Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Handel og skibsfart - Kirkelige forhold - Skoler - Ordbøgerne: S - sovevogn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
1211 Norge
1212
sovevogn—spaadom
har af sine skibe, udgjør gjennemsnitlig over 100 mill.
lir. N.s skibsrederi har, navnlig efter 1900, hurtig gaaet
over fra seil til damp. N. eiede 1910 4.5 pct. af verdens
samlede tonnage mod 4.9 pct. i 1899. Den registrerede
norske handelsflaade bestod ved udgangen af 1909 af
1 740 dampskibe med 1 421 310 brutto registertons, 1 273
seilskibe med 616 957 tons og 90 motorfartøier med
4 704 tons, ialt 3 103 skibe med tilsammen 2 096 790 brutto
register tons. De vigtigste skibsfartsbyer er Kristiania med
411217 tons (302 dampskibe og 60 seilskibe), Bergen
406 506 tons (henholdsvis 322 og 77), Tønsberg 171010
tons (87 og 21), Drammen 87 660 tons (49 og 34), Arendal
80 045 tons (47 og 61), Porsgrund 78 028 tons (20 og 58),
Sandefjord 77 268 tons (55 og 41), Haugesund 76 422 tons
(101 og 48), Tvedestrand 71 827 tons (100 og 49) og
Stavanger 71 753 tons (94 og 47). Som følge af en forbi
gaaende stansning i flaadens vekst i 1909 er værdien af
den gaaet lidt tilbage, nemlig fra 305 mill. i 1908 til
300 mill. i 1909, medens senere værdien ved de bedre
konjunkturer er steget. Den indregistrerede norske
handelsflaade talte 1909 en samlet besætning af 36 800
mand, hvoraf 20 pct. ansloges at være udlændinger.
— Kirkelige forhold. Ifølge grundloven er den
evangelisk-lutherske religion statens offentlige religion, og
den altoverveiende del af befolkningen, i 1900 2188 328
af landets 2 240 000, tilhører statskirken. Da resultatet
af den sidste folketælling endnu ikke foreligger, maa om
de forskjellige dissentersamfunds medlemsantal henvises
til de respektive artikler. De største af dem er den
lutherske frikirke og metodisterne med over 10 000
medlemmer hver, dernæst kommer baptisterne og de
romerskkatolske. Om religionsfriheden se Dissenter. Til
statskirken maa høre foruden kongen alle medlemmer
af regjeringen samt alle de embeds- og bestillingsmænd,
der har med religionsundervisningen at gjøre. Stortingets
medlemmer har ingen saadan forpligtelse. Den kirkelige
lovgivning tilligger stortinget, men kongen «anordner al
gudstjeneste» og udnævner alle geistlige embedsmænd.
Kirkedepartementet (s. d.), der forbereder alle kirkelige
sager, bestyrer ogsaa de kirkelige fonds, hvis kapital
udgjør over 35 mill. kroner. N. er inddelt i 6
kirke-stifter med en biskop i spidsen for hvert, 84 provstier og
483 prestegjeld med ca. 700 prester. Statskirken har
ingen repræsentation, men siden 1850 har der været
arbeidet for en organisation af menighederne saavel
som af den hele kirke. Den i 1908 nedsatte
kirke-kommission har ført dette arbeide videre, idet den har
udarbeidet forslag til en menighedsrepræsentation (se
Menighedsraad), mindretallet til en repræsentation
af den hele kirke, hvorved dennes selvstændighed
overfor staten skulde sikres (fri folkekirke, s. d.). Den
samme kommission har ogsaa foreslaaet andre reformer,
hvoraf to allerede er vedtaget af stortinget (om ny
visi-tatsordning og reform af konfirmationen), forslag om
(tvungen) borgerlig egteskabsstiftelse, om menighedens
indflydelse paa prestevalget o. s. v., der endnu ikke er
blevet behandlet af stortinget. Af ældre reformer kan
merkes den nye høimesseliturgi (s. d.), de nye tekstrækker,
den nye geistlige lønningslov (1897) og lægmænds
tilladelse til leilighedsvis at tale i kirkerne (1897). Hvad
det kirkelige liv angaar, har siden Hauges tid lægmands-
forkyndelsen spillet en stor rolle, og større og mindre
vækkelser har gaaet over landet. Forholdet mellem
lægprædikant og det kirkelige embede var det, som især
betingede partimodsætningerne i den norske kirke lige til
1880-aarene; grundtvigianismen havde ingen stor
indflydelse, men modsætningen var navnlig høikirkelig
og lavkirkelig (s. d.). Denne modsætning er i det sidste
tiaar traadt i skyggen for den kirkestrid, der er vakt
ved den moderne teologi. Den liberale retning, som fra
Tyskland er trængt ind ved det teologiske fakultet, har^
om end i afsvækket form, faaet adskillig tilslutning
blandt de yngre teologer og har skabt sig et eget organ i
«Norsk kirkebladmedens det gamle «Luthersk
kirketidende» repræsenterer den positive retning (se
Professorstriden). Paa menighedslivets omraade erderat
merke en større interesse for sammenslutning
(menig-hedsforeninger) og kjærlighedsarbeide (meninghedspleie).
