- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1277-1278

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Historie - Ordbøgerne: S - spektakeln ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1211

1211 Norge

1212

spektakeln—spelling

gods, som de dels leiede bort til frimænd, dels lod dyrke
ved hjælp af trælle. Det fælles navn for alle norske
stammelande, Nor vegr el. Noregr (d. e. den nordlige
vei), maa være opstaaet, uvist naar, hos de sydligere
naboer, gauter og daner. Om nordmændenes udbredelse
til øgrupperne nord for Skotland, samt Irland, Man,
Anglesea, Wales, Hebriderne, Nord-Skotland, Danelagen,
Normandie m. v., se V i k i n g e t o g e n e. Før
vikingetidens begyndelse ca. 800 opdagede nordmænd
Færøerne, i midten af det 9 aarh. Island. Omtrent samtidig
gjorde haalogalændingen Ottar den første kjendte reise
til det Hvide hav, og kort efter opdagedes Grønland, ved
aar 1000 ogsaa Amerika (jfr. Leiv Eriksson). Fra
vikingetiden stammer eddakvadene. Da udvikledes,
tildels under irsk paavirkning, skaldekunsten og
sagafortællingen. I sproglig henseende begyndte
norskislandsk, svensk og dansk at skille sig ud fra hverandre.
Den ældre runerække afløstes af den yngre og kortere. Den
oprindelig for alle germaner fælles religion omformedes
til en aristokratisk krigerreligion, som optog elementer,
laant dels fra den antike gudeverden, dels fra
kristendommen, men tabte sin magt over folket.— Under
vikingetiden fuldbyrdedes N.s samling; den udgik fra en
konge-æt, som paastodes at stamme fra den svenske Ynglingeæt.
Denne æt havde ved erobring og giftermaal lagt under
sig et stort rige, som under Halvdan Svarte (d. 860)
omfattede det meste af Oplandene og Viken, og hvis kjerne
var det, som det synes, tidligere under dansk herredømme
staaende Vestfold med den vigtige kaupang Skiringsal
(ved Larvik). Halvdan Svartes søn, Harald Haarfagre
(d. 933), erobrede det norden- og vestenfjeldske
saavel-som Orkn- og Shetlandsøerne. Han gjorde sig til eier af
almenningerne, herreløst og inddraget gods m. m. og lagde
skat (nefgilde, d. e. kopskat) paa alle rigets indbyggere;
det sagdes derfor, at han havde gjort eierne til
leilændin-ger, og mange af de bedste ætter forlod misfornøiet landet
og nedsatte sig i Jämtland, i Vesterlandene og især paa
Island. De hjemmeblivende stormænd gik som jarler
eller oftest herser i kongens tjeneste og fik land af ham
til brug (deraf det senere navn lendemænd), men
bevarede dog ogsaa sin arvede indflydelse, hver i sin
landsdel, og kunde derigjennem blive farlige for
kongemagten. Den af Harald i hans senere aar foretagne
deling af riget mellem sine sønner havde nær ført til
fuldstændig omstyrtelse af hans verk, idet de enkelte
landsdele under sine nye underkonger ikke vilde
aner-kjende Erik Blodøks’ overkongedømme; dog lykkedes
det den yngste af Haralds sønner, Haakon (den gode,
935—61), at blive anerkjendt som overkonge i hele riget,
men kun ved at lade tvangsskatten falde. Istedet traadte
(efter svensk og dansk mønster) folkets militære
vernepligt (ledingen), idet kystfylkerne (inddelt i skibreder)
paatog sig at stille et vist antal skibe til kongens
raadig-hed (indlandet betalte i en senere tid en tilsvarende
afgift: viss-øré). Under Haakon ordnedes retsvæsenet
paa grundlag af lovforeninger eller tinglag, som
allerede tidligere havde udviklet ^ig i landets tre
hoveddele. Til Gulatinget lagdes alle vestenfjeldske lande
eller, som de fra denne periode af kaldtes, fylker, fra
Agder til Søndmør (senere ogsaa Valdres og Hallingdal),
under Frostatinget alle nordenfjeldske, fra Romsdal til

spektakeln ® gjøre spektakel,
spektralanalyse — (t)
Spektralanalyse f ~ (e) spectrum
analysis — ® analyse (f) spectrale.

spektroskop — ® Spektroskop
n — @ & (f) spectroscope m.

spektrum — ® Spektrum n —
(e) spectrum — ® spectre m.
spekulant - ® Spekulant m

- (e) speculator — ® spéculateur;
brasseur (m) d’affaires.

spekulation — (t) Spekulation
f — @ speculation, venture; (paa
s.) speculatively, for a speculative
purpose — (f) spéculation f.

spekulativ - ® spekulativ(isch)

- speculative, speculatory - (?)
spéculatif; (se s. ud) avoir l’air
préoccupé.

