Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Næringer ... - Ordbøgerne: S - sproglære ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1359
Nærø—Næsehorn
1360
spruce—sprunt
og denne forenings senere organisations- og
oplysnings-arbeide. Har i og udenfor denne holdt talrige foredrag,
tildels ogsaa udenbys, navnlig om huslig økonomi og
kvindernes sociale opgaver. Fru N. har været eller er
medlem bl. a. af Kristiania vergeraad, skolestyret,
udvalget for sygehusene og en aarrække af Kra.
kommunestyre, hvor hun nu (1911) sidder i formandskabet. 1909
deltog fru N. i aarets valgkamp pa a høires side med en
række foredrag landet rundt nærmest for at vække
kvinderne til deltagelse i stortingsvalget.
Nærø, herred i Nordre Trondhjems amt, ved kysten
nord for Namsos, 134.84 km.^ med 2092 indb. (1910);
15.51 pr. km.^ Herredet, der svarer til N. sogn af N.
prestegjeld, bestaar af det ved vaager og dybe fjorde
opspaltede land paa nordsiden af Foldenfjorden øst for
Viktenøgruppen. Langs kysten i syd er landet fladt og
myrlændt med udenforliggende større og mindre øer,
hvoriblandt nævnes Nærø en, der har givet herredet dets
navn. Fjeldene, der tildels er sparsomt skogklædt,
naar i Skiftestind i nordøst 376 m. Herredet er ved det
trange N.-sund, hvorigjennem Nordlandsleden gaar,
skilt fra Viktens flade øgruppe i vest. Af arealet
opgives 12.02 km.^ at være aker og eng, 4.15 km.^ er skog,
2.72 km.^ er ferskvand; resten er myr og snaufjeld Der
opgives at være 6034 maal udyrket til dyrkning skikket
jord; i tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der 727 maal.
Vigtigste næringsveie er jordbrug og fiskeri. To meierier.
For N. sammen med Vikten opgives udbyttet af
fiskerierne for 1908 til 1 212 964 kr., hvoraf 1 010 364 kr. paa
skreifisket. Hermetikfabrik og møllebrug. N. sparebank.
Antagen formue 1910 1 720 200 kr., indtægt 324260 kr.
Nærøfjorden (Nærheimsfjorden Nereimsfjorden), ca.
17 km. lang, trang fjord, der fra den Ytre
Aurlandsfjord, en arm af Sognefjorden, skjærer mod s.v. ind
mellem høie stupbratte fjelde (Steganosi i syd 1726 m.),
Aurland herred. N. regnes for en af Sogns vildeste,
mest imponerende fjorde. Fra bunden (Gudvangen)
kjørevei i mange slyng op til det store Stalheim hotel
og videre til Voss.
Næs, se Nes.
Næsebjørne (nasua), en liden rovdyrgruppe, hørende
til de saakaldte halvbjørne, smaa former, der i mange
bygningsforhold slutter sig nær til de egentlige bjørne.
N. har meget forlænget, lidt opadbøiet tryne, der rager
langt ud over munden, skiveformet i spidsen; øinene
smaa, ørene smaa, oprette. Hjørnetænderne skarpe og
lange. Kroppen slank, med langhaaret pels; halen meget
lang og langhaaret, smalnende af mod spidsen. Benene
lave; saalegjængere med nøgen fodsaale. Pelsen graalig
rødbrun eller gulbrun, bugen lysere; lys tegning i ansigtet;
halen med skiftende lyse og mørke ringe. Kropslængde
52—64 cm., halen ca. 50 cm. lang. Lever for
størstedelen klatrende i trærne, ernærer sig af frugter,
fugleunger, eg, insekter o. 1. Færdes snart i flokke paa 8—20
stkr., snart enkeltvis og jages for kjødets og skindets
skyld. To arter, n. narica i Mexico og Centralamerika
og n. rufa i Sydamerika, fra Surinam til Paraguay.
Næseblødning (epistaxis) er paa grund af
næseslimhindens eiendommelige karforsyning og karrenes
overfladiske beliggenhed en meget almindelig lidelse. Ofte er
aarsagen saardannelse i næsen eller en kronisk næse-
katarrh, særlig hos børn. Ikke sjelden sees n. som
komplikation til andre sygdomme, f. eks. hjerte- og
nyresygdomme. I regelen stanser n. ved sammentrykning af
næsevæggene eller ved badning med koldt vand;
undertiden kan det blive nødvendigt at stoppe næsen fast ud
med gaze (tamponade).
