Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske enkekasse ... - Ordbøgerne: S - Spire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1309 Norske enkekasse—Norske intelligenssedler 1310
administrerende direktør indtil 1865. Trods
vanskeligheder efter krisen 1857 fik banken snart en ledende
stilling. Aktiekapitalen var længe liden i forhold til de
forvaltede midler, blot 8 mill. kr., hvoraf 40 pot. indbetalt ;
den forhøiedes fra 1 jan. 1900 til 16 mill., hvoraf 6.4
mill. indbetalt. Der blev 1910 indsat til forrentning 141.96
og udtaget 138.14 mill. kr., og der indestod 31 dec. 1910
63.63 mill. Der diskonteredes i aarets løb indenlandske
veksler for 68.67 mill, kr., og omsætningen paa udlandet
var 199.87 mill. Indtægterne for aaret var 1 455 625,
udgifterne 412 466 kr. Balancekonto udviste 79 955 982
kr. aktiva og passiva. Bankens reservefond var 4 mill,
og reguleringsfondet ^ 2 mill. kr. Banken har siden 1 juli
1903 en filial i Arendal med grundfond 250 000 kr. N. c.
ledes af en direktion paa 12 medlemmer, hvoraf tre
deltager i de daglige forretninger sammen de to faste
administrerende direktører. Banken har egen bygning.
Kirkegaden 24, Kra., flere gange udvidet, senest 1911.
[Litt. : Hertzberg og Rygg, «Den norske Creditbank» (1907).]
Norske enkekasse er en statsgaranteret, ved
regent-skabsplakat af 20 mars 1814 oprettet forsikringsanstalt,
hvori statens tjenestemænd er forpligtet til at sikre
enkepension for hustruen. Den N. e. er udgaaet fra en 1775
oprettet for Norge og Danmark fælles enkekasse. En ny
afdeling oprettedes ved lov af 6 juni 1848 paa
forsikringsteknisk mere paalideligt grundlag end den oprindelige
enkekasse, som efterhaanden var kommet i betydelig
underbalance, og som besluttedes afviklet. Dennes fond
var 31 dec. 1910 kun ca. 40 000 kr. Den nye afdeling, hvis
ordning og virksomhed fastsloges ved lov af 21 juni 1895,
giver adgang til at tegne overlevelsesrenter, straks
begyndende livrenter og livsforsikring paa forsørgerens liv.
En tillægslov af 8 april 1899 giver enhver norsk borger
adgang til i N. e. at tegne frivillige indskud. Paa egen
risiko kan N. e. ikke overtage livsforsikring af høiere
beløb en 12 000 kr. paa enkelt liv. Lov af 22 mai 1902
indrømmede indskyderne flere lettelser ved opfyldelsen
af deres forsikringspligt, bl. a. adgang til at afgjøre
ind-skudspligten en gang for alle og at forlænge
præmiebetalingstiden. Den nye afdelings fond var 31 dec. 1910
ca. 20.95 mill, kr., samtidig var forpligtelsernes værdi
beregnet til 10.84 mill. kr. Pensioner af den nye afdelings
midler udbetales med et tillæg af 25 pet.: dog erholder
forsikrede fra tiden før 1 juli 1896 tillagt 40 pet.
Norske flag og rigsfane, se Norge, flag.
Norske geografiske selskab, se Geografiske
selskaber.
Norske handelstands fællesforening har til
for-maal at virke for et frugtbringende samarbeide mellem
landets handelsforeninger og optræde ledende for denne,
dels ved fællesmøder, dels ved at forberede og omsende
sager af særlig interesse for handelsstanden.
Fællesmøderne holdes vekselvis i forskjellige af landets byer.
Organisationen stiftedes af 14 foreninger paa møde i
Porsgrund 2 okt. 1889; senere har 9 generalmøder været
afholdt: Kristiania 1890, Drammen 1892, Trondhjem
1894, Kristiansand 1896, Bergen 1898, Stavanger 1900,
Nordland (Bodø, Harstad og Tromsø) 1902, Kristiania 1906
og Fredrikshald 1909; næste møde afholdes i Larvik
1912. I N. h. f. staar nu (1911) ca. 60 foreninger med
ca. 6000 medlemmer. Foreningens anliggender varetages
Spire-spiritual
af et styre paa 9 mand; den har sit sæde i Kristiania.
Formand for tiden grosserer Alf Bjercke (1851—). N.
h. f. har i aarenes løb behandlet en række spørsmaal af
vigtighed for landets handels- og næringsliv og har i høi
grad bidraget til at styrke og hæve standen. Udgiver
siden januar 1911 maanedsheftet «Den n. h. f.».
