Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Skoler - Ordbøgerne: S - sovevogn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spaakjærring- spade
1211
1211 Norge
1212
nier efter 1814 oprettedes der fuldstændige lærde skoler
ogsaa i Drammen, Fredrikshald, Skien, Stavanger, Tromsø;
og middelskole i Arendal. — I slutn. af 18 og beg. af 19
aarh. fik man mangesteds i byerne borger- eller
realskoler (vistnok som forts, af de «danske» skoler i
forbindelse med reduktionen af 1739). Naar de klassiske sprog
undtages, havde disse i det hele samme fagkreds som de
lærde skoler, men maalet for undervisningen var stillet
lavere; tildels undervistes der i specielle handelsfag. —
Fra 1830 begynder et ivrigt arbeide for at organisere
vort høiere skolevæsen i en mere moderne skikkelse.
Det tog dog lang tid, før en ny skolelov kom istand. Men
i midten af aarhundredet omdannedes de fleste offentlige
lærde skoler til saakaldte lærde og realskoler, idet
de kombineredes med borgerskolen paa stedet. Alene de
tre største katedralskoler (i Kra., Bergen og Trondhjem)
vedblev at være ublandede latinskoler efter forordningen
af 1809. De kombinerede lærde og realskoler optog
eleverne i 10 aars alder; de havde paa nederste trin et
2-aarigt fælleskursus med samme undervisning for
alle elever; midtre trin (4-aarigt) deltes i en studerende
afdeling og en realafdeling; øverste trin (2-aarigt)
omfattede alene studerende elever, som derfra
dimitteredes til universitetet. — I 1869 fik vi endelig en ny
skolelov, som bragte hele vort høiere skolevæsen ind
under én organisation. Dens hovedtræk var: Paa
folkeskolens tre første aar eller en tilsvarende forskole bygges
en 6-aarig middelskole. Denne spalter sig efter det
tredje skoleaar i en latinlinje og en engelsklinje med
fælles fag forøvrigt. Middelskolen har en dobbelt opgave:
at være en borgerskole og at forberede for gymnasiet.
Den afsluttes med en offentlig skriftlig og mundtlig
eksamen. Paa middelskolen bygges et tvedelt
gymnasium, latingymnasiet med latin og græsk som
hovedfag, realgymnasiet med matematik, naturfag og
engelsk som hovedfag. Begge afsluttes med en
afgangsprøve, eksamen artium, som giver adgang til universitetet
og krigsskolen, dog paa betingelse for realisterne af et
tillægskursus i latin for enkelte fakultetsstudier ved det
første og i matematik og naturfag for latinere for den
sidstes vedkommende. Loven af 1869 afløstes i 1896 af
en ny lov, som gjorde væsentlige forandringer i det
be-staaende. Saaledes blev middelskolen 4-aarig, i tilslutning
til folkeskolens anden afdeling, de fem første skoleaar;
den blev endvidere en udelt skole, idet latin bortfaldt
af fagkredsen. Gymnasiet vedblev at være 3-aarigt^ men
med en fælles første klasse; efter denne spalter det sig
i en reallinje med matematik og naturfag som
hovedemner og en sproglig-historisk linje, med moderne sprog,
navnlig engelsk, og historie som hovedemner. Desuden
blev indtil videre en linje med latin tilladt. Loven
sidestiller det alm. bogmaal og landsmaalet (se nedenfor under
Sprog), forsaavidt som de to skriftlige besvarelser i
moders-maal kan aö"attes i begge sprog, dog med en tillægsprøve
i det ene eller det andet, hvis begge opgaver er skrevet i
samme sprogform (tillægslov af 24 mai 1907). —
Skolelovene af 1869 og 1896 førte til en sterk udvikling af det
høiere skolevæsen. Mange nye gymnasier og middelskoler
oprettedes, dels offentlige, dels kommunale, enkelte ogsaa
paa landsbygden. Til artium fremstiller sig aar om
andet mellem 600 og 700 kandidater og til middelskole-
eksamen omkring 2500. De fleste skoler er nu blevet
fællesskoler for gutter og piger. Særskilte pigeskoler
findes bare i enkelte større byer og er private. Der er
ogsaa i de større byer eksamensberettigede private
gutteskoler. De høiere skolers lærere er rektorer (ved
gymnasier), overlærere og adjunkter. — Folkeskolen.
