Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Næringer ... - Ordbøgerne: S - sproglære ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1357
Næringer—Nærup
1358
sproglære—sprout
verk i den udstrækning, som udkræves til frembringelse
af et helt fabrikat. (Jfr. Haandverk, Handel.)
Næringer kaldes bratte, høie styrtninger ud mod
havet, som er fremkommet ved dettes undergravende
arbeide ved foden. Benævnelsen anvendes særlig i
Finmarken, hvor der langs kysten er en mængde saadanne,
hvoraf de mest kjendte er Nordkap og Nordkyn.
Næringsmiddelkemi kaldes den gren af kemien,
der har til opgave at undersøge næringsmidler og
opdage deres forfalskning. [Litt.: C. Ulstrup Dahle,
«Haand-bog i næringsmiddelanalyse» (1911).]
Næringsmidler, se Ernæring.
Næringsskatter er saadanne skatter som udlignes
paa den af en næring faldne indtægt. Som regel udlignes
de efter ydre kjendemerker, som forretningens
brutto-afkastning, driftskapitalens størrelse, antal anvendte
arbeidere, lokalernes leiesum. I Norge er n. fortrinsvis
indtægtsskat i modsætning til grund- eller
bygnings-(eiendoms)skat. Efter skatteloven af 1911, som indfører
tvungen selvangivelse, lægges det i skatyderens egen
haand at udregne udbyttet af sin næring.
Närke (ogsaa Närike, Nerike), Sverige, landskab i
Svealand, mellem Varmland, Västmanland,
Södermanland, Öster- og Västergötland, omkring den nordligste
ende af Vättern og den vestlige halvdel af Hjälmaren,
4347 km.’^ 120 000 indb. (1899). Mod Vätergötland
danner skogaasen Tiveden, mod Östergötland Tylöskog
grænsen. Den næsten vandrette N.-slette, hvis myrer og
grunde sjøer for en stor del er afledet til Hjälmaren, er
veldyrket og tæt befolket. Hovedby Örebro.
Nærsynthed (myopi) beror paa, at hornhindens og
linsens krumning er for sterk og deres lysbrydningsevne
derved for stor i forhold til øieæblets længde. I det
normale øie brydes parallele lysstraaler saaledes, at de
krydser hverandre i øiets nethinde og der danner et
billedpunkt. I det nærsynte øie krydser parallelt
indfaldende straaler
hverandre foran øiebunden
og danner paa nethinden
en spredningskreds ; af
fjerne gjenstande dannes
et utydeligt
sprednings-billede. I et
hypermetro-pisk (overlangsynt) øie
krydser parallelt
indfaldende straaler hverandre
bag øiebunden og
danner paa nethinden et
utydeligt spredningsbillede.
N. skyldes i de fleste
tilfælde overanstrengende
brug af øinene i
barndommen (formegen
læsning, læsning paa kort
afstand); den stadige brug
af øiets
akkommodations-muskulatur (s. d.) saavel
som den sterke
blodover-fyldning i øiet under
læsning, særlig naar denne
foregaar med sterkt for-
Normal refraktion
sproglære — (t) Sprachlehre f
— (e) grammar ~ (f) grammaire f.
sproglærer — (t) Sprachlehrer
m — (e) teacher of languages,
language-master — @ professeur (m)
de langues (vivantes).
sprogrenser — ®
Sprach-reinig-îr m — (e) purist ~ ®
puriste ni.
sprogrensning — ® Sprach-
reinigung f — (e) purification of a
language — ® purisme m.
