Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nuble ... - Ordbøgerne: S - sporadisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1333
Nubie—Numedalslaagen
1334
sporadisk—sporrenser
Administrativt hører Nedre-Nubien (i nord) til Ægypten,
Øvre-Nubien (i syd) til brit.-ægyp. Sudan. N., som af
ægypterne kaldtes Kusch, af grækerne og romerne
Æti-opien, stod allerede i det tredje aartusen f. Kr. i
handelsforbindelse med Ægypten, som erobrede N., hvor nu den
ægyptiske kultur fik indpas. Omkr. 1100 blev N. en egen
stat under indfødte fyrster (hovedstad Napata) og havde
en tid (700—664 f. Kr.) herredømmet i Ægypten. Snart
tabte den ægyptiske indflydelse sig^ og omkr. 600 f. Kr.
flyttedes residensen sydover til Meroë. I 4 aarh. fik
kristendommen indpas, men fortrængtes omkr. 1300 af
islam. 1820 erobredes N. af Ægypten, var fra 1883 en del
af Mahdiriget, men tilbageerobredes 1898 af englænderne.
Nuble, Sydamerika, provins i republiken Chile under
ca. 37° s. br. indenfor prov. Maule og Goncepcion, 8823 km.^
med 166 340 indb. (1907). Har rigdom paa mineraler.
Hovedstad Chilian ved Rio N.
Nucha, by i Rusland, Kaukasien, guv. Jelissavetopol, paa
sydskraaningen af Kaukasus, omtr. 30 000 indb., mest
muhammedanere. I omegnen frugt- og silkeavl.
Nucleiner, se Nu kle i ner.
Nuditët (lat.), nøgenhed, blottelse, især med
bibetydning af noget anstødeligt.
Nuëvo Leon, stat i det nordøstlige Mexico, 61 343
km.2 med 327 937 indb. (1900). Staten er opfyldt af
Sierra Madre oriental og er derfor et vildt fjeldland.
Befolkningen lever af jordbrug (mest fædrift) og
bergverksdrift (sølv, bly, kobber, jern). Paa fjeldene er der
vakker skog. Hovedstad Monterey.
Nukleïnbaser, se Nukleinsyrer.
Nukleîner kaldes de produkter, der opstaar ved siden
af proteïnstoffe, naar nukleoproteïder (s. d.) spaltes
ufuldstændig. N. kan videre fraspaltes resten af
protein-stoffene, hvorved nukleinsyrer (s. d.) bliver tilbage.
Nukleinsyrer kaldes en række organiske syrer, der
forbundet med proteïnstofl’e danner nukleoproteïder (s. d.).
De indeholder 9—10 pet. fosforsyre og 15—16 pet.
kvælstof. N. faaes som hvide stoffe, der er opløselige i
alkalier. Ved indvirkning af visse enzymer eller fortyndede
syrer spaltes n. i en række produkter: 1. fosforsyre, 2.
«nukleïnbaser», saasom xanthin, guanin, adenin, uracil,
thymin og cytosin, 3. pentoser, 4. lævulinsyre.
Nukleoalbumïner, fosfoglobuliner, kaldes en række
saavel i plante- som dyreriget meget udbredte
proteïnstoffe, der indeholder fosfor. Det vigtigste er melkens
ostestof, kaseïn (s. d.); andre n. er det i eggeblomme
forekommende vitellin, glutenkaseïn, der udgjør en
del af gluten (s. d.), legumin i mange belgplanters frø
og conglutin i lupinfrø og mandler.
Nukleoproteïder er sammensatte proteïnstoffe, som
udgjør meget vigtige bestanddele af cellekjernerne. De
faaes som hvide bundfald, der er uopløselige i fortyndede
syrer, men opløselige i fortyndede alkalier. N. bestaar
af nukleïnsyrer (s. d.) i forbindelse med et eller flere
proteïnstoffe og kan spaltes i disse bestanddele ved
indvirkning af enzymer eller syrer og alkalier.
Nul (af lat. nullum, intet). Tegnet for n. er af indisk
oprindelse (se Arabiske s if re og Taltegn),
Nulla régula sine exceptiöne (lat ), ingen regel
uden undtagelse.
Nullitet ’(lat.), ugyldighed.
Nulmeridiän, d. e. første meridian, se Længde.
Nulpunkt, fast udgangspunkt paa en maalestok.
Numantia, oldtidsby i Nord-Spanien ved Dueros øvre
løb. N. førte langvarige, heltemodige kampe med
romerne og blev erobret 133 af Scipio Afrikanus d. y.
Befolkningen var keltiberer.
Nüma Pompîlïus, efter sagnene Roms anden konge,
skal have regjeret 715—672 f. Kr. Han skal have været
en sabiner, og man tillagde ham ordningen af
religions-væsenet og kalenderen. Som hans hustru nævnes
Egeria (s. d.).
