Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nødvendighed ... - Ordbøgerne: S - sprøite ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1365
Nødvendighed—Nørregaard
1366
sprøite—Spule
mellemrum. 2. Blus paa fartøiet (saasom en brændende
tjære- eller oljetønde el. 1.). 3. Raketter eller lyskugler,
der udkaster stjerner af hvilkensomhelst farve eller art,
afbrændt en ad gangen med korte mellemrum. 4.
Vedvarende alarm med hvilketsomhelst taagesignalapparat.
Nødvendighed er et begreb, som har voldt megen
strid mellem filosofer (smig. Tilfældighed) derved, at
man har udstrakt dets anvendelse og ladet det betegne
enhver forbindelse mellem en aarsag og dens virkning,
medens det i naturlig sprogbrug kun anvendes om
saa-danne virkninger, som ikke mere lader sig forebygge ved
nogensomhelst indgriben eller medvirkning af nye aarsager.
Nødverge. Det er efter n. straffelovs § 48 n., naar
en ellers strafbar handling foretages til afvergelse af eller
forsvar mod et retsstridigt angreb, saafremt handlingen
ikke overskrider, hvad der fremstillede sig som fornødent
hertil, og det i betragtning af angrebets farlighed,
angriberens skyld og det angrebne retsgode ei heller maa
agtes utilbørligt at tilføie et saadant onde som ved
handlingen tilsigtet. Handling, foretaget i n., er straffri, og
ogsaa i tilfælde af overskridelse af n. kan
gjernings-manden efter omstændighederne slippe straf eller
dømmes mildere.
Nøgen (bot.) kaldes en blomst, naar den mangler
blomsterdække, og et frøemne uden frugtblade, endvidere
en celle uden cellevæg og en knop uden knopdække.
Nøgenfrøede, d. s. s. gymnospermæ (s. d.).
Nøgle, se Nøkkel.
Nøkk el. nykk (d. ogsaa nøkke), en vandvette, som
holder til i elve og sjøer. N. kan antage forskjellige
skikkelser og optræde som menneske, hest, træstok o. s. v.
Den er stadig ondskabsfuld og søger at lokke mennesker
til sig i vandet. Ved sin huien varsler den, at et
menneske skal drukne. Den er særlig farlig efter
solnedgang. (Se ogsaa Fossegrimen.)
Nøkkel (bot.) kaldes en kvast med meget kortstilkede,
tætsiddende blomster.
Nøkkel, se Notenøkke 1.
Nøkkelben (clavicula), d. s. s. kraveben, strækker
sig fra brystbenets øverste ende til skulderen, hvor det
tjener til støttepunkt for skulderbladet og fæstepunkt
for endel af skuldermusklerne (s. d).
Nøkkelmagt, efter Matt. 16,19 betegnelse for kirkens
magt. I den katolske kirke er n. at forstaa om pavens
primat, i afledet betydning om bodssakramentet; i den
reformerte kirke om evangeliets prædiken og bodstugten ;
i luthersk kirke om absolution og ekskommunikation,
men der er strid om, hvilken del i n. der tilkommer
det kirkelige embede. (Jfr. Kirkemagt.)
Nøkkelroman kaldes en fortælling, hvori forfatteren
har skildret kjendte personer eller forhold slig, at de
kan gjenkjendes, og i den hensigt, at de skal gjenkjendes.
N. rummer oftest et formummet angreb, som det er den
angrebne umuligt at verge sig mod. Betegnelsen n. bruges
paa den anden side ikke om verker, bag hvilke man
vistnok kan skimte træk, der er laant fra virkelige
personer, men hvori de laante træk er kombineret med
andre til en ny skikkelse, og hvor den virkning, verket
tilsigter, altsaa er af kunstnerisk art.
Nøkkerose, hvid vandlilje (nymphæa alba),
vandplante, fra hvis rodstok de langstilkede blade og blom-
perig - © brittle, friable; fragile;
(være sprød, om madvarer) eat
Short; (om kage) crisp —
croquant, crousillant, cassant ; friable.
Sprøite — (t) Spritze,
Feuerspritze f ~ © squirt, syringe;
(brands.) (fire-)engine - ® seringue;
(brands.) pompe (f) à incendie.
sprøite - ® spritzen - ©
squirt, spurt; syringe, inject; spout
- (Î) faire jaillir; projeter;
serin-guer; asperger, arroser; (med.)
injecter; (hval) souffler ; (med
brand-sprøite) faire jouer la (les) pompe(s).
sprøitefuld - (t) total besoffen,
betrunken wie eine Spritze - ©
dead drunk - ® ivre-mort.
sprøitning — (t) Spritzen n —
© squirting, spurting osv. - ®
seringuement m ; projectioà; asper-
ster udgaar. Bladene, som hviler paa vandets overflade,
er rundagtige, glatte og helrandede, blomsterne sidder
kun én paa hver stilk, er indtil 10 cm. i tvermaal og
oftest helt hvide med talrige kronblade, som gaar jevnt
over 1 de talrige gule støvdragere. Det siddende ar er
12—20-straalet. Den er den vakreste og bedst kjendte
af alle vore vandplanter, er temmelig almindelig mod
nord til Senjen og Hinnøen.
