Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Historie - Ordbøgerne: S - Spezies ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sphincter—spicule
1211
Norge 1212
1212
af forfatningen, men da stortinget vedtog at betale de
3 miil. rdlr., hvortil beløbet ved Englands mægling var
nedsat, nøiede han sig med at foreslaa en række
grund-lovsforandringer, sigtende paa at øge kongens magt,
deriblandt absolut veto i lovsager; men hans forslag, som
senere stadig gjentoges, blev paa dette og følgende
storting enstemmig forkastet. Fra denne tid af begyndte
man at feire 17 mai som grundlovsdag; men dette vakte
Karl Johans store misnøie, idet han deri saa en hyldest
til Kristian Fredrik. Da saa stortinget 1827 paa grund af
Bodøsagen (s. d ) anmodede kongen om, at den norske
statsminister i Stockholm maatte faa deltage i behandlingen af
de diplomatiske sager, og odelstinget samtidig satte
stats-raad Collett under rigsret, fordi han paa egen haand havde
disponeret over en del af statskassens overskud, blev Karl
Johan saa fornærmet, at han opløste stortinget 1 utide.
Han lod grev Sandels afløse som statholder af den kraftige
grev Piaten og indkaldte 1828 et overordentligt storting,
som vedtog en ministeransvarlighedslov. Kongen var
selv tilstede i Kra., og man føiede sig saavidt efter ham,
at man ikke feirede 17 mai det aar. Men aaret efter
feiredes dagen af studenterne, og «torvslaget» (s. d.) vakte
sterk uvilje mod grev Piaten, som døde kort efter (1829),
Fra nu af indsattes ikke flere svenske statholdere. Med
julirevolutionen 1830, da liberalismen vandt frem ude i
Europa, kom der mere politisk bevægelse ogsaa i N.
Yngre mænd kom ind i det offentlige liv, den politiske
presse tiltog i betydning, og bønderne mødte
mand-sterke paa stortinget (1833 45 bønder mod kun 34
embedsmænd, før sjelden mere end 20 bønder); de
samlede sig under ledelse af Ueland (s. d.) til et eget
parti, bondepartiet, hvis program var kommunalt
selvstyre, indskrækning af embedsstandens indflydelse og
sparsomhed i statshusholdningen. En beslutning om indførelse
af en formandskabslov strandede imidlertid paa kongens
sanktionsnegtelse, og da stortinget 1836 henlagde kongens
forslag til grundlovsforandringer uden komitébehandling
og vedtog et privat forslag om det norske handelsflag,
blev Karl Johan saa vred, at han opløste stortinget
uden varsel, før budgettet var bevilget; dog fandt det tid
til at dekretere rigsretstiltale mod statsminister
Løvenskiold, fordi han ikke havde fraraadet kongen dette.
Løvenskiold blev idømt en pengebod. Høsten s. a.
indkaldte Karl Johan et overordentligt storting og udnævnte
en nordmand, grev Wedel, til statholder (d. 1840, hans
eftermand blev Løvenskiold). Nu vedtoges og
sanktioneredes formandskabsloven (1837), ligesom forbudet mod
at bruge det norske handelsflag syd for Kap Finisterre
blev ophævet (1838). 1838—39 opholdt Karl Johan sig
næsten et halvt aar i N., og der herskede det bedste
forhold mellem ham og stortinget. Ved en række
vigtige love gjennemførte dette i den nærmest følgende tid,
særlig under A. M. Schweigaards ledelse, i stor
udstrækning næringsfrihedens og frihandelens grundsætninger
(lov om næringsfrihed for haandverkere 1839, for
handlende 1842, revision af toldlovgivningen 1842); lægmænd
fik ret til at holde gudelige forsamlinger (ophævelse af
konventikelplakaten af 1741); en ny kriminallov
vedtoges (1842). Efter stortingets ønske nedsattes 1839 en
komité af norske og svenske mænd til at revidere
rigs-akten; men endnu før denne var færdig med sit arbeide,
døde Karl Johan 1844. Den nye konge, Oscar I (1844
—59) tilfredsstillede straks nogle af N.s ønsker om ydre
tegn paa ligestilling med Sverige; han bestemte, at
orlogs-flaget (før svensk) skulde være det norske flag med
unionsmerke; til gjengjæld skulde unionsmerket sættes
ind ogsaa i det norske handelsflag. Som ministre
beholdt han Løvenskiold, Vogt og Holst, men optog ogsaa
flere medlemmer af den tidligere opposition i statsraadet
(Foss 1844, Sørensen og Riddervold 1848), ligesom Fr.