Sprogrigtig — ® sprachrigtig,
-recht — @ & ® correct,
grammatical.
sprogsans — ® Sprachsinn m
— (e) linguistic(al) sense, genius —
(?) sentiment (m) du génie de la
langue.
sprogstridig — (t) sprach-
overbøiet hoved og bogen tæt ind til øinene, virker lidt efter
lidt til at gjøre øiets længdeakse længere, og ved sterk
konvergens bidrager formentlig synsnerven ligeledes til
at tøie øieæblet ud i længden. N. i større eller mindre
grad forekommer i de høiere skolers øverste klasser hos
næsten 50 pet. af eleverne, mindre blandt folkeskolens
elever, som har mindre læsearbeide. N. modarbeides
bedst ved at passe paa, at børnene under læsning sidder
ret, har godt lys og holder bogen i 30 —40 cm.s afstand,
samt ved at sørge for, at øiearbeide paa kort afstand
(læsning og skrivning) ikke foregaar for længe ad gangen,
men veksler med anden beskjæftigelse, saa at øinene faar
hvile. Naar der har begyndt at udvikle sig n., maa
barnet bruge konkavbriller under læsning og indskrænke
læsearbeidet mest muligt; n. kan da i løbet af
udvik-lingsaarene aftage igjen. [Litt.: «Hj. Schiøtz, «Om øiets
refraktionstilstande» (1891), samme forf, «Om n.» (1887).]
Nærup, Carl Georg Nicolay Hansen (1864—),
n. litteraturkritiker. Allerede tidlig sterkt optaget af
æstetiske og filosofiske
studier udgav han 1893
under titelen «Aand og
natur» en oversættelse
af Berkley’s «Three
dialogues between Hylas and
Philonous» og begyndte
kort tid efter i tidsskriftet
«Kringsjaa»
offentliggjørelsen af en række studier
over 1890-aarenes norske
forfattere. Studierne blev
senere samlet i
«Skildringer og stemninger fra den
yngre litteratur» (1897).
Ved sit uhildede syn, sin
pietetsfulde og inderlige
fordybelse i verkerne og
ved stilens
stemnings-vækkende magt staar hans
kunstneriske kritik fuldt
paa høide med det
bedste af periodens digtning.
En samlende udsigt over tidsrummet har N. givet i
«Illustreret norsk litteraturhistorie 1890—1904» (1905). Af
hans øvrige kritiske arbeider maa især fremhæves de
værdifulde indledninger i Wergelands skrifter. Han har
desuden virket som udgiver (de to folkeudgaver af
Bjørnsons verker, Bjørnson-festskriftet o. fl.) og som redaktør
(«Folkebladet», 1898—99, og «Ringeren», 1899). Som
litteraturanmelder har han været knyttet til «Verdens
gang» (1896—1910) og «Tidens tegn» (siden 1910). Han
har saaledes i et længere tidsrum end nogen anden af
vore kritikere fulgt den norske litteratur fra aar til aar.
Ved sin forstaaelsesfulde bedømmelse og sit aarvaagne
blik for, hvad der er nyt og værdifuldt, har N. øvet
betydelig indflydelse saavel paa almenhedens litterære sans
som paa forfatterne.
Nærup, Mariane Georgine Stabeli, f. Ohlsen,
(1862—), n. forkjæmperinde for kvindesag og
husmoderinteresser. Begyndte sin offentlige virksomhed 1898 med
at deltage i grundlæggelsen af «Hjemmenes vel» (s. d.)
widrig — @ incorrect,
ungramma-tical — (D incorrect, abusif;
barbare.
Sprogtalent — (t)
Sprach(en)-gabe f - @ talent for (acquiring)
languages — ® don (m) des langues.
Spross (t) m, spire, skud.
sprosse ~ ® Sprosse f – @
cross-piece, cross-bar — ®
croisillon m.
Sprosse ® f, skud, spire;
(vindus)sprosse; (stige)trin; hjuleke.
sprossen (t) skyde, spire; sætte
knop.
Sprosser (t) m, stor nattergal.
Sprössling (t) m, spire;
aflægger; afkom.
Sprotte ® f, brisling.
Sprout (e) spire, gro (paa staur);
Nærsynthed.
(Fot. af L. Forbech.)
Carl Georg Nicolay Hansen
Nærup.
Hypermetropisk øie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
