Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske enkekasse ... - Ordbøgerne: S - Spire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1311
spiritualisation—spirling
med fire smaa tospaltede bogsider og indeholdt med
undtagelse af et mindre antal art. af betydning hovedsagelig
underholdende og belærende stof samt avertissementer.
Om politisk tendens var der ikke tale. Først omkr.
1814 begyndte samtidens politiske begivenheder at blive
gjenstand for behandling. Men af planmæssig redaktion
findes fremdeles intet spor. Fra 1 jan. 1807—1 jan.
1893 hed bladet «Christiania intelligenssedler1815
blev det solgt til Kra. opfostringshus («Waisenhuset»),
hvorfra det blev udgivet indtil 1882 som et slags offentlig
kundgjørelsestidende. Fra 1830 udkom det alle hverdage.
Blandt dets redaktører i forrige aarh. var Anton Schjødt
(1834-57), Siegwart Petersen (1861—78) og Hartvig Lassen
(1880—83). Ved oprettelsen af den officielle «Norsk
kundgjørelsestidende» 1882 blev N. i. unddraget sit
9ÎDrfreSnfelIi(ien3=eebî)elcr.
No. I.
Onébfløin btnfj- W 1763.
$Dû inangf îofnqe bar forfanget og enn=et at fcc npttiqc ÇffcvreîufnQcr
betieffcnfce, men Hiani>gfna tiUtqrmeD pilte forfiEfrc.fig cm m
JÇerrnnî) af euDcel f)frrU fcrncCiif 9Tint€ncc; faa foiwfcé
tefff (BWfte, foin m ^røD?^ Der torter fainme fant> ticnç, oq M
Çonfatrelfcn fjerener ufromme liDfr ^Zoioöag. bpgacé î)etfc mte
og Cenne licelc nyrige 3nDretniiig fomemmfltq prta flile
a>üöbv’ö cq i at inDfenOf til ö(t l)l>ûî> bertil
«lûgre^ rtenligt.
Norske jægerkorps—Norske lov
1312
Norske intelligenssedlers første nummer.
væsentlige økonomiske grundlag og fristede derpaa i den
nærmest følgende tid en bekymringsfuld tilværelse. 1883
gik det over til et privat interessentskab, der lagde det
om til at blive en nyhedsavis. Fra 1 juli 1890 blev det
overtaget af sin nuværende (1911) eier, Hjalmar Løken
(s. d.), som senere har ledet det som politisk organ i
sterkt udpræget venstreretning, og som efterhaanden har
oparbeidet det til et organ med stor udbredelse og megen
indflydelse.
Norske jægerkorps, se Jægere.
Norske kîldeskrîftfond, se
Kildeskriftkommissionen.
Norske kirkes mission ved Schreuder begyndte
sin virksomhed i Natal og Zululand, da biskop Schreuder
30 juni 1873 traadte ud af det Norske missionsselskabs
tjeneste. Det understøttes af midler skjænket af norske
menigheder og den Norske synode i Amerika. Den har
fem stationer (Entumeni, Untumjambili, Kwahlabisa,
Kwantolo og Biyela) med flere bistationer. Paa tre af
disse stationer er der pigehjem. Et teol. seminar og 20
skoler er i virksomhed. Den første indfødte prest, S.
Ninela, ordineredes 1902. Missionen ledes af en komité
paa syv medlemmer med sæde i Kra., hvis formand er
sogneprest Thrap og sekretær pastor P. Skaar. «
Zuluvennen» er missionens organ. De kristnes antal er ca.
2050, og fem ordinerede europæiske missionærer virker
i missionens tjeneste, hvis leder er biskop Astrup.
Norske kompani, se Handelskompanier.
