Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olrik ... - Ordbøgerne: S - stalky ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1417
Olrik—Olsen
1418
frisindede grundlov, men var imod tanken om en
føderalistisk republik.
Olrik, Axel (1864—), d. folkemindeforsker, docent i
nordiske folkeminder ved Kjøbenhavns universitet,
forstander ved Dansk folkemindesamling, medstifter af
foreningerne Danmarks folkeminder og den internationale
Folklore fellows (FF). Efter S. Grundtvigs død fortsætter
O. udgivelsen af Danmarks folkeviser («Danske
ridderviser» I—III). Den nordiske, særlig danske,
heltedigtning har han behandlet i «Kilderne til Sakses oldhistorie»
I—II (1892—94), hvor han har paavist, at Saksos kilder
dels er danske, dels norsk-islandske, og i «Danmarks
heltedigtning» I—II (1903—10), hvor han har kastet nyt
lys over Starkad-sagnene og de danske sagnkonger. Har
desuden skrevet en mængde betydningsfulde afhandlinger
vedrørende folkedigtning, myter («Ragnarok» 1902) og
oldkultur i det hele («Nordisk aandsliv i vikingetid og
tidlig middelalder. 1907).
Olrik, Hans Thorvald (1862—), d. historiker og
skolemand, søn af O. H. B. O., cand theol 1885, dr. phil.
1892 med første del af sit verk «Kongedømme og
preste-stand i den danske middelalder», hvoraf anden del
udkom 1895. O., der fra 1895 er forstander for statens
lærerhøiskole, har desuden bl. a. udgivet «Knud Lavards
liv og gerning» (^1888), «Danmarks lærerhøjskole 1856—
1906» (1906) og det stort anlagte «Absalon» (1908—09).
Olrik, Ole Henrik Benediktus (1830—90), d. maler,
uddannedes først som billedhugger under H. V. Bissen;
men da han 1854 kom til Paris, besluttede han at blive
maler og blev Coutures elev. Han blev 1871
akademimedlem og 1883 titulær professor. O. har malet en del
genrebilleder, men var især søgt som portrætmaler.
Olsborg (Olavsborg), slot paa en brat klippe ved
Buliaren i Bohusian, bygget af den svenske væbner Nils
Ragnvaldsson, som julenatten 1504 blev overfaldt af
høvedsmanden paa Baahus Otto Rud, ved hvilken leilighed
slottet blev ødelagt. Det blev senere gjenopbygget, men
forstyrredes paany under Kristian I I’s forsøg paa at
gjenvinde Norge 1531. Ruinerne er i den seneste tid
udgravet af Wilhelm Berg.
Olsen, Anders Antonio (1869—), n. missionær,
broder af nedenn. prof. M. B. O., gjennemgik 1892—96
missionsskolen i Stavanger og har siden 1897 arbeidet
som missionær paa Madagaskar. O. har udgivet flere
missionsskrifter.
Olsen, Andreas S c h r a m (1791 —1845), n. forfatter
og embedsmand, død som sorenskriver i Larviks distrikt,
stortingsmand 1830 og 1833, begge gange præsident i
lagtinget. I sin ungdom havde han studeret malerkunst
ved Kjøbenhavns akademi, og efter sin tilbagekomst til
fædrelandet udgav han et par digtsamlinger,
«Vaar-blomsten» (1814) og « Digte» (1816), og leverede hyppig
poetiske bidrag til blade og nytaarsgaver.
Olsen, Björn Magnusson (1850—), islandsk filolog,
1883 dr. phil. med «Runerne i den oldislandske
litteratur», lærer %ed latinskolen i Reykjavik 1880—95 og rektor
sammesteds 1895—1904; formand for Reykjavikafdelingen
af det Islandske litterære selskab 1894—1900 og siden
1909. Fra 1911 rektor ved Reykjavik universitet. I
samme aar æresdoktor ved Kristiania universitet. O.s
egentlige fag er klassisk filologi, men han har ogsaa
stalky @ stilket, stilkagtig.
Stall (t) m, stald,
stall (ê) standplads, station;
baas, spiltaug; skur, (udsalgs)bod ;
korstol i kirke ; parketplads; smok,
fingerhætte; sætte, holde paa stald,
opstalde; sætte fast (i søle); holde
til.
Stallage @ ret til at opsætte
markedsbod; bodafgift, -leie.
Stallbaum ® m, spiltaug.
stalle (D f, (kor)stol; plads;
spiltaug, baas.
stallfeed (e) staldfodre.
Stallion © stodhingst, beskeler.
Stallkeeper @ handlende fra
bod, bodmand; boghandler ; høker;
(teater)kontrollør.