Indførelsen af konfirmationen i 1737 gav stødet til
oprettelsen af de første folkeskoler. Disses formaal var
først og fremst at forberede for konfirmationen. Skjønt
der var skoletvang, lod denne sig dog ikke gjennemføre,
og det var i det hele smaat stel med folkets oplysning
til ind i det 19 aarh. I 1821 skabtes ved salg af det
overflødige kirkegods oplysningsvæsenets fond, og derved
fik staten midler til at fremme skolevæsenet. I 1827
fik vi en ny lov om almuskolen paa landet; for byerne
fik vi først en saadan i 1848. Den første afløstes af en
ny lov i 1860, som medførte en kraftig udvikling af
landsskolen. Den indførte skolepligt for alderen mellem
8 og 14 aar, undervisning i fag som historie, geografi og
naturfag, saakaldte høiere folkeskoler, skabte et ordnet
tilsyn gjennem skolekommissioner for de enkelte
menigheder og stiftsdirektionen for stifterne o. s. v. Faste
skoler afløste mere og mere de saakaldte omgangsskoler.
I byerne udviklede skolerne sig de fleste steder adskillig
udover lovens ramme, saaledes at de i væsentlige
henseender, med hensyn til undervisning, stod ligesaa høit
som nu. Vor nuværende folkeskoles ordning saavel i by
som paa land er bestemt ved loven af 1889. Dens
væsentligste bestemmelser er følgende: Skolens styre er lagt i
hænderne paa det kommunevalgte skolestyre, som
ansætter lærere og ordner undervisningen inden lovens
ramme. Forældrene har anledning til at øve tilsyn med
skolens daglige liv gjennem forældrevalgte
tilsynsudvalg. Paa landet er skolekredsene ordnet
hensigtsmæssigere end før, saaledes at omgangsskolen nu er
ophørt. Skolen er delt i to afdelinger, smaaskolen 7—10
aar, storskolen 10 — 14 aar. Skoletiden paa landet sattes
til 12 à 15 uger. I byerne er skolen delt i tre afdelinger,
hver afdeling med 1-aarige klasser. Skoletiden er omkr.
40 uger med en ugentlig undervisningstid, som i 1908
blev bestemt i første afdeling indtil 24 timer, i anden
og tredje afdeling indtil 30 timer, hvortil i sidstnævnte
kan komme 6 timers frivillig undervisning. — Fagkredsen
omfatter de almindelige skolefag, men ikke fremmede
sprog. Derimod er der aabnet adgang til at indføre
undervisning i huslig økonomi, en adgang, som mere og
mere benyttes. Loven ligestiller landsmaal og rigsmaal
som undervisningssprog og henlægger valget mellem disse
til skolestyret, efterat kredsene er hørt. Folkeskolens
lærere lønnes dels af kommune, dels af stat; dennes
bidrag er i almindelighed 45 pet. af lavlønnen paa landet
og en tredjedel af lavlønnen i byerne. Ved
stortings-beslutning i 1909 blev lærernes kaar ikke ubetydelig
bedret. Saavel paa landet som i byerne er der forskjellige
arter skoler, som tager sigte paa videregaaende
undervisning, bygget paa folkeskolen, aftenskoler,
fortsættelses-skoler, forskjellige slags fagskoler. De vigtigste af disse
er folke h’ø i skol erne, som efter dansk mønster
oprettedes i 1860-aarene af privatmænd, og de oflentlige
amtsskoler. Disse skoler har i tidens løb nærmet
sig til hinanden og nyder nu begge støtte af stat og
forecast - ® prédiction,
divination, prophétie f.
Spaakjærring,-kvinde — ®
Wahrsagerin f; (i liort)
Kartenschi ägerin f — @ prophetess,
fortune-teller, sibyl — ® devineresse;
diseuse de bonne aventure ; tireuse
de cartes; liseuse (f) de mare de
café.
Spaamand - (t) Wahrsager m
— (g) fortune-teller, prophet,
soothsayer — (D devin; diseur (m) de
bonne aventure.
spaan — (t) Span m; (til
tækning) Schindel, Schleisse f,
Dachspan m ; (af metal) Feilicht n —
@ chip; (høvls.) shaving; (sags.)
sawdust; (tags.) shingle; (metal)
filings — ® (træs.) éclat (m) de
bois; (metals.) limaille f; (hugges.)
déchet; (høvls.) copeau m; (sags.)
sciure f; (tags.) bardeau m.
Spaantag — ® Schindeldach n
- (e) shingle-roof - (?) toit (m) en
bardeaux.
space (e) (mellem)rum; areal;
tidsrum, tid, stund; spatiere,
spatium (i trykkeri).
Spacieux®, spacious © stor,
vidtstrakt, rummelig.
spack ® gissen; brøstfældig,
spadassin ® m, slagsbroder,
spade — ® Spaten m,
Grabscheit n — (e) spade — ® bêche f.
spade — ® mit dem Spaten
umgraben — (e) (dig; with a) spade
- ® bêcher.
Spade (g) spade; 3-aars hjort;
gjeldt dyr; (pi) spader (i kort).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
