Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nuble ... - Ordbøgerne: S - sporadisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1335
sporskifte—spot
strømmer, efter at have modtaget Opdalselven fra vest,
Numedal og falder ved Larvik i havet. Samlet
nedbør-omraade 5626 km.^ N. danner en række betydelige
vandfald (Norefossene (s. d.), Kongsbergfossene, Labrofoss,
Gravenfossene, Hvittingfoss m. fl.). Opgives for tiden (1911)
at repræsentere 51814 eff. hk., der ved regulering af
vas-dragets vandføring antages at ville kunne bringes op i
221500. Gjennem N. og dens bielve nedfløtedes der aarlig
(1901 — 05) gjennemsnitlig 39 000 tylvter tømmer i den
øvre del til Kongsberg; i den nedre del, fra Kongsberg
til Larvik, gjennemsnitlig 52 300 tylvter. I N.s nedre
del fiskes meget laks. Den norske stat eier betydelige
vandfald (Norefossene, s. d.) i N. [Litt.: cBeskrivelse over
norske vasdrag, udgivet af vasdragsdirektøren, III, N.»
(Kra. 1911).] _
Numeration, se Talord.
Numereringsmaskîne kan have et stempel med en
række numereringshjul anbragt ved siden af hverandre
og forsynet med tallene O, 1, 2 til 9. For hver
stempling dreies hjulet, saa et efterfølgende tal i talrækken
kommer til virkning. Efter 9 stemplinger medtages
nabohjulet og efter 99 det tredje hjul o. s. v. Hjulene
kan ogsaa være forsynet med blindfelt, saa at pladsen
for de ikke benyttede sifre af høiere orden maa
udfoldes med et 0. Dreiningen af hjulet kan ogsaa
fore-gaa først efter to eller flere stemplinger for anvendelse
f. eks. ved foliering istedetfor paginering. Der anvendes
ogsaa istedetfor n, haandstempler udstyret paa lignende
maade med selvflyttende numereringshjul.
Numeri (lat., «tallene^), navn paa fjerde Mosebog, der
indeholder folketællingen.
Numerisk (af lat. numerus, tal, antal), som angaar
tal. N. ligning er en ligning med bestemte
talkoefficienter. N. værdi, d. s. s. talværdi.
Numerisk hypertrofî, se H y per tr o fi.
Numerus (mat.), tal, se Logaritme.
Numidien, oldtidsrige i Nord-Afrika, omtrent det
nuværende Algerie. Det beboedes af de berberske
numi-der, der deltes i de østlige massylier og de vestlige
massæsylier. Da N. kom i forbindelse med romerne,
var det delt mellem kongerne Syphax og Masinissa, men
romerne gav 204 sidstnævnte hele landet. Siden regjerede
Micipsa og fra 118 Jugurtha (s. d.), efter hvis
undertvingelse 104 det vestlige N. gaves til Mauritanien. 46 f. Kr.
blev hele N. romersk provins.
Numismatikk (af det græske ord nomisma, d. e. mynt)
betegner videnskaben om mynter og medaljer. Allerede
i middelalderen begyndte man at samle mynter og
medaljer; men først i den nyere tid har man begyndt
videnskabelig at udforske mynthistorien som et led af
kulturhistorien og den økonomiske historie. I de
europæiske hovedstæder, deriblandt ogsaa de skandinaviske,
findes overordentlig rige mynt- og medaljesamlinger. I
de fleste større lande er der dannet numismatiske
selskaber og udgives numismatiske tidsskrifter. I det hele
er interessen for myntsamling og myntvidenskab langt
større i Danmark og Sverige end i Norge. Det største
numismatiske arbeide, som er udgivet her i landet, er
G. J. Schives i 1865 udkomne «Norges mynter i
middelalderen» med en indledning af C. A. Holmboe. Det
fælles dansk-norske numismatiske hovedverk er «Be-
Numeration—Nut
1336
skrivelse over danske mynter og medailler» (Kbh. 1791).
Blandt norske numismatikere maa nævnes professorerne
L. B. Stenersen og B. H. von Munthe af Morgenstierne.
Nummuli’ter er linse- til skiveformede, spiralbyggede
foraminiferer af ofte forholdsvis betydelig størrelse, flere
cm. i diameter. De optraadte særlig talrig i den ældre
tertiærtid, og deres skaller kan her danne mægtige lag
af kalksten (n u m m u 1 i t k a 1 k).
Nun, Vest-Afrika. 1. Forbjerg (Kap N.), elveleie (Wadi
N. eller Assaka) og landskab (Wadi N.) i det sydvestlige
Marokko. — 2. Rio N, Nigerdeltaets hovedarm, som
munder ud i Guineabugten midt paa deltaet ved Akassa.
