Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Litteratur - Kunst. Arkitektur - Ordbøgerne: S - spécieux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
1211 Norge
1212
spécieux—speckle
—1902, forkortet udg. 1907); J. B. Halvorsen, «Norsk
forfatterlexikon», afsluttet af H. Koht (6 bd., 1885—1908);
Hj. Pettersen, «Bibliotheca Norvegica» (1899 ff.); L.
Dietrichson, «Den norske poesis historie»; H. Lassen,
«Indledning til Danmark-Norges litteratur»; H. Jæger,
«Illustreret norsk litteraturhistorie» (3 bd., 1892—96);
Erichsen, «Dansk og norsk litteraturhistorie til
skolebrug» (4 udg. 1896); Bing, «Norsk litteraturhistorie»
(1904); C. Nærup, «111. norsk litteraturhistorie III» (1905).]
— Kunst. Arkitektur. Ældre arkitektur. De
angelsaksiske og irske prester, som vore missionerende
konger førte med sig til N. for at kristne landet, var
gjerne bygningskyndige og har ledet opførelsen af de
første kirker i vort land. De indførte stenbygningskunsten,
som tidligere ikke havde været brugt af nordmændene.
Det var deres hjemlands kirkeplaner, som presterne fulgte
ved grundlæggelsen af de første norske kirker, dels den
enkle irske plan: en rektangulær bygning uden særskilt
kor, dels den angelsachsiske med en egen korbygning i
øst, smalere og lavere end skibet, og retlinjet afsluttet.
Murene er kistemure, taget er aabent spærretag, og
udsmykningen oftest sparsom. Lokale eiendommeligheder
kan paavises ved disse romanske kirker i N., saaledes
forekommer i Viken halvrund korafslutning (apsis), hvad
der maaske skyldes paavirkning fra Danmark, og i
Trønde-lagen sees en rigere ornamentering. Mod slutningen af
11 aarh. faar den normanniske stilretning inden den
romanske kirkebygningskunst sterk indflydelse i vort land.
Der udformer sig to hovedtyper, den ene forekommer
paa Østlandet og Sørlandet, den anden paa Vestlandet
og i det nordenfjeldske. Karakteristisk for den første
gruppe er, at kirken ved rundpiller er delt i tre skibe,
har et firkantet centraltaarn og ofte halvrund
korafslutning, eksempelvis kan nævnes Gamle Akers kirke og
kirkerne paa Gran og Ringsaker, tverskib forekommer i
Hamar domkirke. Den anden hovedtype er enskibet,
kun de større kirker treskibede, korafslutningen er ret
og taarnet oftest anbragt i vest. Mariakirken i Bergen
har to vesttaarne. Klæberstens indfatninger og hjørner
er ofte anvendt, og dette bløde materiale har lettet den
ornamentale udsmykning, som er rigere i denne
hovedgruppe end i den anden. Eksempler: Mariakirken,
domkirken i Stavanger, Hove kirke i Sogn, Værnes
og Mære kirker i Trøndelagen, samt de romanske
dele af Trondhjems domkirke. Den gotiske stil
kommer tidlig til vort land og faar sit første og
skjønneste monument i Trondhjems domkirke (s. d.), men
først efter borgerkrigenes afslutning bredes den nye stil
ved midten af 13 aarh. ud over landet. Det er da for
det meste i udvidelser og tilbygninger af ældre
kirkebygninger, at gotiken træder frem (f. eks. Stavanger
domkirkes kor), og stilen viser sig gjennemgaaende præget af
indflydelse fra engelsk gotik. Fra midten af 14 aarh.
og til ned i 17 aarh. byggedes der faa kirker i landet,
og da kirkebygning atter begynder, er det gjerne
tegl-stenskirker af dansk-nordtysk præg, som opføres.
Træbygningskunsten var i N. høit udviklet i vikingetiden
og fortsatte i middelalderen, da man overførte i
trækonstruktion plan og former fra den romanske stenkirke
og derved skabte den nationale stavkirke. De ældste
stavkirker holder sig meget nær til sten arkitektur en;
efterhaanden frigjør dog stavkirkerne sig fra forbilledet
og udformer sig mere selvstændig i overensstemmelse
med deres eiendommelige konstruktion (se Stavkirke).
Den rige ornamentik, som særlig udmerker de ældre
stavkirker, viser en udvikling fra vikingetidsformer til
normannisk-romansk stil; de yngere kirker har
sparsommere udsmykning, og gotikens indflydelse er ikke
udpræget. Efter reformationen ophører stavbygningen,
og kirkerne opføres i laftverk, ofte med gode
proportioner og ganske dristige taarnkonstruktioner ; deres indre
er hyppig rigt smykket med malet ornamentik, hvis stil
følger den alm. europæiske stiludvikling og særlig
udfolder sig under rokokoen. Af andre
monumentalbygninger end kirkerne har vi meget faa fra ældre tid; de
vigtigste er Haakonshallen og Rosenkranstaarnet paa
Bergenhus, Akershus slot og Erkebispegaarden i
Trond-hjem, hvorom henvises til de enkelte artikler om disse.