Stallung ® f, opstaldning;
stald(rum).
stalky—stamherre
skrevet mange artikler og afhandlinger om islandsk sprog
og historie. Betydeligst er en afhandling i «Safn til sogn
Islands III», «Um Sturlungu». 1905—07 var Ö.
kongevalgt altingsmand.
Olsen, Christian (1845—), n. gartner. Efter fire
aars praktisk uddannelse i Danmark og Tyskland og
studiereiser til udenlandske frøkulturcentrer overtog O. i
1867 det af hans fader grundlagte og senere af hans moder
under navnet J. O.s enke drevne handelsgartneri og
frøforretning. Det er især gjennem sin frøforretning og
planteskole, at firmaet J. O.s enke er blevet landskjendt.
O. har paa forskjellige maader og navn h’g som medlem
af bestyrelsen i selskabet Havedyrkningens venner virket
meget til havebrugets udvikling.
Olsen, Christian Holberg Gran (1835—), n.
instrumentmager, uddannet hos brødrene Repsold i
Hamburg og nedsatte sig 1861 som instrumentmager i sin
fødeby Kra. O. har opfundet et typetrykapparat for
telegrafi og leveret en mængde instrumenter til
videnskabeligt brug og en astronomisk kikkert, der fra 1886
var opstillet i en paviljon i Slotsparken og nu (1911) er
flyttet til Holmenkollen.
Olsen, Edvard (1838—), n. arbeider og socialpolitiker.
Kom 1857 til Kra., hvor han blev virksomt medlem af det
i 1864 oprettede Kra. arbeidersamfund. Tog i begyndelsen
af 1880-aarene fremtrædende del i arbeiderbevægelsen
paa Oplandene, senere paany i Kra. arbeidersamfund.
Sammen med dette gik han over til socialisterne, med
hvilke han dog snart kom i uenighed. 1895 medlem af
den parlamentariske arbeiderkommission. Har oftere i
dagspressen leveret indlæg om socialpolitik og økonomiske
spørsmaal. Siden 1895 stortingsvalgt medlem af
rigs-forsikringens appelkommission.
Olsen, Fredrik, se Olsen, Thomas Fredrik.
Olsen, Hans Andreas Nikolai (1859—), n.
forretningsmand. Tog handelsgymnasiets afgangseksamen
1878. Flyttede 1880 til S^. Petersburg, hvor han
oparbei-dede en betydelig eksport og kommissionsforretning.
Denne opgav han 1895 for at indtræde som
administrerende direktør i verdensfirmaet Brødrene Nobels
petro-leumsselskab. Denne stilling indehavde han indtil 1908,
da han bosatte sig i Kra. 1906—08 norsk generalkonsul
i St. Petersburg. Efter sin tilbagekomst til Norge er
han indtraadt i en række store industrielle foretagenders
direktion, bl. a. i Norsk hydro elektrisk
kvælstofaktieselskab og aktieselskabet De norske salpeterverker etc.
Olsen, Harald (1851 — 1910), n. arkitekt. Uddannet
i Berlin og Paris. Bosatte sig ved sin hjemkomst i Kra.,
hvor han har opført en række bygninger og samtidig
praktiseret som en meget anerkjendt møbelarkitekt, særlig
i fransk retning. Af hans større arbeider kan nævnes
Glasmagasinets monumentale bygning paa Stortorvet i Kra.
O. var en meget smagfuld og dygtig tegner og virkede i
lang tid som lærer ved Kunst- og haandverksskolen i
Kristiania. Han deltog meget i foreningslivet og stod
bl. a. i flere aar som formand i Kunstnerforeningen.
Olsen, Hroar (1859—), n. embedsmand, cand. jur.
1882. Fra 1883 i indredepartementet, hvor han, efter
1888—89 at have indehavt konstitution som amtmand i
Smaalenene, 1890 blev ekspeditionssekretær. 1898
amtmand i Søndre Bergenhus, 1907 stiftamtmand i Bergen. Har
stalwort (e) tapper, modig,
kjæk; drabelig, sterk.
stam - (t) stotternd - @
stammering - (D bègue.
stambog — ® Stammbuch n —
© book of genealogy - ® table
(f) généalogique ; (album) album m.
stamen © støvdrager.
Stamfader — ® Stammvater
m — © progenitor, ancestor, foun-
der - ® auteur m (d’une race)
souche f.
stamgods — (î) Stammgut n
— (e) (entailed) family estate — (f)
bien (m) de famille.
stamgjest - ® Stammgast m
— (g) regular frequenter, customer
(of an inn) - ® habitué m.
stamherre - ® Stammherr,
-halter m — @ heir apparent to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