Nunatak, se Indlandsis.
Nuncia^nt (nuntiant) (lat.), angiver.
NuneatonEngland, by i Warwickshire,
mellem Birmingham og Leicester, 25 000 indb. Klosterruiner
fra 12 aarh. Strømpetilvirkning og jernindustri.
Nu’nes de A’rce, Gaspar (1834—1903), betydelig
spansk digter, overmaade populær i sit fædreland; blev
koloniminister og senator. N. vandt sit ry først ved
den politiske digtsamling «Gritos del combate». Saa
kom «Ultima lamentacion de Lord Byron» (franskovers.),
«La Selva oscura», «La vision de Fray Martin» (tysk
overs.; handler om Luthers reformation), «Un idilio y
una elegi’a». Ogsaa som dramatiker har han et stort
navn (bedste stykke: det historiske «El haz de lena»).
Nu’ntius, før reformationen betegnelse for en pavelig
afsending i en særlig mission, efter reformationen, da
der ved forskjellige europæiske hoffer oprettedes faste
nuntiaturer, betegnelse for den diplomat, der
repræsenterer pavestolen.
Nupe, brit. Vest-Afrika, tidligere negerstat (vasal af
Sokoto) i det vestlige Nord-Nigeria omkring Nigers midtre
løb ovenfor sammenløbet med Benuë. Et frugtbart land
med værdifulde skoge. Indbyggerne, som er rene negre,
dyrker ris, bomuld og driver nogen industri. Hovedstad
indtil 1845 Babba, senere Bida. Britisk 1897.
NureMdin (1116—74), syrisk muhammedansk fyrste
fra Mosul, førte seierrige felttog mod korsfarerne under
Ludvig VII og Konrad III, samt kongerne af Jerusalem,
indtog Antiochia samt Damaskus, der blev hans
residensstad. N. vandt snart ogsaa herredømmet over Ægypten,
hvorhen han sendte en hær under kommando af Saladin
(jfr. Fa ti mi der).
Nurhag el. nuraghi er forhistoriske b3^gninger paa
Sardinien, opført af utilhugne stene uden bindemiddel, er
oftest af taarnlignende udseende, har gjerne tre stokverk
og en høide af 10—20 m. N. antages at være
gravbygninger fra overgangstiden mellem stenalder og den første
metaltid. Der er bevaret et par tusen n., men en
betydelig mængde er tidligere nedrevet.
Nusfjord (tildels skrevet Nufsfjord), fiskevær med
post, telegraf og dampskibsanløb ved den lille, trange,
af steile fjelde omgivne fjord af samme navn, paa
sydsiden af Flakstadøen, Flakstad herred, Lofoten. I N.
sammen med Sund opfiskedes der i 1908 3 000 000 skrei
af 4 475 fiskere. Et trandamperi.
Nusle, Böhmen, forstad til Prag (i sydøst); 20 000 indb.
(tsjekker). I syd støder den til landsbyen Pankraty.
Nut, ægyptisk himmelgudinde (jfr. bd. IV, sp. 116 ff.,
og illustr. smst.). Som kosmogonisk guddom havde hun
sporskifte — ® Weiche f
–@ switch, points; (handling)
shim-ting - (f) aiguille f; rail mobile;
(s.skiftning) aiguillage m.
sporskifter - (t)
Weichensteller, -Wärter m -©poir itsman,
switch-man, rail-shifter — (f)
aiguilleur m.
sport - ® Sport m - © & if)
sport m.
sport @ leg, adspredelse,
for-nøielse; spas, løier; legetøi,
kastebold; sport, idræt (i fri luft); more,
forlyste ; (dagligtale) fiffe, flotte sig
med; lege; drive sport,
frilufts-idrætter; spøge, Ijase.
sportel — ® Sportel, Gebühr f
- (e) perquisite, fee, extra - (f)
casuel m ; émoluments m pl.
sportful (e) lystig, spøgefuld.
sporting (e) sport-, især jagt-,
sportive (e) spøgefuld, munter;
leken.
sportsman (e) jæger, elsker af
jagt (el. fiskeri).
sporule @ (bot.) smaaspore.
sporvei - ® Pferdebahn f —
@ tramway, tramroad, street
railway — (?) tramway m.
sporvidde — ® Spurweite,
-breite f – (e) ga(u)ge - voie f.
sporvogn — ®
Pferdebahnwagen, Schienenomnibus m - ©
tram-car, tramway carriage, tram
— (f) tramway m.
spot - Spott m, Gespött n
— © mockery, derision, scoff,
flouting, jeering - (f) moquerie,
raillerie f; (være til s. for) être la
risée, la fablede; servir de risée à.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