Norske hav kaldes i nyere tid, efterat dette
hav-omraades beskatïenhed særlig er udforsket af norske
videnskabsmænd (først af den Norske nordhavsekspedition,
s. d.), havstykket mellem Norge, Bjørneøen, Spitsbergen,
Jan Mayen, Island, Færøerne og Shetlandsøerne. Det
betegner omtrent det samme omraade, som ogsaa kaldes
Nordhavet (s. d.), det europæiske Nordhav, og udgjør
den sydlige del af det arktiske hav (se Nordishavet),
dette navn taget i sin videste betydning. Mod øst
begrænses det af Spitsbergensokkelen, fastlandssokkelen
under Barentshavet og den norske kyst mellem Sørøen
og Stad; mod syd og s.v. af Nordsjøen,
Wyville—Thomson-ryggen, Færø—Islandsryggen og Island—Grønlandsryggen ;
i vest af Grønlands kyst og i nord, efter det kjendskab som
haves, af en ryg mellem Grønland og Spitsbergen. N. h.
ligger saaledes mellem Atlanterhavet paa den ene side
og Nordishavet paa den anden. Middeldybden af den
undersjøiske ryg, som skiller det fra Atlanterhavet, er
omtr. 550 m., af skilleryggen mod Ishavet sandsynligvis
omtrent 730 m. N. h.-bassinet bestaar af en række dyb
med tverrygger imellem. Overfladen er (af Fr. Nansen
og Heliand-Hansen) beregnet til 2.58 mill, km.^,
middeldybden til 1600 m. 1 N. h. mødes det vand, som
strømmer fra Atlanterhavet og fra Nordishavet, og det optager
ogsaa kystvandet fra Nordsjøen og tilstødende omraader
og fra Barentshavet. Men disse strømninger og denne
vandblanding foregaar udelukkende i havets øvre lag;
dybhavets vand har sin helt egne t3^piske art. [Litt. :
«Norske nordhavsekspedition 1876—78» (Kra. 1880—97,
7 bd.); Bjørn Heliand-Hansen og Fridtjof Nansen, «The
Norwegian Sea, its physical oceanography based upon
Norwegian researches 1900—04» (Bergen 1909) (andet
bind, nr. 2 af «Report on Norwegian fishery- and marine
investigations»).]
Norske historiske forening, se Historiske
selskaber.
Norske husflidsforening, se Husflid.
Norske ingeniør- og arkitektforening stiftedes
9 dec. 1874 efter forslag af arkitekt P. A. Blix (s.d.) med
det formaal at samle videnskabelig uddannede norske
ingeniører og arkitekter til samarbeide om faglige
opgaver. 1878—79 udkom «Den n. i. og a.s organ» med
P. A. Blix som redaktør; dette gik senere sammen med
«Polyteknisk tidsskrift» ind i de tekniske fags
fælles-organ «Teknisk ugeblad». Ved de diskussioner, som i
mange aar blev fortsat inden N. i. og a. om oprettelsen
af en teknisk høiskole i Norge, bidrog foreningen væsentlig
til, at planen herom af stortinget 1900 besluttedes
gjen-nemført. Talrige reformer og nydannelser inden teknik
og bygningskunst er udgaaet fra den N. i. og a. Denne
har nu (sep. 1911) noget over 1000 medlemmer.
Norske intelligenssedler, Norges ældste avis,
udkom med sit første nummer 25 mai 1763 i Kristiania,
grundlagt af en fra Stettin indvandret bogtrykker S. G.
Schwach. Det udkom i begyndelsen én gang ugentlig
kegle ; (taarn)spir ; skyde op i spids,
i pyramide, hæve sig kegleformig;
spire, om malt.
Spire @ Speier.
spirée ® f, (bot.) spiræa,
mjødurt.
spireevne, -kraft — (t)
keimende Kraft f - © germinating
power, power of germination — ®
faculté (f) germinative.
spirit © aande, luft; aand;
liv(lighed), fart, kraft, lyst,
begeistring; stemning, humør,
befindende; spiritus, sprit; spirituøs
drik; belive, bringe liv i,
opmuntre ; borteskamotere, praktisere
bort, stjæle. S.S brændevin,
spirituosa.
spirite, spiritiste © m,
spiritist ©spiritist; ®ogs. spiritistisk.
spirited ©levende; livlig,
livfuld; ildfuld, beaandet; kjæk,
modig.
spiritedness © liv(lighed);
ild-(fuldhed); kjækhed, mod, kraft.
spiritisme — ® Spiritismus
m, Geisterklopferei f — © spiritism
— ® spiritisme m.
spiritist - ® Spiritist m - ©
spiritist — ® spiritiste m.
spirit-knocking ©
aandeban-ken.
spirit-lamp © spirituslampe,
spiritless © modløs, forsagt;
sløv, træg.
spirit-level © libelle,
spirit-room ©
brændevins-kjelder.
spiritual ©, spirituel ®
aand(el)ig, ulegemlig; geistlig, kirke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
