Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Okstinderne ... - Ordbøgerne: S - stabat(mater) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1399
stable—stack
fører i Kristiansund, 1895—1901 ansat i
justitsdepartementet. 1899—1900 konstitueret byfoged og politimester
paa Kongsberg. 1901 fuldmægtig ved stortingets kontor,
siden 1908 dets chef. 1907 stipendiereise for at studere
arbeidsmetoden i fremmede nationalforsamlinger.
Skrifter: Bl. a. «Norske forfatningslove» (1903), «Valgstatistik>
(1907 og 1910), «Fra det engelske underhus og det.franske
deputeretkammer» (1910). Medudgiver (sammen med
cand. jur. H. Meinich) af «Stortings-efterretninger 1836
— 54» (1904—10).
Olafsen, Olaf (1843—), n. prest og kulturhistoriker,
interesseret havedyrker, født i Dovre, opvokset i
Romsdalen. O. tog lærereksamen 1864, cand. theol. 1874;
bestyrede siden folkehøiskole og amtsskole, blev 1877
udnævnt til sogneprest til Eid, 1883 til Bynesset og
1889 til Ullensvang, hvor han fik anledning til at skjøtte
sine interesser for havebrug. Prestegaardshaven har han
drevet op til vistnok landets største embedsgaardsliave;
den indeholder nu (1911) ca. 1200 frugttrær foruden et
stort antal bærbuske. O. har for historiegranskning
foretaget reiser til England, Danmark og Sverige og skrevet
meget af kulturhistorisk art baade i tidsskrifter og i
særskilte skrifter. Af disse sidste kan nævnes:
«Havebrug og frugtavl i Norge i middelalderen» (1898),
«Ullensvang. En hist.-topogr.-statistisk beskrivelse» (1907), og
som medlem af høifjeldskommissionen har han skrevet
tre forskjellige afhandlinger om eiendomsforholdene paa
Hardangervidden.
Olafsson, Eggert (1726—68), isl. naturforsker og
patriotisk digter. Ö.s hovedverk er «Reise gjennem
Island», en statistisk-økonomisk og naturvidenskabelig
beretning fra en reise, han i aarene 1752—57 foretog
sammen med den senere landfysikus Bjarni Pâlsson. O.
er ikke nogen stor digter, men alligevel har hans
digtning stort værd. Han er barn af 18 aarh. og benytter
poesien som middel til at vise det islandske folks dybe
forfald og derved gjenreise det. Alle hans digte er sterkt
nationalt farvet og skrevet i et for den tid særdeles
rent sprog. Hans digte udkom først 1832.
Olafsson, Jc3n (1850—), isl. redaktør, politiker og
digter. Ô. har været knyttet til en mængde blade baade
paa Island og i Amerika. Han har havt sæde paa Altinget
1880—90, 1905 og siden 1909. 1889 var han en af
førerne for mæglingspartiet og tilhører nu
hjemmestyrepartiet (se Island, historie). O. er ogsaa lyriker og har
digtet vækkende frihedssange ; desuden har han oversat
flere af Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger. Han skriver
sit modersmaal ualmindelig rent og elegant.
Olafsson, Pâli (1827—1905), isl. folkedigter, levede
al sin tid som bonde og var en kort tid administrator.
Hans digte nyder stor folkeyndest og udmerker sig ved
let og elegant form. Indholdet er ofte af lettere art,
drikkeviser og humoristiske digte. Særlig interesse har
de mange digte og viser om heste. «LjoSmæli», I—II
(1899—1900).
Olafsson, Stefan (d. 1688), isl. prest og digter, hører
til sin tids bedste islandske digtere, er skarpt satirisk og
raader over ikke ringe humor. Beskjæftigede sig ogsaa
med salmedigtning, «Kvæ5i» (1885—86).
Olafsvik, en liden handels- og fiskeplads paa Island,
paa Snæfellsnes’ nordlige kyst ved BreiSifjörSur.
Olafsen—Olav Haraldssøn
1400
Olai, Ericus (Erik Olofsson) (d. 1486), sv.
historieskriver, knyttedes 1477 til det nyoprettede universitet i
Upsala som lærer i teologi. Paa opfordring af Karl
Knutsson og erkebiskop Jons Bengtsson skrev han sin
«Chronica regni gothorum», som begynder med Kristi
fødsel og slutter 1464.
Olaus Magni, se M a gni.
Olaus Petri, se Petri.
Olav, gammelt nordisk mandsnavn, oldn. Ölafr, Öleifr,
Åleifr, hvis første led hører sammen med aner
(gammel-tysk ano, bedstefader) og sidste led med leif, levning.
