Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norner ... - Ordbøgerne: S - spindlelegged ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1305
Norner—Norrtälje
1306
spindlelegged-
spinning-wheei
sin lange levetid træffer N. sammen med oldtidens
ypperste helte, f. eks. Sigurd Faavnesbane. N. kommer
tilslut til Olav Trygvessøn, bliver døbt, tænder livslyset
og dør, da lyset er udbrændt.
Norner, i gammel norrøn tro og digtning navn paa
skjæbnegudinderne; de nævnes i regelen som tre i tal.
N. er tilstede, hver gang et menneske fødes, og de
bestemmer dets skjæbne. I Voluspaa fortælles om tre
norner, Urd, Verdande og Skuld, der sidder ved en kilde
under træet Yggdrasil og udtaler skjæbnens dom. Ogsaa
i græsk og romersk mytologi omtales gudinder, der
raader over skjæbnen.
Norrbottens län, Sveriges nordligste, mellem
Botten-viken og Norge, mellem Finland og Västerbottens län,
omfattes af de gamle landskaber Norrbotten, den
nordlige, største del af Lappland og den nordlige, mindre
del af Vâsterbotten ; 105 882 km." (næsten fjerdedelen af
hele Sverige), 160 000 indb.; 1.5 pr. km.^ Flesteparten af
de svenske finner lever i N., mellem Torneälv og
Kalix-älv; af de svenske lapper henimod halvdelen. N., hvis
indre falder i det nordsvenske høiland, medens kysten
hører til det nordsvenske lavland, gjennemstrømmes
foruden af de to netop nævnte elve af Luleälv, Piteälv
og Øvre Skellefteälv. Af indsjøer kan nævnes Torne
trask, Luievandene og Hornafvan. Den dyrkede jord
naar ikke op til 0.4 pet. af arealet, ^/s af landets ren
findes i N. Meget skog, de indre fjeldvidder er dog
skog-bare. N. indeholder Sveriges største
jernmalmsfore-komster, hvis tilgodegjørelse i største omfang
muliggjordes ved den i 1903 færdigbyggede
Luleå—Narvik-bane. De vigtigste grubefelter er Gellivare, Kirunavara,
Luossavara, Tuollavara og Svappavara. N. producerer
59 pet. (2.6 mill, tons) af rigets jernmalmudvinding. N.
har tre byer (stader): Piteå, Luleå (länsstyrelsens sæde)
og Haparanda.
Norrie, Anna Petterson (I860—), sv.
operettesangerinde, debuterede 1882 i Stockholm paa Nya teatern
og har siden ved sin smukke stemme og fortrinlige
sceniske apparition vundet en anerkjendt stilling som
operettediva i hele Skandinavien, særlig i «Niniche»,
«Nitouche», «Den skjønne Helena», «Storhertuginden af
Gerolstein», «Boccaccio» m. fl. Hun er ogsaa en fortrinlig
visesangerske. Første gang gift med forfatteren William
N., nu med skuespilleren de Verdier.
Norris [nå’ris], F r a n k (1870—1902), amer, forfatter,
født i Chicago, reiste som ganske ung til Paris og gjorde
kunststudier, var 1896 krigskorrespondent i Syd-Afrika,
1-898 paa Cuba. Død af blindtarmsbetændelse, kun to
aar efter at hans egentlige forfatterskab var begyndt.
Dette omfatter fortællingerne: «Blix», «A man’s woman>,
«M’Teague» og <’Shanghaied» samt romanerne: «The
Octopus» og «The Pit», dele af et verk, han selv kalder
«Hvedens saga». Den første skildrer hvededyrkerne i
Vest-Amerika og deres kamp med jernbanetrusten. Anden del
omhandler hvedebørsen i Chicago. Endelig skulde tredje del,
«The wolf», som forfatteren ikke naaede at fuldføre, have
skildret hvedens skjæbne paa markedet i Europa. N. er
i stilen paavirket af Zola og Kipling, men emnevalg og
udformning viser ham som en af de eiendommeligste
repræsentanter for nyere amerikansk litteratur. Alle
hans romaner og fortællinger er oversat til dansk.
Norristown [nå’ristaun], by i de Forenede stater,
Pennsylvania, ved Schuylkillelven, 25 km. n.v. for
Philadelphia; 27 875 indb. (1910). Stort fængsel,
sindssygeasyl tilhørende staten. Fabrikby.
Norrköping, Sverige, by i Östergötland, paa begge sider
af Motalastrømmen, kort ovenfor dens udløb i Bråviken
(Østersjøen), 45 500 indb. Motalastrømmen danner
indenfor N.s omraade en hel del stryk og fosser. Fra den
første tid af (N. nævnes allerede 1185) har N.s betydning
beroet paa dets kverner og elvefiske. Der blomstrede
tidlig frem en industri, som imidlertid først fik en større
udvikling fra Louis de Geers tid ca. 1627 og særlig har skudt
fart i forrige aarh. N. er tildels gaaet frem paa
Soder-köpings bekostning. N. er den tredje i rækken af Sveriges
fabrikbyer. Forrest kommer dets klædefabriker,
bom-uldsspinderier og -væverier. N. har ogsaa betydelig
udførsel af korn og egne industrivarer. N.s arbeiderforening
var den første i Sverige.