Numëa (Noumea), hovedstaden i Ny-Kaledonien (s. d.).
Numedal, det sydvestligste af de store
østlandsdal-fører, strækker sig fra Hardangerviddens østgrænse i
n.v. til Kongsberg i s.ø. De øvre dalfører (Dagalien,
Opdal og Imingdalen) har retning omtrent fra øst mod
vest og gaar efterhvert over i Hardangerviddens
høifjelds-vidde. Det nedre dalføre (den egenthge N.), fra
Kongsberg i syd til Skjønne og opover mod Tunhøvdfjorden
i nord, har nordvestlig retning. Den egentlige N. har
steile, skogklædte fjeldsider. Den gjennemstrømmes af
N,-laagen (s. d.), der danner flere langstrakte vande
(Kravikfjorden og Norefjorden) og flere vandfald. Dalen
er spredt bebygget. Stor udvandring. Hovedvei fører
op gjennem hele dalføret og over Opdals, Dagaliens og
Skurdalens aas- og dalpartier over til Gjeilo ved
Bergens-banen. N. venter endnu paa sin jernbane. Udmerkede
fjeldbeiter, gode skogtrakter, fiskerige vande og elve. I
den sydlige del sølvforekomster (Vinoren, Trollerud),
der dog for tiden ikke er i drift. — Sammen med
Sandsvær (Laagendalen fra Kongsberg til grænsen mod
Jarlsberg og Larvik amt) udgjør N. et fogderi og
sorenskriveri; areal 4625.05 km.^ 12 096 indb. (1910). Af det
samlede areal udgjør 139.02 km.^ aker og eng, 1377.24 km.^
skog, 287 50 km.^ ferskvand; resten er snaufjeld og myr.
Der opgives at være 11 702 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; i tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der
1498 maal. — Sprog. N. er mindre selvstændig
udpræget i sprog og særlig noget mere moderniseret end
de øvrige fjeldbygder. Med den paralleltliggende
nabobygd Tinn i Telemarken deler dalen den særegenhed, at
oldn. hv bliver til gv, f. eks. gvass og gvTt. Ikke
gjen-nemført, men overmaade ofte, falder oldn. kort o i maalet
sammen med de oldnorske ø-lyd som et bredt ø,
ligesom i Hallingdal. Tilsyneladende uden regel er den i
andre tilfælde blevet til aa. Denne vaklen strækker sig
ogsaa til assimilerede ligevegtsformer, idet der kan findes
baade former som daagaa (dage) og saadanne som dogø.
Dativformer af substantiver og særegne flertalsformer af
sterke verber i fortid forekommer i faste formler og i
herminger, men bruges ellers lidet eller slet ikke; dativ
flert. og fortid flert. ender i tilfælde, som ellers i
fjeldbygderne, paa o, f. eks. me aato. vi aad; i gløso, i vinduerne.
Numedal og Sandsvær fogderi, se Numedal.
Numedalslaagen, en af det sydlige Norges længste
og vandrigeste elve, udspringer af vandet
Nordmands-laagen (s. d.) og en række andre store vande (Halnevand,
Heieren m. fl.) i den østlige del af Hardangervidden,
gjennemstrømmer i nordøstlig til østlig retning Dagalien,
danner de store vande Paalsbufjord og Tunhøvdfjord,
svinger derefter i syd til sydøstlig retning, gjennem-
sporadisk - ® sporadisch,
vereinzelt — @ sporadic — ®
spo-radique.
spore — ® (ver)spüren, wittern
- @ trace, track — ® chercher la
trace de; flairer; (flg.) sentir,
découvrir.
spore (en hest) — ®
(an)spor-nen - © spur, prick - ® épe-
spore - ® Sporn m — @
spur; (flg.) stimulus, incentive
® (rides.) éperon; (hanes) ergot;
(üg.) ogs. aiguillon m.
spore (paa plante) - ® Spore
f, Keimkorn n - (e) spur - (f)
spore f.
Spore ® f, spore (e) & ® f,
(bot.) spore.
sporenstregs — ® spor(e)n-
streichs - (e) whip and spur, full
gallop, slap - ® sur le champ;
aussitôt; à l’instant (même).
Sporer ® m, sporemager,
sporhund — ® Spürhund m
- @ Slot hound, limehound — ®
chien quêteur; limier m.
sporløs ~ ® spurlos – @
trackless — ® sans trace(s).
Sporn ® m, spore.
spornen ® spore, give af
sporen; anspore, drive frem.
gespornt med sporer paa.
Spornrad (Î) n, sporehjul.
spornstreichs ® straks,
sporran @ læ(de)rtaske, pung,
del af høiskotternes dragt.
sporrenser — ®
Schienenräumer m — @ cow catcher — ®
chasse pierres m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