Samme navn er Ole. Baade O. og Ole henviser til den
gamle skik at opkalde efter bedstefaderen (som tildels
troedes at gaa igjen i den opkaldte). O. er i Norden et
gammelt kongenavn, som gjennen O. den hellige fik en
enestaaende popularitet.
Olav Engelbrektssøn, Norges sidste erkebiskop,
studerede ved Rostocks universitet, hvor han tog
magistergraden (1507), blev senere korsbroder i Nidaros, 1516
dekanus i det derværende domkapitel og ved Erik
Val-kendorfs død erkebiskop (indviet 1523). Som erkebiskop
var O. E. mest optaget af politiske kampe. Han var med
om at vælge Fredrik I, men brød med ham paa grund
af hans kirkepolitik og sluttede sig med den øvrige
geistlighed i 1531 til Kristian II, hvilket dog kun førte til,
at han maatte ydmyge sig for Fredrik. Ved dennes død
tog O. E. ledelsen i egenskab af rigsraadets formand og
vilde for at frelse kirken og landets selvstændighed have
Kristian II’s svigersøn Fredrik af Pfalz til konge med
tilsidesættelse af Fredrik I’s søn, den ivrige protestant
Kristian III. Under den strid, som derved opstod, lod
eikebispen sin fornemste modstander^ Vincents Lunge,
dræbe og flere rigsraader fængsle under et møde i
Trond-hjem, ligesom ogsaa Vincents Lunges svoger, Nils Lykke,
myrdedes. Men erkebispens forsøg paa at tage de faste
slotte, Bergenhus, Akershus og Baahus, mislykkedes^ og
da Kristian IH, som imidlertid var blevet herre i
Danmark, beredte sig til at underkaste sig Norge med
vaa-benmagt, drog O. E. (vaaren 1537) til Nederlandene, hvor
han døde i februar 1538 i Lierre i Brabant. Hans
medbragte kostbarheder blev efter en langvarig proces
mellem flere fordringshavere, deriblandt Nidaros kapitel
og fru Inger til Østraat, udleveret til kurfyrst Fredrik II
af Pfalz (1548).
Olav Haakonssøn (1370—87), konge i Norge (1380
—87) og i Danmark (1376—87), søn af den norske konge
Haakon VI og dronning Margrete, valgtes til konge i
Danmark efter sin morfader, Valdemar Atterdags død og
arvede derpaa ved faderens død Norge. Under O. H.s
mindreaarighed styrede Margrete, som vedblev at have
magten ogsaa elterat O. H. i 1385 var erklæret myndig.
O. H. døde 3 aug. 1387 paa Falsterbo slot i Skaane og
blev begravet i Sorø kirke. Hans pludselige død gav
anledning til forskjellige rygter, og 15 aar senere udgav
en tysk bedrager fra Preussen sig for O. H.; men han
blev udleveret til dronning Margrete af den Tyske ordens
stormester og brændt 1402. Susjettet er behandlet af
Oehlenschlager i hans tragedie «Dronning Margrethe».
Olav Haraldssøn, kaldt den hellige, konge i Norge
1015—28, d. 1030, senere landets skytshelgen, tilhørte som
søn af Harald Grenske, den gren af Harald Haarfagres æt,
stable ® bestandig, fast, varig,
stabil; (sjøudtr.) stiv (baad).
stablenes s (e) fasthed,
stabling ©opstaldning;
stald-(rum), fjøs(rum).
Stabreim ® m, stavrim,
bogstavrim.
Stabsarzt ® m, stabslæge.
stabschef — ® Stabschef m
— chief of the staff, staff com-
mander - (f)chef(m) d’état major.
stabsofficer ~ (t) Stabsolfizier
m - © officer on the staff - (f)
officier (m) supérieur.
stabssergent — d)
Oberfeldwebel m — © sergeant major
–® sergent-major m.
Stachel (t) m, brod, pig, torn.
Stachelbeere (t) f, stikkelsbær.
Sfachelgürtel ® m, pigbelte.
stachelicht, stachelig (t)
pigget, broddet, med brod; (fig.)
spydig, bidende.
stacheln ® forsyne med brod;
egge, anspore; opirre; sUkle paa,
snerte.
Stachelrede ® f, -worte pi,
bidende tale, spydigheder.
Stachelroche ® m, pigrokke.
Stachelschwein ®n,pindsvin.
Stachelstab, -stock ® m,
pigkjep, pigstok.
Stack @ stak; stabel; samling
af tæt sammen staaende
skorstenspiber; skorstenspibe; (skotsk)
(isoleret) klippesøile; stakke, sætte i
stak, opstable. S. arms koble
geværerne, sætte geværerne i
pyramide. s. of arms
(gevær)pyra-mide. S. cloud hobsky.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