Stang blev chef for det nyoprettede indredepartement
(1845). Under Oscar I’s regjering grundlagdes N.s senere
materielle velvære. Verdenskonjunkturerne stillede sig
i 1840- og 1850-aarene, navnlig under Krimkrigen, meget
gunstig, ophævelsen af den engelske navigationsakt (1849)
aabnede det britiske verdensrige for norsk fragtfart.
Statsmagterne udviste megen iver for næringslivets fremme,
navnlig kan fremhæves Fr. Stangs energiske arbeide for
kommunikationsvæsenet. En plan til et fuldstændigt net
af makadamiserede veie blev opgjort og tjldels fuldført,
1854 aabnedes den første jernbane (Kristiania—Eidsvold);
dampskibsfarten udviklede sig med offentlig understøttelse.
Telegraf- og postvæsenet blev udvidet og forbedret
(frimerker, ensartet porto); kanalarbeider udførtes; den Norske
hypotekbank oprettedes 1851 og Aas landbrugsskole 1854.
Paa grund af næringsveienes blomstring viste
statsregnskabet aar efter aar overskud, og 1847 var staten at regne for
gjældfri. Landets befolkning som i 1824 udgjorde 1 mill.,
var 1855 naaet til IV2 mill. Til religionsfrihedens udvidelse
vedtoges dissenterloven (1845) og (1851) ophævelsen af
grundlovsforbudet mod jøders adgang til riget (se
Werge-la n d). Februarrevolutionen fremkaldte en socialistisk
arbeiderbevægelse (se Thrane, Markus) og uroligheder,
som dog hurtig blev undertrykt. En arbeiderpetition
om alm. stemmeret m. m. afvistes af storting og
regjering. Derimod gjennemførtes (1854) en lov om alm.
vernepligt. Udadtil kom det under Oscar I til tvist med
Rusland om de russiske lappers rettigheder i norsk
Finmarken, hvoraf følgen blev en gjensidig grænsesperring
(1852). Den heraf opstaaede spænding med Rusland drev
Oscar I til at søge støtte hos vestmagterne (England,
Frankrige), som ved Novembertraktaten (1855) lovede de
forenede riger hjælp, om Rusland vilde gjøre krav paa
nogen del af deres omraade. I Oscar I’s sidste
regjerings-aar kom det til rivninger mellem storting og regjering,
særlig i anledning af jurysagen, som stortinget tog op
trods regjeringens modstand, og som, da forslaget i 1857
blev vedtaget, negtedes sanktion. Paa stortingeît dannede
der sig nu faste grupper, hvoraf der efterhaanden
udviklede sig to større partier, det konservative
regjeringsparti under Schweigaard og den liberal-demokratiske
opposition, som atter skilte sig i bondepartiet under
Uelands førerskab og de «liberale» (af modstanderne
kaldt «sagførerpartiet») med Johan Sverdrup som leder.
1855 søgte Løvenskiold afsked fra statholderstillingen,
1856 fratraadte Fr. Stang regjeringen, 1858 Vogt. 1857
havde Oscar I paa grund af sygdom maattet afgive
regjeringen til sin ældste søn Karl, som siden mai 1856
var vicekonge i N. og endelig ved faderens død besteg
tronen 1859 (Karl XV). Han tog et i det væsentlige
nyt ministerium (det Birch-Motzfeldt-Sibbern’ske 1858—
61). I Sverige var stemningen overfor N. netop nu bitter,
sphincter @ & ® m, lukke-
muskel.
sphinx @ & ® m, sfinks; (?)
ogs. tusmørkesværmer (insekt).
sphragide (e) segljord, bol(us),
pibeler.
sphragistics sphragi-
stique (f) f, seglkyndighed,
spic (g m, (bot.) lavendel,
spica (D m, (kirurg.) aksbind.
spicate @ (bot.) aksformig;
med aks.
spice @ speceri, krydderi ; (fig.)
anstrøg, tanke, bismag, tilsætning ;
krydre. S.d beef syltekjød.
spice-bush, -wood (e)
benzoin-laurbærtræ.
spice-nut peppernød.
spicer krydrer, speceri-
handler.
spicery (e) krydderier, specerier;
specerimagasin.
spicifère (Ç (bot.) aksbærende.
spiciflore®(bot.) aksblomstret.
spiciforme ® aksformet.
spiciiège (f) m, (aks)samling
(som bogtitel).
spick: s.-and-span new (§
splitter, flunkende ny.
Spickaal (t) m, røget aal.
spicken (î) spekke.
Spicknadel ® f, spekkenaal.
Spickspeck (|) m, spekkeflesk.
spicknel @ (bot.) hjorterod.
spicula @ lidet aks.
spicular © spydformig; med
skarpe spidser.
spicule (e) lidet korn, liden
spids.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
