Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olav Hvite ... - Ordbøgerne: S - stacket ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1401
Olav Hvite -Olav Ugæva
1402
som regjerede i det vestlige Viken (Vestfold), men
voksede op paa Ringerike hos kong Sigurd Syr, som moderen
Aasta havde egtet efter Haralds død. I meget ung alder
drog O. H. paa vikingetog til Østersjøen, England og
Frankrige, hvor han blev omvendt til kristendommen og lod
sig døbe i Rouen. Fuld af oprigtig iver for den nye tro
vendte han i 1015 tilbage til Norge, hvor det under Erik
jarls fravær lykkedes ham at fange hans søn, den unge
Haakon, som maatte forlade landet efter først at have
forpligtet sig til aldrig at kjæmpe mod O. H. Derefter
vandt denne ved stedfaderens bistand anerkjendelse som
overkonge af smaakongerne paa Oplandene og overvandt
1016 i sjøslaget ved Nesjar (s. d.) Svein jarl, som døde
kort efter. O. H. tog derefter straks fat paa med større
kraft og strenghed at fuldføre Olav Trygvessøns verk:
kristendommens indførelse i Norge. Han nøiede sig ikke
med den rent ydre omvendelse og daab, men
grundfæstede ved sit kirkelige organisationsarbeide (indsættelse
af lærere, opbyggelse af kirker og indførelse af en
kirkeret) den nye tro paa en saadan maade, at den fra nu af
blev folkets virkelige religion. Samtidig fuldbyrdede O. H.
Harald Haarfagres verk, idet han afsatte og fordrev de
oprørske smaakonger paa Oplandene og forbød nye delinger
af riget. Med stor kraft tvang han ogsaa de mægtige
lendemandsætter til lydighed under kongemagten, og
landets almindelige vel fremmedes bl. a. ved gjenopførelsen
af Nidaros og anlægget af Borg (Sarpsborg) i Viken, senere
tingsted for Borgartingslagen. Ved uafkortet at hævde
Norges uafhængighed kom O. H. fra første stund af i spændt
forhold baade til den svenske Olof Skötkonung, hvis
datter Astrid han egtede mod faderens vilje, og til
dane-kongen Knut den mægtige. Denne knyttede, efter at have
underlagt sig England, forbindelser med de misfornøiede
norske stormænd og vandt mange tilhængere. O. H.
kjæm-pede vistnok i forbund med sin svoger Anund Jakob
heldig mod Knut i slaget ved Helgeaa i Skaane; men ved
hjemkomsten fandt han landet i oprør. Fra k3^sten af
Søndmør drog han derpaa med en liden flok tro krigere
gjennem Norge og Sverige til Gardarike, hvor han blev
vel modtaget af sin svoger, storfyrst Jaroslav. Norge
underkastede sig nu kong Knut, som hyldedes i Nidaros
1028. Da Olav i 1030 med en hær trængte gjennem
Sverige over Jæmtland til Værdalen, reiste høv^dingerne,
som frygtede O. H.s hevn, en stor hær af bønder mod ham,
anført af Kalv Arnessøn, Haarek af Tjotta og Tore Hund,
og mødte ham ved Stiklestad, hvor O. H. faldt 29 juli 1030.
Men snart opstod der rygter om mirakler ved hans lig,
og man begyndte i O. H. at se en martyr for den sande
tro og forkjæmperen for landets uafhængighed. Ved
geistlighedens medvirkning blev han erklæret for en
hellig mand og Norges skytshelgen. Hans helgenglorie
omgav det nationale kongedømme og kongeætten med
en ny, hidtil ukjendt glans; allerede 1035 hentedes hans
søn Magnus til Norge fra Gardarike og hyldedes som
konge. O. H.s lig blev bisat i domkirken i Nidaros, som
gjennem hele middelalderen blev Norges mest besøgte
valfartssted. For folkets bevidsthed stod O. H. ogsaa i
protestantisk tid som seierherren over onde magter og
den egentlige stifter af landets retsorden.
Olav Hvite, n, vikingehøvding, søn af kong Godfred
(Gudrød) i Lochlann (Norge), stiftede 852 et norsk konge-
Stacket @ (mil.) stakade.
stack-yard © stakkehave.
stad - ® Stadt f — © city,
town — ® ville f.
stade © landingssted.
Stade ® m, stsdie (ca. 180 m.);
veddeløbsbane; (med.) stadium.
