyreart. ’ 18()5 1875 i 1890 1900 ; 1907
Heste. . . 14916?! 151903! 1508981 1729991 172468
Storfæ . . 95303611016617110064991 950201 |l 094101
Sauer. . . 1 705394 1 686603ll 4175241 998 81911393 488
Gjeter . . 290985 32286l| 272458| 2145941 296442
Svin ... 96166 101020| 121057 165348| 318556
Rensdyr . 101768| 965671 170134 1087841 142623
Høns. . – — i 796 563 1 639695j 1460359
Husdyrenes samlede værdi udgjorde i 1907 omtr. 200
mill-kr. Afkastningsværdien har øget forholdsvis meget sterkere
end antallet paa grund af den sterkere fodring.— Af heste
er der to særprægede racer, østlands- og vestlandshesten
(gudbrandsdals- og fjordhesten). Desuden indføres til
brugsdyr endel fremmede heste. Af f ær ac er er der flere:
Rødkoller, telemarks-, vestlands-, halling-, valdres-,
gud-brandsdals-fæ o. fl. Af svin krydses meget mellem
yorkshire- og landsvin; sauene er i hovedsagen
cheviotblandinger. En ikke ubetydelig del af husdyrene nærer
sig om sommeren paa beite, og for en stor del finder
dette sted ved sæterdrift (s. d.). Paa sætervoldene avles
ikke ubetydelige mængder af hø, der hjemkjøres om
vinteren. — Melkestellet. Husdyrenes melk sælges
dels direkte til byerne, dels behandles den hjemme, dels
paa meierier (s. d.) og i kondenseringsfabriker (s. d.).
At gaardene og besætningerne er smaa, er til hinder
for en rationel melkebehandling hjemme; det bliver
for smaa melkemængder at arbeide med. Paa
meieri-erne, hvoraf der er mellem 7 og 800, behandles aarlig
over 200 mill, liter melk. [Litt.: «Norges offentlige
statistik»; J. Smitt, «Det norske landbrugs historie».] —
Havebrug drives paa Østlandet væsentlig som binæring i
jordbruget, i Hardanger og Sogn er frugtavlen derimod ofte
hovednæringen. Havebrug kan drives paa de fleste steder
i vort land, naar man gjør et rigtigt udvalg af arter og
sorter; men klimaet lægger dog betydelige hindringer i
veien, naar man kommer et par hundrede m. o. h. eller
nordenfor polarcirkelen. Ved de større byer, hvor
afsætningen er let og gjødselen billig, har
grønsagdyrkningen stor økonomisk betydning. Grønsagveksterne har
1 de sidste 20 aar vundet en stadig større plads i
aker-bruget, og nogen planter som kaal, gulerødder, erter
m. fl. er flere steder gaaet over til at blive akervekster.
Mange gartnere driver dog endnu grønsagdyrkning i
forbindelse med drivbænkskulturer som specialitet. Det
til grønsagdyrkning anvendte areal angives i 1907 til
18 417 dekar. Afkastningens værdi kan anslaaes til ca.
2 à 3 mill. kr. — Større rolle spiller dog frugtavlen.
Frugten taaler bedre transportomkostninger end
grønsagerne og kan dyrkes paa mere afsidesliggende steder.
Paa Østlandet har frugtavlen stor betydning paa
silur-og morænejord, medens paa Vestlandet som i Hardanger
drives fordelagtig frugtavl ogsaa, hvor det løse jordlag
hviler paa grundfjeld, i skredjord og elveafleiringer. I
1907 var der ialt udplantet 1 839 703 frugttrær. Disses
aarlige afkastning kan ansættes til 8 à 10 mill. kr.
Sikre holdepunkter for ansættelse af bæravlens værdi
mangler, men kan skjønsmæssig anslaaes til et par mill. kr.
Værdien af veksthus- og drivbænkskulturerne samt
planteskoledriften kan antagelig sættes til et par mill. kr. Ialt
kan den aarlige produktionsværdi af havebrug og
gartneri sættes til ca. 15 mill. kr. — Havebruget er i hurtig
udvikling, og der gjøres meget baade fra stat, amter og
herreder for at fremme denne. Staten har oprettet
havebrugsskoler og yder bidrag til korte kurser i
havebrug og til gartneres uddannelse. I flere amter er ansat
amtsgartnere og i mange kommuner herredsgartnere.
Havebrugslitteraturen har efterhaanden faaet nogen
betydning. Den første havebog, «Horticultura», af
Christian Gartner, udkom 1694. Sidst i 19 aarh. udkom
nogle havebøger, hvoraf «Norsk havebog» af P. Nøvik
er den vigtigste. I de sidste aar er udkommet flere
mindre havebøger, bl. a. «Smaahavebogen». Tidsskriftet
«Norsk havetidende» begyndte at udkomme i 1885 og
udkommer fremdeles. — Skogbrug. N.s skogareal er
af direktør A. N. Kiær i 1907 væsentlig paa skjønsmæssigt
grundlag beregnet til 68 978 km.^, hvoraf ca. 61.4 pet.
bevokset med barskog, 21.1 pet. med løvskog, tilsammen
ca. 56 922 km.^ medens resten eller 17.5 pet. = 12 056
km.^ indtages af uproduktiv mark. Værdien af skogene
angiver Kiær til 456 mill, kr., medens den af
skogdirektør Saxlund i 1909 ansattes til 570 mill. kr.
Skog-bruget er landets næst vigtigste næringsvei. Foruden
at dække det forholdsvis store indenlandske forbrug af
trævirke, der af skogkommissionen af 1874 beregnedes
til 6.6 m.^ pr. indb., men siden da vistnok er gaaet
noget ned, afgiver skogene betydelige kvanta trævirke
til eksport. I 1906 var udførselen saaledes ca. 1 643 677
tons til en samlet værdi af 79 719 000 kr. Heraf faldt
alene paa træmasseindustrien 505 120 tons til en værdi
af 31 725 200 kr. Trælasteksporten lettes betydelig ved
SOUS-afPermer (f) (bort)forpagte
paa anden haand= sous-fermer.
sous-aide (?) m, underassistent.
S. (major) (mil.) underlæge.
sous-amendement (?) m,
un-derændring(sforslag).
sous-amender (î) stille
underændringsforslag til.
sous-arbrisseau ® m,
(urte-agtig) busk.
sous-bande (f) f,
korsbaand(s-forsendelse).
sous-barbe ® f, (Ulsjøs)
vater-stag.
sous-bout OO m, hæl.
sous-bras ® m, svedblad, pre-
SOUS-chef ® m, underdirektør,
-forstander; underkok.
souscripteur ® m, under-
skriver; subskribent, abonnent.
S. d’actions aktietegner.
souscription ® f,
underskrivning, -tegning; underskrift;
(aktie)-tegning ; (tegnet) bidrag, sum ;
subskription, abonnement,
souscrire (D underskrive,-tegne;
tegne (aktie). S. à subskribere
paa.
sous-cutane (|) under huden.
sous-dominante (?) f, (mus.)
underdominant.
souse © (salt)lage, (grise)sylte ;
dukkert ; dukke, dyppe ; overskylle,
tildænge; sylte (i lage); slaa ned,
fare, styrte; nedslag; plump, bums.
sous-entendre (se) s.
underforstaa(es).
sousentendu ® m,
underfor-staaelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
