Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Noricum ... - Ordbøgerne: S - Spille ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1303
spin—spindle
tementer Seine Inférieur, Eure, Orne, Calvados og Manche^
med 2V2 mill. indb. Hovedstad var Rouen. Den
nordlige del af kysten er klipperig, Saa følger mundingen
af Seinen, hvis æstuar er 12 km. bredt mellem Havre
og Trouville. Galvadoskysten vestenfor har klipper,
Bommesteder med foranliggende sandstrand. Halvøen
Cotentin er gammelt fjeld (granit i vest). N. er et
frugtbart land, særlig paa grund af det fugtige sjøklima
dækket af prægtig eng, ypperlige kjør og heste. Vigtig
smør-og ostetilvirkning. Lunde af æbletrær omgiver de spredte
bondegaarde; istedetfor vin, for hvilken klimaet ikke er
gunstig, tilvirkes cider. En del af befolkningen søger
sit udkomme paa havet. — Historie. Navnet hidrører
fra normannerne, d. e. nordmændene; en norsk
høvding fra Nordmør ved navn Gange-Rolv (Rollo) sluttede
911 i Saint Clair-sur-Epte den aftale med den
vestfrankiske konge Karl den enfoldige, at han mod at
opgive alt røveri og lade sig døbe skulde have egnen
omkring Rouen med elven Epte som østgrænse og havet
som vestgrænse; hertil kom senere noget mere (923 f. eks.
Bayeux), og det hele omraade, der kom under
normannerhøvdingen, blev kaldt N.; høvdingerne kaldes officielt
normannernes grever og kalder sig selv normannernes
hertuger og markgrever. Rolv blev døbt af erkebispen
i Rouen og fik daabsnavnet Robert efter sin gudfader,
grev Robert af Paris. Han og hans efterfølgere var ivrige
kirkevenner, og deres styrelse af landet var kraftig og
god. En søn af Robert II (Djævel) var Vilhelm, der 1066
indtog England, og N. var nu jevnlig forbundet med
England. Rolvs mandsstamme uddøde 1135 med Henrik I,
hvis dattersøn Henrik II Plantagenet 1154 fik herredømmet
over England og N. 1203 og 1204 erobrede kong Filip
August af Frankrige (s. d.) N. fra Johan uden land, og
det hørte nu til Frankrige, indtil Henrik V af England
indtog det efter slaget ved Azincourt 1415; men Karl VII
(s. d.) gjenvandt det, og det har siden da været en del
af Frankrige. Tusenaaret for fredsslutningen i
Saint-Clair-sur-Epte feiredes under livHg forbindelse med de
nordiske lande (for Norges vedk. adresse fra storting etc.).
Norman-Hansen, Carl Martin (1861–), d.
forfatter og læge. For at studere øiensygdommene har han
foretaget flere reiser, og sine reiseindtryk har han skildret
i novelle- og skissesamlinger: «Chicajonoveller» (2 bd.,
1892—93), «Tuman» (paa fr. 1907, Volgalandene), «Det
glade smils boplads» (1909, Grønland) o. fl. 1902 udkom
en historisk fortælling «Stærstikkeren». Et skuespil
«Aina», som behandler det finsk-russiske spørsmaal, blev
af den danske teatercensur forbudt opført.
Normann, Eilert Adelsten (1848—), n. maler,
bosat i Tyskland, bar studeret i Düsseldorf under Dücker.
Hans billeder henter i alm. sine emner fra de norske
vest-landsfjorde. Han er repræsenteret i flere tyske gallerier ;
i Nationalmuseet i Sthm. hænger hans «Romsdalsfjorden»,
Normann, Johannes, pseud. for K. A. Winterhjelm.
Normann, Regine Andersen (1867~), n.
forfatterinde, født i Bø, Vesteraalen. Hun blev tidlig
forældreløs, voksede op i smaa, vanskelige kaar og opnaaede
først i 27-aarsalderen at komme fra sin trange, afstængte
hjembygd til Kra., hvor hun tog lærerindeeksamen. I
1905 udgav N. sin første bog «Krabvaag», en skildring
fra et lidet fiskevær nordpaa, udført i en knap, anskuelig
Norman-Hansen—Nornagest
1304
form og med en sjelden frisk og sikker sproglig evne.
Aaret efter fulgte « Bortsat», en beretning om «kristelig»
opdragelsestortur, øvet mod et stakkars forældreløst
barn. N.s betydeligste bog er «Stængt», en oprivende,
uhyggelig fortælling om et ulykkeligt egteskab; her som
overalt skildrer hun fattigdom, aandeligt mørke og
forkrøblet sjæleliv.