Næsehorn (rhinoceros), liden familie af hovdyr. N.
har stort og langt hoved med et eller to horn paa
forreste del af hovedet. Smaa opretstaaende ører, kort, tyk
hals, svær, klumpet og lang krop paa lave ben. Tre
hover paa hver fod. Huden tyk og ligger hos de
asiatiske arter i store, hornagtige folder. Behaaringen svag.
N. hører daarlig, men syns- og lugtesansen er fortrinlig.
N. lever af rødder, græs og blade, sover den største del
af dagen og er hovedsagelig natdyr. De ynder meget at
velte sig i dynd. De lever ensomt eller faa sammen.
Kun fem arter lever i nutiden, deraf tre i Asien; nemlig:
Det indiske n. (r. unicornis) med ét stort horn; huden
Det indiske næsehorn (rhinoceros unicornis).
særlig tyk og haard. Kropslængde 3.2 m., skulderhøide
1.7 m.; naar en vegt af 2000 kg. Findes i bjerglandene
ved Himalajas fod og i Bramaputradalens øvre del. Det
javanesiske n. (r. sondaicus) er meget mindre; børster
spredt over hele kroppen. Et horn, der høist bliver
25 cm. langt, hos hunnen er det mindre eller mangler.
Kropslængde 2.5 m. Lever i Bengalen, Birma, Malakka,
Java, Sumatra og maaske Borneo. Suma1:ra-n. (r.
sumatrensis), har mindre udviklede hudfolder, spredte
børster over hele kroppen, tættest i nakken, paa ørene,
halespidsen og bugens sider. To smaa horn. Størrelse
og udbredelse som forrige, dog ikke i Bengalen. To arter
i Afrika, begge med glat hud. Det mindre afrikanske
eller sorte n. (r. bicornis) har to horn, det forreste
indtil 60 cm. langt, det andet som regel lidt kortere, dog
længere hos en særlig race (r. keitloa). Kropslængde
3.4 m. Kun behaaring paa ører og halespids. Udbredt
i skogegne fra Abessinien til Kapkolonien, men aftagende
i tal. Det stumpnæsede eller hvide n. (r. simus)
er det største af alle arterne. Overlæben afstumpet,
uden nedhængende spids. Hovedet uforholdsmæssig stort,
næsten ^/s af kropslængden, der er 4.4 m. Skulderhøiden
indtil 2 m. Det forreste horn indtil 1 m. høit, det
bagerste kort. Farven lysegraa. Udbredt i egnen syd for
Sambesi, men temmelig sjeldent. — I tidligere jordperioder
brod, kornspirer paa nylig tilsaaet
ager. S.S spirekaal.
Spruce (e) flot, fjong; opflffe,
pudse; fiffe sig til; (bot.) gran. S.
beer sirupsol.
spruch (t) m, tankesprog,
sentens, skriftsted; vers; dom,
kjen-delse.
Spruchdichter ® m, gnomisk
digter.
Spruchreif ® moden til at
paadømmes.
Sprude — (t) sprudeln, sprühen;
spritzen; (om lys) spritzein - @spout,
spurt — (^ (profeter, lancer; vomir.
Sprudel m, sprudlende kilde.
Sprudelkopf ® m, brushoved,
sprudeln ® sprudle, sprøite,
sprutte, sprude, vælde frem ; bruse
op, fnyse; (om kat) hvæse.
sprudle — ® sprudeln - @
gush, well, bubble - (D (s. frem)
jaillir; (fig.) pétiller.
sprudlen — ® Sprudeln n —
@ gushing, welling, bubbling - ®
jaillissement; pétillement m.
Sprühen ® sprude, sprutte,
stænke; sprudle, gnistre.
Sprühfeuer ® n, ildregn.
Sprühregen (t) m, støvregn.
Sprüh welle (t) f, brotsj ø.
Sprung ® m, spring, sæt; rift,
ridse, revne, hinter, auf
jemandes Sprünge kommen
komme efter ens kneb.
Sprungfeder (t) f springfjær.
Sprungriemen (g m, strop,
sprunt @ (amerik.) sætte ugg,
vise uggen, reise bust, yve sig;
brække, brat bakke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