Nøklevandet, 1 km.^ stort vand i Østre Aker straks
s.ø. for Kristiania. Fra N. faar store dele af Aker herred
(Vestre Aker og Ullern) sin vandforsyning.
Nöldeke, Theodor (1836—), t. orientalist, 1864
professor i Kiel, 1872 i Strassburg. Med sin store lærdom,
sin alsidighed og kombinationsevne er han en af førerne
inden den orientalske, fornemmelig den semitiske,
filologis omraade. Universitetet i Kra. kreerede ham i
anledning af sit 100-aars-jubilæum sep. 1911 til
æresdoktor. Blandt hans mangfoldige arbeider kan nævnes:
«Geschichte des Qoräns» (1860), «Orientalische Skizzen»
(1892) samt hans grammatiker i mandæisk, syrisk og
ny syrisk,
Nördlingen, Bayern, by i distriktet Schwaben, paa
den saakaldte «Ries» (en indsænkning mellem de to dele
af tysk Jura), 430 m. o. h.; 8500 indb. Nørdlin g er
Ries er en vigtig gjennemgang for veien (senere
jernbane) fra Augsburg til Nürnberg, hvor ogsaa flere andre
veie løber sammen. N. har en del fabrikvirksomhed
(lim, læder o. a.), stenhuggeri, gartneri og handel med
landbrugsvarer. Ved N. seirede de keiserlige tropper
5 og 6 sep. 1634 over svenskerne under Bernhard af
Sachsen-Weimar og Horn.
Nørregaard, Asta Elise Jacobine (1853—), n.
malerinde, først elev af Knut Bergslien, har senere studeret
i München og Paris. Paa Pansersalonen udstillede hun
en religiøs komposition «L’attente de Christ». Bosat i
Kristiania fra 1890 drev hun i nogle aar en malerskole og
er en skattet portrætmaler, særlig i pastel. Paa
malerinde-forbundets udstilling i Kristiania 1910 saaes et par dygtige
ældre portræter af professorerne Caspari og Johnson.
Nørregaard, Benjamin Wegner (1861—), n.
militær og publicist. Officerseksamen 1881, gjennemgik
militære høiskole 1883—86, artilleriofficer 1888, kaptein
1892. Reiste 1895 til Kina, hvor han blev
jernbaneingeniør. Tvunget til at opgive sin virksomhed ved
boxeroprøret 1900, var han en tid i den provisoriske
europæiske militærregjerings tjeneste. Vendte 1903
tilbage fra Kina, men drog 1904 paany til Østasien som
krigskorrespondent for «Daily Mail» og fulgte bl. a. Port
Arthurs beleiring. Sine oplevelser herunder skildrede
han i «Port Arthurs beleiring» (Kra. 1905; eng.
udførligere udgave London 1906, desuden t. og rus. oversættelse).
Korrespondent for sit blad i Norge 1905 og 1906—08 i
St. Petersburg, hvorfra han ogsaa sendte breve til
«Morgenbladet» i Kra. og «Vort land» i Kbh. Boede 1909
—11 i Berlin og Paris og indtraadte sommeren 1911
paany i «Morgenbladet»s redaktion. Undertitelen «Krig»
udgav han 1908 en række interessante iagttagelser og
interiører fra Boxerkrigen i Kina.
Nørregaard, Harald (1864—), n. advokat, cand.jur.
1888, advokat 1894, konst. assessor i Kra. byret 1892—98.
Formand i Kra. skjønskommission for bygningssager
sion; injection f; jaillissement;
jeu (m) d’une pompe.
Spuck (t) m. Spucke f, spyt.
spucken (t) spytte.
Spuckkasten, -napf ® m,
spyttebalike.
Spud (g lugehakke, -jern;
Umerik.) liden, tyk tingest, klump,
deigklump kogt i fedt.
Spue @ se spew.
Spuk d) m, spøgeri; spøgelse,
gjenganger.
Spuke (e) se spook,
spuken ® spøge, gaa igjen;
larme.
Spukerei (t) f, spøgeri.
Spukhaft (t) spøgelsesagtig.
Spule se spyle.
Spule (t) f, ten, spole;
penne-pose.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