Haalogaland (se forøvrigt Lagting). Sit forsøg paa at
indfore kristendommen maatte Haakon opgive paa grund
af trøndernes modstand, og fordi han trængte folkets
hjælp mod Erik Blodøks’ sønner. Ved hans fald (961)
blev disse konger (Harald Graafeld 961—70); men deres
voldsomme færd (drabet paa Sigurd Ladejarl og
underkongerne i Viken) vakte kun forvirring, og alleiede 970
blev de styrtet af danekongen Harald Blaatand og Sigurd
Ladejarls søn Haakon. Medens Harald nu lagde Viken
og Oplandene under sit herredømme, styrede Haakon
Gulatings- og Frostatingslagen, først som dansk vasal,
senere uafhængig, lige til Olav Trygvessøns ankomst til
landet 995, da Haakon blev myrdet under en opstand
i Guldalen. S. a. blev Olav Trygvessøn udraabt til konge
paa Øreting og anerkjendt overalt undtagen af
smaa-kongerne paa Oplandene. Olav var en ivrig kristen, og
det lykkedes ham i kort tid at faa kristendommen
vedtaget i alle kystlandskaberne saavelsom paa Orknøerne,
Færøerne, Island og Grønland ; men efter hans fald ved
Svolder (1000), da landet deltes mellem seierherrerne
(Erik Jarl samt kongerne af Danmark og Sverige), blev
tilstanden fra 970—95 gjenoprettet ; stormændene raadede
sig for det meste selv, og hedenskabet traadte sterkt
frem, særlig i Trøodelagen. Da fandt det nationale
kongedømme en ny kraftig repræsentant og
kristendommen en ivrig forkjæmper i Olav Haraldsson (1015
—28, d. 1030), som efter slaget ved Nesjar (1016)
underkastede sig hele landet. Olav udryddede hedenskabet
ogsaa paa Oplandene og i Trøndelagen og organiserede
kirken med bistand af sin angelsachsiske biskop Grimkel.
Forholdet mellem kirke og stat ordnedes ved en særskilt
kristenret. Mjøsfylkernes gamle tinglag udvidedes til at
omfatte hele Oplandene (^Eidsivatingslagen), og Borg
(Sarpsborg) anlagdes, senere tingsted for
Borgartings-lagen (s. d.). Underkongedømmet afskaffede Olav helt;
men ved sit forsøg paa at mindske lendemændenes
magt kom han i strid med de mægtigste høvdinger,
som forbandt sig med hans modstander, Knut den
mægtige. Olav maatte forlade sit rige og faldt under
forsøget paa at gjenerobre det i slaget ved Stiklestad
29 juli 1030. Men snart udbredte der sig rygter om
mirakler ved Olavs lig, og da dea nye konge Svein
Knutsson (1030—35) og hans moder Alfiva vakte uvilje
mod sig ved at paalægge nye, vilkaarlige skatter, slog
stemningen fuldstændig om. Olav blev erklæret for
landshelgen, og hans søn Magnus (den gode, 1035—47)
blev af lendemændene hentet fra Gardarike og taget til
konge, medens Svein og hans moder maatte flygte fra
landet. Fra nu af stod enhedsstaten og den indfødte
kongeæt urokket, omstraalet af St. Olavs helgenglorie.
Magnus regjerede fra 1042 ogsaa over Danmark, men
overgav ved sin død 1047 dette rige til dets eget nærmeste
kongsemne Svein Estridssøn. Hans efterfølger i Norge, Harald
Haardraade (1047—66, anerkjendt af Magnus som hans
medkonge i Norge 1046), gjorde ikke destomindre krav
ogsaa paa Danmark, hvor han i mange aar herjede
grumt, men sluttede dog omsider fred og erkjendte
Sveins ret (1164). Derefter blandede han sig i de engelske
tronstridigheder og faldt ved Stanford bro 1066. Hans
søns, Olav Kyrres, regjering (1066—93) var helt igjennem
fredelig og rig paa indre reformer. Landet fik nu faste

spekulere — (t) spekulieren;
(over noget) ogs. nachsinnen,
grübeln - (§ speculate; (paa)
meditate - ® spéculer; (paa) méditer,
speiding (e) tørret kolje,
spell (e) afløsning, nyt hold, lag
(aF arbeidere) ; tørn (til arbeide) ;
(amerik.) tjeneste, haandsrækning,
hjælp; kort tid, stund, bolk; dyst;
sjau; løse af.

spell (ê) trylleformular, - formel;
fortryllelse; hekseri.

Spell (e) stave(s); skrive(s),
bogstaverels); (poet.) fortrylle.

spell-bound (e) fortryllet,
fjetret, fasttryllet.

Speller © staver,
retskrivnings-kyndig; (amerik.) abc.

Spelling © stavning; stave-,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:06:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0705.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free