Norrland, Sveriges nordligste halvdel, 261 104 km.^
950 000 indb., 3.6 pr. km.^ N. omfatter det nordsvenske
lavland og den indenfor dette liggende del af det
nordsvenske høiland. Høilandets øverste dele ligger i
nærheden af rigsgrænsen og tilhører Kjølen, som i Sverige
falder i en nordlig høidestrækning, med toppe som
Kebnekajse (2123 m.), Sarjek og (svensk) Sulitälma, og
en sydlig høidestrækning, med (svensk) Syltoppene og
Helagsfjället. Imellem ligger sænkningen i Jämtland med
bl. a. Åreskutan. N.s store elve rinder til Bottenviken:
Torne-, Kalix-, Lule-, Pite-, Skellefte-, Ume-, Ångerman-,
Indalsälv, Ljungan og Ljusneälv. Af sjøerne kan nævnes
Torne träsk. Øvre og Nedre Lulevattnet, alle i Lappland,
samt Storsjön i Jämtland. De største fosser er Stora
Sjöfallet og Harsprånget, begge i Lappland. De høieste
fjeldtoppe er dækket af evig sne; over de træbare
fjeldmarker fører lappen sine rener paa beite. Ved
de store sjøer og elve er frugtbar jord, her ligger gaarde
med aker og eng, her drives jordbrug og kvægavl.
Østenfor følger det store norrlandske skogomraade med
skogdrift. Dal og slette nedenfor skogbygderne er atter
velskikket for jordbrug. Kystbefolkningen lever af fiske,
sjøfart, arbeide ved de store sagbrug og handel. Hvad
der dog særlig har fremmet N,s økonomiske udvikling i
de sidste tiaar, er den storartede malmbrydning, ved
Gellivare (Malmberget), Kirunavara og Luossavara.
Landskaberne i N. er Lappland, Jämtland, Härjedalen ved
rigsgrænsen, Norrbotten, Vâsterbotten, Ångermanland,
Medelpad, Hälsingland og Gästrikland ved kysten. Länene :
Norrbottens (residensstad Luleå), Västerbottens
(residensstad Umeå), Västernorrlands (residensstad Härnösand),
Jämtlands (residensstad Östersund), Gävleborgs län
(residensstad Gävle). Stifterne: Luleå, Härnösands og en del
af Uppsala stift. Af byerne ligger kun én, Östersund,
inde i landet. Her ligger derimod flere saakaldte
kyrk-byer: Kvickjock, Lycksele, Sollefteå, Ljusdal, Bollnäs.
Kystbyerne er : Haparanda, Luleå, Piteå, Skellefteå, Umeå,
Örnsköldsvik, Härnösand, Sundsvall, Hudiksvall,
Söder-hamn, Gävle.
Norrtälje, Sverige, by i Uppland, Stockholms lån ved
mundingen af N.-ån, 3900 indb. Badeanstalt (gytjebad).
«Rosornas stad». 12 km. søndenfor ligger Penningby,
et af de ældste slotte i Sverige.
spindel, tap; ten, lang og tynd
stilk, strant ; strante ; blive lang og
strantet.
spindlelegged, -shanked @
smalbenet, med storkeben.
spindlelegs, -shanks @ pl,
lange og tynde ben, storkeben.
spine (e) (bot.) (ved)torn ; (zool.)
(ben)torn; rygrad.
spinel ©, spinelle (?) f, spinel
(rubin).
spinescent (e) som gaar over
i tome, som løber ud i tornagtige
spidse.
spinet - ® Spinett n - (e)
spinet, virginal — ® épinette f.
spiniferous (e) tornet,
spiniform tornformig.
spinkel — ® schmächtig, dünn,
zart gebaut, schmal — (g slender,
tiny — ® grêle, fluet; mince.
spinkelhed - (t)
Schmächtigkeit, Zartheit, Dûnnheit f — (^
slenderness — (g taille (f) mince.
Spinne ® f, edderkop,
spinnefeind ® meget fiendsk.
Spinnefeindschaft ® f,
dødeligt ßendskab.
spinnen (t) spinde. in die
Länge s. trække i langdrag,
sinnen und s. pønse og gruble,
spinner (e) spinder; spinderør.
spinneret (ê) spinderør.
spinn(e)y (e) krat, snar.
Spinngewebe ©n, spindelvæv,
spinning-jenny @
spindemaskine.
spinning-mill @ spinderi,
spinning-wheel (g)(spinde)rok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