Stadel (D m, lade, skur.
stadfæste - ©bestätigen,
bekräftigen - © establish, consoli-
stacket - Stadtbahn
rige i Dublin, som bestod til 1170. O. H. drog til Norge
for at hjælpe sin fader, formentlig mod Harald
Haar-fagre, og er maaske faldt i slaget ved Hafrsfjord. [Litt. :
«Historisk tidsskrift» 2 r. II, 313—31,]
Olav Kyrre, konge i Norge 1066 — 93, søn af Harald
Haardraade og Thora af Giske (se Arnmødlingeætten),
fulgte sin fader paa Englandstoget 1066, men sluttede
efter Haralds fald s. a. fred og drog hjem til Norge, hvor
han blev taget til konge sarnmen med sin ældre broder
Magnus (d. 1069). Ogsaa med nabokongen Svein
Estrids-søn sluttede han fred og egtede hans datter Ingerid.
O. K. fremmede kristendom og kultur, byggede
katedralkirker i Nidaros og Bergen og oprettede bispestole
der. Han tog sig af handelen og gildevæsenet og anlagde
Bergen som stapel for fiskehandelen. Husstellet og
klædedragten ændredes i overensstemmelse med europæisk skik.
Paa grund af sin fredelige regjering fik han tilnavnet
Kyrre (d. e. den fredsommelige).
Olav Magnussøn, konge i Norge 1103 — 15, søn af
kong Magnus Barfot, blev ved faderens død taget til
konge sammen med sine ældre brødre, Eystein og Sigurd
Jorsalfar, men døde i 15 aarsalderen.
Olav Skotkonung, se Olof Skötkonung.
Olav Trygvessøn, konge i Norge 995—1000,
sønnesøns søn af Harald Haarfagre og søn af underkongen i
den østlige del af Viken, Trygve Olavssøn, som myrdedes
af Gunhildssønnerne. For at undgaa deres efterstræbelser
maatte moderen Astrid flygte og kom efter mange
eventyrlige oplevelser til Rusland, hvor O. T. voksede op. Som
voksen erhvervede O. T. stort ry som samtidens første
idrætsmand og stridbareste vikingehøvding. Han herjede
i flere aar Englands kyster, tildels i ledtog med Svein
Tjugeskjeg, men sluttede i 994 fred med kong Ethelred,
modtog daaben og lovede at skaane England. Aaret efter
seilede han til Norge, og da der netop var udbrudt
oprør mod Haakon jarl, som blev myrdet af sin egen træl,
blev O. T. uden vanskelighed erkjendt som Norges konge.
Han stillede sig straks den opgave at omvende sine
landsmænd til kristendommen, og det lykkedes ham paa sin
færd langs kysten fra Viken til Finmarken at omstyrte
den hedenske gudsdyrkelse og faa kristendommen
vedtaget i alle kystlandskaberne, ialfald i navnet. De midler,
han anvendte, var laant fra vikingelivet: drab og
lemlæstelse, list og svig, dog ogsaa overtalelse og
belønninger. Ogsaa i kolonilandene fik han kristendommen
indført. Opdagelsen af Sunnivas helligdom paa Selje bidrog
meget til at give den nye lære fodfæste. Efterat O. T.
havde egtet Thyra, en søster af Svein Tjugeskjeg, foretog
han et tog til Vendland (Pommern), som det heder,
for at sætte sig besiddelse af hendes derværende
eien-domme; men paa tilbageveien blev han angrebet af sine
fiender (Erik jarl, Olof Skötkonung og Svein Tjugeskjeg)
ved Svolder (s. d.), hvor han faldt efter den tapreste
modstand, 36 aar gammel. Hans mænd kunde ikke tro, at
han var faldt, og tidlig opstod det sagn, at han var
undkommet. Ifølge Snorre er byen Nidaros anlagt af O. T.
Olav Ugæva (d. e. uheld), n. tronprætendent,
dattersøn af kong Eystein Magnussøn, reiste vinteren 1165 —
66 hættesvendenes flok mod Erling Skakke, men blev
slaaet og maatte flygte til Danmark, hvor han døde i
Aalborg 1169. Danskerne ansaa ham for hellig.
date, confirm, corroborate, ratify
— (g confirmer; (lov) sanctionner;
(traktat) ratifier.
stadfæstelse - (t) Bestätigung
f — © establishment,
confirmation, ratification — (|)
confirmation; sanction; ratification f.
stadig - (t) beständig, anhaltend,
dauerhaft, fest; (s. væk) ogs.
immer fort, ununterbrochen — ©
steady, constant; (veir) settled;
(sat) staid - ® stable, constant,
continuel, perpétuel, permanent ;
(fast) fixe, ferme; (staa paa s.,
barometer) être au beau fixe.
stadighed — (g Beständigkeit,
Ausdauer f - @ steadiness,
constancy; staidness - ® stabilité;
constance; permanence; fermeté f;
(til s.) pour toujours, jamais.
stadium - ® Stadium n - @
stage, phase — (f) phase; période;
étape f (de la vie); (grad) degré;
(græsk s.) stade m.
stadium @ stadium, ca. 85 km.;
sygdonîsstadium.
stads se stas.
Stadt ® f, kjøbstad, by.
Stadtbahn (t) f, bybane,
sporvei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