Ved siden af indremissionens vidtstrakte virksomhed
(s. d.), der paa landet mest har samlet sig om ordets
forkyndelse, medens den i byerne har optaget mere
gjer-ningsmission, har i Kristiania Smaakirkeforeningen (s. d.)
nedlagt et betydningsfuldt arbeide for deling af de store
menigheder og har skabt tre nye menigheder paa 4—5000
sjæle med egen prest og kirke. Foruden den indre
mission, hvortil ogsaa maa regnes diakonien
(diakonisse-og diakonhjem, s. d.), driver den norske kirke en kraftig
ydre mission^ dels blandt sine egne sjømænd (se S j
ø-mandsmissionen), dels blandt jøderne i Rumænien
(se Israel s mission) og blandt hedningerne i Zulu (se
Schreuder), paa Madagaskar og i Kina (se Norske
missionsselskab og Kinamissionsforbundet)
samt i Santalistan (s. d. og Skr efsrud). — Skoler.
Denhøiereskole. De første skoler i N. var knyttet
til katedralkirkerne og havde til formaal at uddanne for
prestegjerningen. Disse skoler blev for det meste staaende
efter reformationens indførelse, omend efterhaanden med
videre formaal. Hovedfaget var latin med en smule græsk
og matematik. I det 17 aarh. var der foruden
katedralskolerne i Kra., Bergen, Trondhjem og Kristiansand
ogsaa latinskoler i en flerhed af landets øvrige
kjøb-stæder: Stavanger, Skien, Fredrikstad, Fredrikshald,
Kongsberg, Tønsberg, Bragernes, Strømsø. Men
elevantallet var paa de fleste steder ringe og lærerne paa
enkelte undtagelser nær tarvelige. I 1739 blev der ved
kgl. forordning foretaget en betydelig reduktion af de
latinske skolers tal. Kun de fire katedralskoler
opretholdtes; alle de andre blev nedlagt og omdannet til
«danske» skoler. — Skoleforordningen af 1809 indførte
visse forandringer i fagordning og organisation. De lærde
skoler skulde efter undervisningens omfang være enten
fuldstændige skoler, hvorfra eleverne dimitteredes
til universitetet, eller middelskoler, som savnede de
høiere klasser, saa at eleverne maatte faa sin forberedelse
afsluttet i en fuldstændig skoles øverste klasser eller paa
anden maade. Der gives undervisning i modersmaal,
latin, græsk, hebraisk, fransk og tysk, i religion, geografi,
historie, aritmetik, geometri, kalligrafi; efter
omstændighederne ogsaa i andre fag (f. eks. naturfag, engelsk, tegning).
De klassiske sprog skulde dog beholde den fornemste
plads. Katedralskolerne var fuldstændige skoler; paa
Kongsberg var der middelskole. Men i de første decen-
maladie du sommeil ; (flg.)
somnolence f.
sovevogn — ® Schlafwagen m
- @ sleeping^carriage, -car - (g
wagon-lit m.
sovne - (i) in Schlaf fallen,
einschlafen - (e) fall asleep — (?)
s’endormir.
sow @ so, sugge ; aflang
metalblok.
sow (ê) (til)saa, besaa; oversaa.
sowans, sowens (e) (skotsk)
havrevelling.
sowar (e) (indisk) rytter,
kavalerist.
sow-bane (e) (bot.) svinemelde.
sow-bug (§ skrukketrold.
sower @ sædemand,
sowie ® saa snart som;
ligesom.
sowohl ® saa vel; baade.
sow-thistle (e) (bot.) haredylle.
soy @ soja.
soyère industrie (f) s.
silkeindustri.
soyeux (f) silkeagtig, -blød;
silke.
spaa — (£) wahrsagen,
weissagen, prophezeien — (ê) prophesy,
predict, foretell; tell fortunes –
® dire la bonne aventure ; (i kort)
tirer les cartes; prédire, augurer,
mennesket s.r. Gud raar —
(î) der Mensch denkt, Gott lenkt —
@ man proposes. God disposes —
(f) l’homme propose, et Dieu
dispose.
Spaadom — (t) Weissagung,
Wahrsagung, Prophezeiung f — ©
prophecy, divination, vaticination,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
