Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Kunst. Arkitektur - Malerkunst - Ordbøgerne: S - spécieux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Speckschneider—spedalsk
1211
Norge
1212
grundlæggerne af den moderne arkitektur, uden at det
dog er lykkedes for dem at give denne noget særlig
hjemligt præg. Noget senere begynder arkitekterne
H. M. Schirmer, A. Schirmer, H. Nissen, Holm Munthe
og B. Lange m. fl, sin virksomhed, og studiet af de gamle
bygverker, særlig fra vor træarkitektur, begynder at gjøre
sig merkbar. Særlig har Holm Munthe øvet en sterk
indflydelse med flere betydelige bygverker, hvor den
nationale træarkitektur leverer taknemmelige motiver, og som
bliver meget populære. Ogsaa i udlandet vækker disse
bestræbelser berettiget opsigt. Den yngre generation har
atter delvis forladt denne retning, men har til gjengjæld
vendt sig mere mod træarkitekturen fra en noget senere
periode saavel fra de smukke gamle bondegaarde som
ogsaa fra de gamle herregaarde og patricierhuse i by og
bygd. Lidt efter lidt er der ogsaa kommet noget mere
enhed over bestræbelserne, som nu gaar ud paa at
benytte solidere materialer, huggen sten, og en enklere
opbygning uden unødige ornamenter og komplicerede
detaljformer. Bestræbelserne er dog fremdeles noget
spredte, og man savner fremdeles den fælles uddannelse
paa hjemlig grund. Af arkitekter fra den sidste periode
kan eksempelvis nævnes navne som H. Bull, Kr. Biong,
O. I. Hjorth, Jens Z. Kielland, O. Nordhagen o.s.v. Særlig
har H. Bull havt indflydelse i en retning, hvor de
nationale motiver spiller sterkt ind. Af større bygverker fra
den senere periode kan nævnes: Nationalteatret, det
Historiske museum og Regjeringsbygningen i Kra. af
H. Bull, Frimurerlogen i Kra. af H. Nissen,
Justitsbygningen i Kra. af H. J. Sparre, N.s banks nybygning i
Kra. af O. L Hjorth, kongevillaen paa Voksenkollen af
Kr. Biong, turisthotellet paa Holmenkollen af O. Sverre,
Vaalerengens kirke i Kra. af Sinding Larsen,
udstillingsbygningen i Bergen af H. Bucher, det nye teater i Bergen
af O. Schou, Lademoens kirke i Trondhjem af O. Stein
og Aalesunds kirke af Sverre Knudsen. Ved siden heraf
maa ogsaa nævnes en række villaer og bygverker paa
landet, som viser mange smukke eksempler paa en
moderne norsk træarkitektur. Alt ialt synes det, somom
den moderne norske arkitektur nu er kommet ind i en
sund og frugtbar udvikling, hvorunder den nu aabnede
arkitekturafdeling ved den Tekniske høiskole
forhaabent-lig vil øve en samlende og befrugtende indflydelse.
[Litt.: «Aarsberetning fra Foreningen til norske
fortids-mindesmerkers bevaring»; L. Dietrichson, «De norske
stavkirker» (1892); L. Dietrichson og H. Munthe, «Die
Holzbaukunst Norwegens» (1893); N. Nicolaysen,
«Norske bygninger fra fortiden» (1860—80); E. Sundt, «Om
bygningsskikken paa landet i N.» (ny udg. 1900); Harry
Fett, «Gamle norske hjem, hus og bohave» (1906);
samme forf., «^Norges kirker i middelalderen» (1909).] —
Malerkunst, I det 18 aarh. har N. praktisk talt ingen
malerkunst; den, som findes, er af ringe betydning.
