Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olrik ... - Ordbøgerne: S - stalky ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stamina—stamme
1419
Olsen
1420
udfoldet stor dygtighed i en række offentlige hverv, bl. a.
1891 som formand i komitéen til omorganisation af
forstadministrationen, 1897 som medlem af den n.-sv.
grænsekommission til regulering af sjøgrænsen mellem Norge
og Sverige. Formand i direktionen for Hypotekbankens
laanekontor i Bergen siden 1901. Har skrevet en del
folkeretslige og nationaløkonomiske afhandlinger.
Olsen, Isaac (ca. 1680—1730), n. lærer, virkede som
lærer blandt finnerne i Varanger og tilstødende distrikter
1703—16. Han blev 1716 af Thomas von Westen hentet til
Trondhjem, hvor han i nogle aar var lærer i finsk (lappisk),
senere (fra 1722) kordegn ved Vor Frue kirke. O.
indlagde sig de største fortjenester af finnernes oplysning.
Olsen, Johan (1834—), n.-amer. prest, nordlænding,
tog først seminareksamen og blev 1863 student. Valgte
det teologiske studium, men reiste allerede 1866 til
Amerika, hvor han indtraadte i den Skandinaviske
augustana-synodes tjeneste. Da de norske menigheder skilte
sig ud 1870, indstiftedes Konferensen for den
norskdansk evangelisk-lutherske kirke i Amerika, hvis
formand O. var 1872 — 82. O. redigerede «Lutheraneren»
en række aar, deltog virksomt ved oprettelsen af
Augsburg seminar 1869 og har ogsaa ellers indlagt sig store
fortjenester af skolesagen. [Litt.: «Symra» (1908).]
Olsen, Johan Nordahl, se Nordahl-Olsen, Johan.
Olsen, Karl Otto Emil (1840—), n.
forsikrings-direktør, cand. jur. 1863, siden 1878 chef for den Alm.
brandforsikrings-indretning (Brandkassen), i hvilken
stilling han har indlagt sig megen fortjeneste af
ildsikkerhedens og slukningsvæsenets fremme. Særlig har hans
arbeide for anskaffelse og udnyttelse af vand verker i vore
byer været banebrydende og til stort gavn for landet.
Olsen, Magnus Bernhard (1878—), n. sprogforsker.
Blev student 1896, amanuensis ved Universitetsbiblioteket
1899, cand. mag. (med indstilling) 1903,
universitetsstipendiat 1904 og efterfulgte 1908 sin lærer Sophus Bugge
som professor i oldnorsk og islandsk sprog og litteratur.
O. har indlagt sig fortjeneste af runeforskningen ved en
række skarpsindige afhandlinger samt ved sin andel i
Bugges verk «Norges indskrifter med de ældre runer».
Ligeledes har O. i forskjellige udredninger kastet lys over
dunkle spørsmaal inden nordisk mytologi og etymologi.
Som udgiver har han besørget «Vçlsunga saga ok
Ragnars saga loÔbrokar» (1906—09) og «Norske gaardnavne
XÏ. Søndre Bergenhus amt» (1910). O. redigerer
tidsskriftet «Maal og minne» (1909 ff.).
Olsen, Ol aj Johan (1851—), n. embedsmand, cand.
jur. 1877, senere ansat i finansdepartementet, hvor han
1884 blev ekspeditionssekretær. 19 juli 1888—12 juli
1889 statsraad i det Sverdrupske ministerium, hvorefter
s. a. amtmand i Nordre Bergenhus. 1895 medlem af
unionskomitéen. 15 aug. 1896—17 feb. 1898 medlem af
det første Hagerupske ministerium. 1898—1902 paany
amtmand i Nordre Bergenhus. 1902 første borgermester
i Bergen. O. er præses i det Nyttige selskab i Bergen.
Olsen, Olav Johan, se Sopp.
Olsen, Ole (1850—), n. komponist, studerede ved
konservatoriet i Leipzig under Paul, Richter, David,
Reinecke o. fl. Efter at have bosat sig i Kra. overtog
han i 1877 dirigentstillingen i Musikforeningen efter Johan
Svendsen og var i 1879—81 paa reiser i udlandet, hvor
(Fot. af L. Forbech.)
Ole Olsen.
han fik opført flere af
sine kompositioner, bl.
a. musiken til Weilens
drama «Erik XIV» paa
Burgteatret i Wien, og
flere gange selv
dirigerede. Efter Sperati blev
han dirigent for 2.
brigades musikkorps i Kra.
og staar nu (1911) i
spidsen for militærmusiken
som armémusikinspektør.