Norske kvinders nationalraad er en
landsorganisation af repræsentanter for kvindeforeninger i Norge til
samarbeide med det i Washington 31 mars 1888
grundlagte internationale kvinderaad (the International council
of v^omen eller Kvindernes verdensforbund). Efter
initiativ af frk. Gina Krog (s. d.), som ved fremmøde paa
the International council of women’s møder og ved
propaganda hjemme havde forberedt sagen, stiftedes N.
k. n. paa et møde i Kra. 8 jan. 1904 af repræsentanter
for 25 norske kvindeforeninger eller led. I feb. s. a. blev
den norske afdeling optaget i den internationale forening.
I tilslutning til dennes program har N. k. n. deltaget i
arbeidet mod den hvide slavehandel og for kvindens
stemmeret. N. k. n. har holdt landsmøder i Trondhjem
1907 og i Stavanger 1910 og har været repræsenteret
ved en række internationale møder i udlandet.
Sammenslutningen tæller nu (1911) 37 led og 33 enkeltmedlemmer.
Norske kvinders sanitetsforening, stiftet 26 feb.
1896, har til formaal at anskaffe sygemateriel for felt,
uddanne sygepleiersker, som pligter at tjenstgjøre under
krig, yde hurtig hjælp under store landsulykker i
fred og siden 1901 tillige tuberkulosens bekjæmpelse.
N. k. s. har indtil 1911 uddannet henved 200
sygepleiersker (sanitetssøstre). Foruden hovedafdelingen i Kra.,
landsorganisationens sæde, hvortil er knyttet et elevhjem
og siden 1909 Grefsen folkesanatorium, har foreningen
underafdelinger i mange byer og bygder, tilsammen 103
foreninger (1911) med over 12 000 medlemmer.
Pleiehjem er oprettet paa Grorud, paa Røros, i Meldalen og
i Orkedalen. Landsorganisationen raadede (1911) over
ca. 260 000 kr. til anvendelse for tuberkulosesagen; i
1910 bidrog den hertil med over 60 000 kr.
Landsorganisationens øverste ledelse har siden oprettelsen været
tillagt fru F. M. Qvam (s. d.), efter hvis initiativ den
kom istand.
Norske kvinders totalafholdsselskab, se Hvide
b aan d.
Norske lov. Magnus Lagabøters landslov af 1274 og
bylov af 1276 forblev grundlaget for landets lov og
ret lige til Kristian V’s N. 1. af 15 april 1687.
Samtidig med og dels som følge af overgangen til den danske
sprogform fra det 15—16 aarh. af skede optagelse ad
sedvaneretslig vei af mange danske retssætninger; den
lig, religiøs; ® ogs. aandrig,
aand-fuld, vittig, spirituel.
spiritualisation ® f,
aandig-gjørelse.
spiritualiser spiritualize
© aand(el)iggjøre; © ogs. forfine,
lutre; belive, meddele liv; lægge en
aandelig betydning i, forklare
aan-delig; (kern.") udtrække spiritusen
af; give egenskaber som spiritus.
spiritualism spiritua-
lisme (Dm, spiritualisme; ©ogs.
spiritisme.
spiritualist ©, spiritualiste
(D m, spiritualist; © ogs. geistlig;
spiritist; (f) ogs. spiritualistisk.
spiritualistisk - ®
spiri-tualistisch - © spiritualistic - (f)
spiritualiste.
spiritualité (f) f, spirituality
© aand(el)ighed ; aand(el)ig natur,
karakter; © ogs. geistligt embede,
aandeligt anliggende; sjælesorg.
spirituel — (t) geistreich,
sinnreich, witzig — © clever, bright,
brilliant — (f) spirituel.
spiritueux spirituous ©,
spirituös ® spirituøs, alkoholisk;
® ogs. m pî, spirituøse drikke,
spirituosa; ® ogs. ildfuld.
spirituosa - ® geistige
Getränke, Spirituosen pl –
©(spirituous) liquors, spirits - ®
spiritueux m pl ; liqueurs (spiritueuses)
f pl.
spirituosité (f) f,
spiritusindhold.
spiritus - (g Spiritus m - ©
spirit — ® esprit (de vin) ; alcool m.
spirling © slom (fisk).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