Nævnes kan elfenbensskjæreren Magnus Berg, der har
malet sit selvportræt, og bondemaleren Peder Aadness,
som har malet portræter og dekoreret værelser. I
begyndelsen af det 19 aarh. virker bl. a. i Kristiania den
klassistiske portrætmaler Jacob Munch. Først fra 1818
sørger den Kgl. tegneskole (senere Kunst- og
haandverks-skolen) for den grundlæggende kunstneriske undervisning;
men miangelen af et kunstakademi (et saadant er i beskeden
maalestok oprettet i 1909) har gjort det naturligt, at N.s
kunstnere gjennem hele det 19 aarh. har rnaattet
uddanne sig helt og holdent i udlandet, og at dets kunst
helt til ca. 1880 var temmelig rodløs i landet. — Den
maler, der indleder N.s malerkunst, og som kanske er
dens største navn, J. G. G. Dahl (1788 — 1857), blev
saa-ledes fast bosat i Tyskland, men levede alligevel i intim
kontakt med sit fødeland og har ikke bare ved sin kunst
øvet stor inflydelse paa norske kunstforhold. Dahl fik
sin første uddannelse i Kjøbenhavn, var senere knyttet
til Dresden og kom derved ikke ind under den
begyndende tyske romantik, men indtager ogsaa i Tyskland
en særstilling ved sit kraftige naturalistiske syn og
aand-fulde, helt maleriske behandling af sine emner, som han
for en stor del henter fra norsk natur, Østland og
Vestland, fjeld og hav. Høiest naar han vel kanske i sine
skisser. Blandt Dahls faa elever er kun én af betydning,
Thomas Fearnley (1802—42), der i sine stort anlagte
landskaber har naaet høit, om han end ikke kan maale
sig med sin lærer. Dahl kom imidlertid ikke til at
danne skole; istedetfor kom norsk malerkunst ind under
Düsseldorferskolens paavirkning, idet de to kunstnere, der
efter Dahl bliver de ledende, Tidemand og Gude, faar
sin uddannelse og tager fast ophold i denne by. Adolf
Tidemand (1814—79) er den typiske milde romantiker,
der i sine genrebilleder behandler norsk bondeliv,
idealiseret som idyl; hans verker giver i harmonisk forening
tidens opfatning af de norske bønder. Hans Gude (1825
—1908) giver med rigt, mangesidigt talent i sine fintfølte
landskaber med motiver fra høifjeldet, fra den norske
kyst etc. et ligesaa afklaret udtryk for
Düsseldorferromantikens kunstneriske syn, men fjerner sig dog i sin
senere udvikling adskillig fra skolens opfatning. Omkring
disse to store navne grupperer sig saa tidens øvrige
norske malere; det er dog væsentlig landskabet, som
dyrkes; Gude bliver saaledes den egentlige
centralskikkelse. Til det første kuld hører først og fremst August
Gappelen (1827—52), der i sine storslagne landskaber viser
en dybere romantisk følelse end nogen anden norsk maler.
Omtrent jevnaldrende er landskabsmaleren Morten Müller.
Denne kreds af kunstnere søgte i 1848 at vinde fast fod
i hjemlandet, hvor kunstforholdene nu er noget bedret,
idet Nationalgalleriet blev oprettet 1839 og kunstforeninger
grundet omtrent samtidig i flere byer. Forsøget
mislykkedes, og Düsseldorf bliver fremdeles til henimod 1870
midtpunktet for norsk kunstliv. Udgaaet fra
Düsseldorfer-skolen er landskabsmaleren J. F. Eckersberg (1822—70),
der som leder af en malerskole i Kristiania har øvet en
betydelig gjerning. Blandt de øvrige düsseldorfere kan
nævnes dyremaleren Askevold. Historiemaleren P. N.
Arbo kom senere til Paris. Noget fjernere fra denne
skole, omend endnu for største delen uddannet der, staar
som overgangsmænd kunstnere som den betydelige
kolorist, landskabsmaleren Ludvig Munthe (1841—96),
bonde-livsmaleren Garl Sundt-Hansen (1841—1907) med sin
skarpe psykologiske opfatning, vintermaleren Fr. Collett,
landskabsmaleren Amaldus Nielsen o. a. Den generation,
der i 1870-aarene søger til udlandet, drager imidlertid
ikke længer til Düsseldorf, men til München,
Syd-Tysklands kunstneriske hovedstad. Under studium af gammel
kunst udfører flere af dem her verker, der hører til deres
spette; prik; sætte pletter, flekker
paa; gjøre spettet, broget, spraglet.
Speckschneider ®m, flenser.
Speckschwarte ® f, fleske-
Spectacle (e) & ® m. skue,
syn; skuespil; ©(pi) briller; (f)
ogs. udstyr, sceneri.
spectacular @ som horer til
skuespil ; for øiet, der virker som
dekoration; brille-.
Spectateur ® m, spectator
(e) tilskuer.
spectral © & ® spøgelsesagtig,
spøgelse-; spektral.
spectre © & (D m, gjenfærd,
spøgelse; spekter.
spectroscope © spektroskop.
Spectrum @ billede, synlig
form, noget som sees; spektrum,
farvebillede.
spéculaire (f), specular ©
speil-, pierre (f) s. ® marieglas,
s. iron © jernglas.
Speculate ©, spéculer (?)
spekulere; (f) ogs. grunde, gruble.
spéculateur (gm, speculator
© spekulant; © ogs. tænker,
forsker.
spéculatif (î), speculative ©
spekulaUv; ® ogs. m, teoretiker,
a s. builder ©
bygningsspeku-lant.
speculation ©, spéculation
(f) f, spekulation; (|) ogs. teori,
speculatory © spekulativ,
speculum © & m, (kirurg.)
speil.
spedalsk — (t) aussätzig ; Aus-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