Normanner (d. e. nordmænd, men tildels efter
ordlyden opfattet som mænd fra nord) var ved siden af «daner»
vesteuropæernes alm. benævnelse paa de nordiske
sjø-krigere, der i 8—11 aarh. drog plyndrende og erobrende
ud over Europa. Allerede før 800 var de begyndt at gjøre
de vestlige farvande usikre. Karl den store saa faren og
traf 800 og 810 forsvarsforanstaltninger, som dog efter
hans død forsømtes. Med 820—30 begyndte en ny
periode; n. drog ud i større mængder og satte sig fast i
landene, saaledes paa øen Noirmoutiers i Loires munding.
Herfra seilede de 843 op ad Loire, 844 og 859 gjorde de
tog til Middelhavslandene, og under Karolingernes splid
efter 840 herjede de frygtelig i Frankrige. I denne den
mest eventyrlige periode af n.-tiden og i begyndelsen af
den følgende spillede Ragnar Lodbrok og hans sønner
en stor rolle som førere. Henimod slutningen af 9 aarh.
begyndte et tidsrum, hvor n. koncentrerede sig om
større opgaver. Om Scheldes og Rhinens mundinger
ud-kjæmpedes blodige kampe; Ludvig III slog n. ved
San-court 881, men 885 beleirede en mægtig flaade Paris,
og Karl den tykke maatte kjøbe den bort. N. begyndte
imidlertid nu at tabe sin krigerske overlegenhed; Arnulf
slog dem 891 ved Löwen, og Frankrige fik dygtigere
regenter. N. higede efter fredelig nedsættelse, og 911 fik
en norsk høvding Gange-Rolv (Rollo) Normandie (s. d.)
overladt som len af Karl den enfoldige. De sidste
merke-pæle i n.s historie er deres nedsættelse i Italien 1029 og
Englands erobring ved de fransken. 1066 (se disse lande).
[Nyeste litt.: Ebbe Hertzberg, «Traditionen om
Gange-Rolf («Historisk tidsskrift» V, 1), hvor den ældre litteratur
findes anført; H. Prentout, «Essai sur les origines et la
fondation du duché de Normandie» (Paris 1911).]
Normanniske øer (Kanaløerne, Channel Islands) i
Kanalbugten mellem halvøerne Bretagne og Cotentin,
tilhører England; 196 km.^ 95 600 indb. Det er Jersey
(den største), Sercq, Guernesey, Aurigny og flere mindre.
Det er plateaustykker af gneis, granit, kambrium og
eruptiver, omgivet ^f vild steilkyst. Det ualmindelig
milde klima (januar 6.1°, august 16.4°) begunstiger avl
af grønsager og havestellet omkring de talrige villaer og
slotte. Øerne søges ogsaà meget som vinteropholdssted
og sjøbadested. De er den sidste rest af Englands
fordums besiddelser paa fransk grund, har selvstamdig indre
forvaltning. Den opr. franske befolkning tager mere og
mere efter engelsk. Hovedplads St. Hélier (28 000 indb.).
Normannisk hest, se H ester a cer (bd. IV, sp. 82^
Normannisk kvæg, se Kvægracer (bd. IV, sp. 1570).
Normanton [nà’dmdntdn], England, by i Yorkshire,
s.ø. for Leeds, n.ø. for Wakefield, 12 000 indb.
Kulgruber, jernverker.
Normere (lat.), foreskrive, fastsætte som norm.
Nornagest, hovedperson i en islandsk saga «N.s |)âltr».
Nornerne spaar ved N.s vugge, og foranlediget af deres
spaadom kommer N. i besiddelse af sit eget livslys. I
Latierbaum m - @ box, stall
-(D stalle f, box m.
spin @ spinde; dreie, lade gaa
rundt; hvirvle, løbe rundt; flyde
som en traad eller liden strøm).
spinach, spinage @ (bot.)
spinat.
spinal @ & ® spinal, rygrads-,
rygbens-. S. column @ rygrad,
hvirvelsøile. S. cord @ rygmarv.
spinat — (t) Spinat m — @
spinch, spinage ~ ® épinard m;
(tillavet) épinards m pl.
spind — (t) Gespinst;
(edderkops) ogs. Gewebe n — (g) yarn,
(edderkops) web - ® filage m;
(edderkops) toile f; (puppes)
cocon m.
Spind ® m & n. Spinde f,
skab.
spinde - ® spinnen; (om kat)
ogs. schnurren — (e) spin ; (om kat)
purr — ® filer; (om tobak) ogs.
corder; (om kat) ogs. ronronner.
spindel — ® Spindel f — ©
spindle; (i ur) ogs verge -(f) (trappes.)
noyau m; (i ur) fusée, verge f.
Spindel ® f, ten; spoleben;
spir; stilk, stængel; tak; aksel,
valse; (gang)spil; steile.
spindelbeinig (t) tyndbenet,
spindeldünn ® uhyre tynd.
spindeldürr (ø skindmager.
Spindellehen (t) n, len paa
spindesiden.
Spindeln ® sno, dreie,
spindelvæv - (t) Spinngewebe
n — (g) cobweb - (f) toile (f)
d’araignée.
spindle (e) (rokke)snelde ; stang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