Fra dansketiden har N. faa monumentale bygninger at
opvise. De vigtigste er Østraat herresæde, en to-etages
muret hovedbygning med taarn og borggaard (17 aarh.),
desuden Rosendal i Hardanger, Jarlsberg^ Bogstad, Ulefoss,
Eidsvoldsbygningen o. fl. herregaarde. Adskillige byhuse
fra den samme periode er opført med sikker smag. En
særstilling indtager den nu delvis forsvundne Tyskebrygge
i Bergen, som i sin hele anordning viste tilbage til
middelalderens bybebyggelse. Parallelt med stavkirkerne udvikler
der sig en ny og eiendommelig verdslig bygningskunst
omkring i bygderne. Fra en række bevarede bygninger,
samtlige med laftverks tag, er udviklingen ganske vel
kjendt. Det ældste trin repræsenteres af aarestuerne (s. d.),
hvor stuens midtpunkt optages af en aaben, muret arne,
medens røgen forsvinder gjennem et hul i taget, ljoren.
Denne bibeholdes i det næste udviklingstrin,
røgovns-stuen, hvor arnen er flyttet bort i et hjørne og danner
en fortil aaben, firkantet kasse, røgovnen. Noget efter
reformationen indførtes peisen, som i løbet af et par
aarhundreder omformede stuerne fuldstændig.
Ljore-hullet blev overflødigt. Det tidligere spærretag kunde
afløses af aastaget med en sammenhængende monsaas
over hele stuen. Samtidig kunde man lægge et fladt
tag over stuen, hvorved denne blev varmere. Ved
forskjellige tilbygninger opstod større afveksling, saaledes
i den østerdalske barfrø (s. d.), som trængte ind fra
Sverige ca. 1600, og i den vakre ramloftstue (s. d.), som
fortrinsvis er kjendt fra Gudbrandsdalen. De hyppig
rigt udskaarne svalgange, som kjendes fra mange af
vore gamle beboelseshuse, karakteriserer ogsaa de til
opbevaring af levnetsmidler o. a. bestemte stabbur (s. d.).
— Moderne arkitektur. De fleste betydeligere
byg-verker i Norge fra den tidligere del af det 19 aarh. skyldes
udlændinger, saaledes de danskfødte arkitekter H. D. F.
Linstow (slottet i Kra.) og Chr. H. Grosch (universitetet),
tyskerne H. E. Schirmer og A. F. W. v. Hanno, svensken
Emil Langlet (stortinget) o. fl". Senere fik N. en række
nationale arkitekter, men da de fleste af dem har faaet
sin uddannelse i Tyskland, er paavirkningen herfra meget
merkbar. I den senere tid har dog ogsaa indflydelsen
fra England og de nordiske nabolande gjort sig
gjæl-dende paa en heldig maade. Af arkitekter fra den tidligere
periode kan nævnes: Paul Due, Thrap-Meyer, Peter Blix
og Chr. Christie, der alle har gjort sig fortjent som
spécieux (?) pen at se til ; skin-.
Specific spécifique (î)
spe-cifili ; (sær)egen, eiendommelig ;
speciel, bestemt; (e) ogs. specifikt
middel, specificum, særmiddel.
Spécificatif (?) specificerende.
Specification
spécification (?) f, specificering,
bestemmelse, afgrænsning; © ogs. post,
artikel.
Specificere — (?) spezifizieren
— (e) specify, particularize — (?)
spécifier.
spécifier specify (g
specificere; særskilt, bestemt, nøie(re)
angive, paapege, nævne, betegne;
angive, opføre enkeltvis.
specifik — ® spezifisch — @
specific — (?) spécifique.
Specimen (g) & (^ m, prøve,
eksemplar.
speciocity @ bestikkende
beskaffenhed, natur; det at bestikke.
specious (^ iøinefaldende, som
tiltaler øiet, pralende ; bestikkende,
antagelig, tilsyneladende rigtig.
Speck (t) m, flesk, spek. im
S. sitzen have det som plommen
i et eg.
Speck @ flek, plet, prik; spæk;
plette, sætte flekker paa.
Speckartig (t) fleskeagtig.
Speckbauch ® m, tykvom,
tyksak.
Speckgriebe ® f, skræder,
(fedt)greve.
speckicht, speckig ®
fleske-lignende, fed.
Speckle (e) liden flek, plet;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