Hans verker er symfoni,
scherzo for to pianoer,
symfoniske digtninge
«Asgaardsreien» og
«Alfedans», operaerne «Stig
Hvide», «Lajla», «Stallo»
og den endnu ikke
afsluttede «Klippeøerne»,
«Serenade» og
«Proven-çaleren» for tenor,
strygeorkester m. V., musik til Nordahl Rolfsens eventyrkomedie
«Svein Uræd», orkestersuiterne «Fra land og by» og
«Modu-lationesvariæ», korhumoreske «Dans ropte felen», oratoriet
«Nidaros», universitetskantaten «Ludvig Holberg» og
talrige andre festkantater, forspil, intradaer, korsangene
«Fanevagt» og «I Jotunheimen» m. fl., mindre
kompositioner for sang, piano m. v. O., har ogsaa selv skrevet
teksten til sine operaer og har nedlagt et betydeligt
arbeide i Kunstnerforeningen.
Olsen, Ole Tobias (1830—), n. prest, opr.
skolelærer, student 1860, cand. theol. 1865. 1873—82 ansat ved
jernbanernes anlægskontor i Kra. og studerede samtidig
naturvidenskaber, teknik og sprog. 1883—1906
sogneprest i Hatfjelldalen, hvis ledende mand han blev.
Udfoldede her en tilslut fremgangsrig virksomhed for
udviklingen af Nordlands kommunikationer og
økonomiske opkomst, bl. a. som medlem af Nordlands amts
1885 nedsatte jernbanekomité og formand i den 1889
nedsatte kommission for amtets almenninger. Udgav
1910 en interessant samling «Norske folkeeventyr og sagn,
samlet i Nordland». Har siden 1906 levet i Kristiania.
Olsen, Rasmus Ulrik Bernhard (1836—), d.
museumsdirektør. Arbeidede i sin ungdom som tegner
og xylograf, især for «Illustreret tidende». Deltog som
løitnant i den dansk-tyske krig 1864. 1868—86 var han
Tivolis artistiske direktør og 1874—76 desuden
kostumetegner ved det Kgl. teater. O. havde tidligere været sterkt
interesseret for gamle sager i folkets besiddelse; tilskyndet
af Worsaae blev O. nu museumsmand, særlig blev hans
felt folkets redskaber, møbler og dragt. 1885 aabnedes
det af ham stiftede Dansk folkemuseum; 1901 føiede
han hertil en afdeling i Lyngby, Frilandsmuseet.
Olsen, Rolf (1818—64), n. forfatter og embedsmand,
død som sorenskriver i Guldalen. Stortingsmand for
Risør 1854—64. Han udgav 1840 tragedien «Den sidste
viking», der efterfulgtes af vaudevillerne «Salonen eller
intrigen i kræmmerhuset» (1848) og «Kontrolløren eller
eventyr paa landet» (1849) samt det historiske drama
cAnna Kolbjørnsdatter» (1853). Hans skuespil, som alle
an entailed estate - (f) héritier (m)
du majorat.
stamina © faste dele;
hovedbestanddele, hovedbetingelser,
væsen, styrke, kraft; kræfter,
udholdenhed, modstandskraft.
Staminal @ hoved-, væsentlig,
grund-; støvdrager-.
stamineous @ som hører, er
fæstet, knyttet til støvdragerne.
Stamm (t) m, stamme; talon (i
kortspil); hovedstol, kapital; (spil)
pulje; besætning.
Stammbaum ® m, stamtræ,
stamme — ® stamm m — @
(af træ) stem, trunk, stock; (folkes.)
tribe, race — (?) (træs. og siegt)
tronc m, tige; (folkes.) tribu f;
(ords.) radical m.
stamme — ® stammeln, stot-
tern — @ stammer, stutter — (f)
bégayer; (s. frem) balbutier.
stamme (fra) — ® stammen —
@ descend, be descended, spring,
proceed, originate (from) — (|) être
(originaire) de; (hidrøre fra)
(pro)-venir de ; naître de ; prendre, tirer,
avoir sa source dans; (tid) dater
de; (ord) dériver de; (mskr.)
descendre de, tirer son origine de.
Stamm(e)ler (t) m, en
stammende.
stammeln ® stamme,
stammen — ® stammeln,
Stottern n — (e) stammer(ing),
stuttering — (g bégaiement;
balbutiement m.
stammen ® (ned)stamme.
stammer (é) (frem)stamme ;
stammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
