- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1367-1368

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nødvendighed ... - Ordbøgerne: S - sprøite ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Spüle—spur

1367

Nørregaard—Oakland

1368

siden 1899, formand i Kontoret for fri retshjælp fra
oprettelsen 1891—98. Formand i den faste tekniske
voldgiftsret fra dens oprettelse 1906. Formand i den
Norske advokat- og sagførerforening 1904—07. N. er
medlem af civilproceskommissionen. Har oftere optraadt
i dagspressen med indlæg i juridiske og politiske
spørs-maal i udpræget venstreretning.

Nørregaard, Jens (1838—), d. høiskolemand, student
1856, cand. theol. 1861, dr. phil. 1886. For at virke med
for folkets nationale opreisning grundlagde han 1866 med
C. Baagø som medhjælper Testrup høiskole ved Aarhus,
der under hans styre blev en af Danmarks største og
eiendommeligste.

Nørresundby, Danmark, by ved Limfjorden
ligeoverfor Aalborg. Kjøbstad 1900, før handelsplads, gammelt
færgested, nu forbundet med Aalborg ved to broer, den
ene jernbanebro.

Nøst, alm. kaldt naust, var opr. navnet paa
baad-huset hørende til en gaard ved kysten; nu er n.
op-bevaringshus for saavel baade som alt, hvad der hører
til en gaards sjøbrug, indbefattet tildels ogsaa sjøklæder.

Nøtterø, 43.37 km.^ stor ø syd for Tønsberg. Se
for-øvrigt under N. herred, der for en væsentlig del bestaar
af denne ø.

Nøtterø, herred i Jarlsberg og Larvik amt paa
vestsiden af Kristianiafjorden straks syd for Tønsberg, 55.29
km.^ med 5898 indb. (1910); 106.67 pr. km.^ Herredet,
der svarer til N. prestegjeld og sogn, bestaar
udelukkende af øer. Foruden den 43.37 km.^ store Nøtterø
kan nævnes paa vestsiden (Tønsbergfjorden) Haaøen og
paa østsiden (Kristianiafjorden) Føienland, Bjerkø,
Bo-lærne m. fl. Ved Tønsbergfjorden og dens indre arm
Vestfjorden er herredet skilt fra fastlandet i vest, ved
det kanaliserede Stensund (Stenskanalen) fra Tønsberg og
fastlandet i nord og ved det krogede sund Vrængen fra
Tjømø i syd. Mod øst begrænses herredet af den ytre
Kristianiafjord. Terrænet er smaakuperet, steile kyster,
smaa skogklædte knauser vekslende med som oftest fladt
dyrkningsland. Veten i den sydlige del af øen er 99 m.
Bebyggelsen er tildels samlet i tætte grupper (fiskere og

sjøfolk) ved Kjøbmandsskjær, Aarøsund, Knarbugten,
Nesbryggen, samt langs veien fra Tønsberg til N. kirke.
De vigtigste næringsveie er jordbrug, fiskeri
(hummerfangst), skibsrederi og skibsfart. Adskillig frugtavl. Af
arealet opgives 19.30 km.^ at være aker og eng, 23.19 km.^
skog, 0.6 km.^ ferskvand, resten er snaufjeld. Der opgives
at være 1650 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
i tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der 163 maal.
Yndet sommeropholdssted. N. sparebank, oprettet 1857.
Privat middelskole. Antagen formue 1910 11863500 kr.,
indtægt 1390 000 kr.

Nøvik, Peter (1844—), n. gartner, statsgartner fra
1894—1906. Efter sin praktiske uddannelse paa Tøien
og senere i Tyskland var han i privat tjeneste til 1890,
da han blev sekretær og senere kasserer i Havedyrkningens
venner, hvis tidsskrift, «Norsk havetidende», han har
redigeret fra det blev startet i 1885. Med offentlige
stipendier og dels paa egen bekostning har han foretaget
mange studiereiser i Nord- og Mellem-Europa samt
Italien og i 1893 til Amerika. N. har været sterkt
benyttet som foredragsholder, arrangør af og prisdommer
ved havebrugsudstillinger. Han har udfoldet en betydelig
litterær virksomhed i tidsskrifter, dagspressen og som
forfatter af «Norsk havebog> 1—V (1890—93), som er
udkommet i flere oplag, «Samlinger til havebrugets
historie^ (1901), «Havedyrkningen i Norges nordlige
egne» (1902) foruden flere brochurer og beretninger om
sine reiser og sin virksomhed som statsgartner. Har
virket meget for havedyrkningens fremme.

Nøvik, Peter Mathæus (1875—1908), n. gartner
og havebrugslærer. Efter sin praktiske uddannelse i
Norge, Danmark, Tyskland, England og Schweiz og
studiereiser i Frankrige og Italien virkede han som lærer
ved Hjeltnes og Sandveds havebrugsskoler fra 1901 — 04.
Vaaren 1905 reiste han til Amerika, hvor han studerede
ved Cornell universitet, Ithaca, til august 1906, da han
ansattes som lektor og senere som professor i havebrug
(med botanik) ved Maryland agricultural college. 1 juni
1908 tog han magistergraden. Var medredaktør af «Norsk
havetidende» fra 1901 til sin død.

o.

O er det femtende bogstav i alfabetet. Kun den ældre
runerække har et særligt o-tegn (5^), de yngre runer
bruger samme tegn for u og o. — O er i kemien tegn
for sur stof (oxijgenium) \ i Amerika er O officiel
forkortelse for Ohio.

O’ (irsk), egentlig of, forkortelse af son of; bruges i

irske navne: O’Neil, O’Brien, søn af Neil, Brien (jfr.
Fitz, Mac).

Oahu, en af Havajiøerne (s. d,).
Oajaca [oal^äka], se Oaxaca.

Oakland [éklænd], by i de Forenede stater,
Kalifornien, ved østbredden af San Franciscobugten, ret overfor

Spüle (t) f, skyllested, vask,
rendesten.

spulen (t) spole,
spülen (t) skylle; skvulpe.
Spülfass ® n, skyllekar.
Spülfrau (t) f, opvaskkone.
Spülicht, Spülig ® f,
skyllevand, opvaskvand,

Spülstein ® m, kjøkkenvask,
rendesten.

Spülung ® f, skylning.
Spulzie © (skotsk) bytte, rov.
Spülwasser Æ) n, skyllevand,
spume (è) & (f) f, skum, fraade.
spumeux (f), spumy @
skumagtig, skummende.

spumosité (?) f, skummen.
Spund (t) m, spuns(hul).
spunden, Spünden (t) (til)
spunse; sammenføie (bord); panele.

Spundloch ® n, spunshul,
spunge @ se sponge,
spunk (§ tønder; knusk, knøsk;
fut, fart, mod (i brystet); (pl)
(skotsk) fyrstikker.

spuns — ® Spund m — (g)
bung — (f) bondon m.

spunse — (t) Spünden — (i)
bung — (Ç bondonner.

spunshul — (t) Spundlocli n,

Spund m — (e) bung(-hole) — (î)
bonde f.

spun-yarn @ ski(b)mandsgarn.
Spur ® f, spor, fod-, hjulspor;
merke, kj endemerke.

spur (e) spore ; (hoved)rod paa
træ; udløber, affjeld(kjede);
skraa-stiver, strœver; meldrøie(r);
(an)-spore, drive; sprænge, ile, ride,
jage.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:06:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0750.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free