Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oolitisk kalksten ... - Ordbøgerne: S - stangbidsel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1433
Ooli^tisk kalksten—Opbud
1434
o. bestaar af kulsur kalk og benævnes ofte efter kornenes
størrelse rognsten, ertesten el. 1. O. findes særlig hyppig
i juraformationen, som derfor før ofte betegnedes
oolit-formationen. Og endnu benyttes i England
betegnelsen oolite for en afdeling af den nævnte formation.
Ooli’tisk kalksten, se Kalksten.
Oologï (græ.), læren om eg.
Oosterhout, Nederlandene, landsby i prov.
Nord-Brabant, ved jernbanen fra Breda nordover: 12 000 indb.
Garverier, bryggerier.
Op., forkortelse for opus (s. d.).
Opal, amorft mineral, som bestaar af kiselsyre med
varierende indhold af vand. O. forekommer særlig i
vulkanske egne, hvor mineralet f. eks. afsættes af varmt
kiselsyreholdigt vand. Haardheden er — 6, bruddet er
smukt musligt. Af o. fiades en mængde afarter, hvoraf
æd el-o., der er halvklar og med et pragtfuldt farvespil,
er en meget skattet smykkesten. Den vindes nutildags
i størst mængde i Ungarn. Af andre varieteter, der
anvendes som ædelstene, kan nævnes den gulrøde og næsten
klare ild-o. samt den blaalige gir as ol. — Den alm. o.
er gjennemskinnende eller helt uklar. Den har intet
farvespil og kan være hvid, gul, rød, brun el. grøn.
Afarter af alm. o. er hydrofan, som bliver
gjennem-sigtig, naar den lægges i vand; jern-o., som er
jernholdig og har en gulagtig uklar farve; hyalit, som
danner farveløse, glasklare smaadele i fonoliten ved
Waltsch i Böhmen og i basalten ved Schemnitz, samt
den saakaldte kiselsinter, som afsætter sig ved varme
kiselholdige kilder. Træ o. kaldes træ, som er forstenet
til o. O. findes ogsaa i den organiske verden, f. eks. i
skallerne hos radiolarerne og diatomeerne (kiselalgerne).
Opalglas, se Ben glas.
Opberedning kalder bergmændene den række
mekaniske operationer, som foretages for at forædle den i
gruberne udbrudte raa malm. O. gaar dels ud paa at
udskille uholdigt berg fra malmen, dels paa at adskille
de forskjellige malmsorter efter gehalt af indeholdte
metaller. Det første opberedningsarbeide, som i
alminde-lighed foretages med det udbrudte gods, er skeidningen.
Denne tager allerede i gruben sin begyndelse, idet man
gjerne pleier at lade det uholdige berg blive igjen,
medens det gods, som indeholder malm, fordres ud. I
dagen bliver godset som regel underkastet en finere
skeidning, idet de større stykker bliver knust, og man
med haanden skiller de forskjellige malmsorter fra
hverandre. De ved skeidningen udvundne renere malmsorter
er ofte rige nok til, at de kan sendes direkte til
metallurgisk behandling, medens de fattigere sorter,
blandingsgodset, «vaskmalmen», i almindelighed maa underkastes
maskinel o. Denne pleier oftest at foregaa i
vaskerierne. Det hovedprincip, som o. her væsentlig grunder
sig paa, er, at ligestore korn af ulige specifik vegt synker
i vand med forskjellig hastighed. De tungere korn
synker hurtigere og naar følgelig snarere et større dyb
end de lettere. I vaskerierne bliver godset i
almindelighed først knust med stentyggere, valser eller pukverk,
og derpaa bliver det klassificeret efter størrelse ved
sigtning i roterende, gjennemhullede tromler. De
klassificerede korn føres derpaa til soldsætningsmaskin erne,
hvor der finder sted en sortering efter specifik vegt, idet
stangbidsel—staniol
de tyngste og som regel de rigeste korn bringes til at
synke til et dybere niveau, medens de lettere, uholdige
korn bliver liggende ovenpaa. Det fineste gods, sand og
slam, som ikke egner sig for behandling paa
soldsætningsmaskin erne, bliver sorteret ved hjælp af egne
apparater, hvoraf de vigtigste er spidskasser, spidsluter og
forskjellige slags herder. — I de senere aar har den
saakaldte Elmore proces faaet indpas ved en række
o.-anstalter. Denne proces grunder sig paa det princip,
at smaapartikler af endel malme fugtes af olje, medens
partikler af andre malme og bergart ikke fugtes. De
af oljen fugtede malmpartikler bringes til at flyde
ovenpaa som et slags skum og skilles herved ud. — Et andet
o.s-princip, som ogsaa har faaet en overmaade stor
betydning i den senere tid, er den magnetiske
malm-separation. Ved hjælp af sterke magneter uddrages selv
forholdsvis svagt magnetiske malme, og ved vel
udviklede metoder kan man nu ved hjælp af magnetisk
separation med fordel opberede selv meget fattige jernmalme.
Den sidstnævnte o.s-metode har været af afgjørende
betydning for optagelsen af flere af vore norske jernverker.
Storartede o.s-anstalter med magnetisk separation er
saa-ledes bygget i Dunderlandsdalen og ved Kirkenes i
Syd-varanger. — Foruden de her nævnte har ogsaa en del
andre metoder for o. fundet anvendelse. Saaledes har
man til o. af stenkul og tildels guid særegne metoder.
Videre kan ogsaa nævnes, at man til malm-o. har
forsøgt at anvende en kraftig luftblæst, omtrent paa samme
maade som i frørenserierne. O. ansees nu i det hele
taget som et af de vigtigste led af en rationel
bergverksdrift, og læren herom er vokset frem til en selvstændig
videnskab. Særlig i den sidste menneskealder er der
gjort mange vigtige opfindelser og forbedringer, og ved
de fleste bergverker er der anvendt store bekostninger
paa bygning af tidsmæssige o.s-anstalter. Medens der i
tidligere tid i et grubedistrikt gjerne fandtes en hel del
s maa pukverk eller vaskerier, pleier man nu at samle
de malme, som skal opberedes i større anstalter, hvor
det væsentligste arbeide udføres ved maskinel kraft.
Opbringelse er anholdelse i krigstid af fiendtligt skib
eller af neutralt skib, som har krænket neutralitets
reglerne (se Frit skib, frit gods, Blokade,
Kontrabande og Pariserdeklarationen). Gyldigheden af
en o. afgjøres af en priseret (s. d.) i det land, hvis
krigsskib har foretaget o. (se ogsaa Overpriseret). Den
paa den anden Haagkonference vedtagne konvention om
visse indskrænkninger i udøvelsen af opbringelsesretten
under sjøkrig bestemmer, at de neutrales eller de
krigførendes postkorrespondance, som findes tilsjøs paa
neutralt eller fiendtligt skib, er ukrænkelig. Fartøier, som
udelukkende anvendes til kystfiskeri eller til lokal seilads,
er fritaget for o. Naar fiendtligt handelsskib opbringes,
bliver de til mandskabet hørende personer, som er
neutral stats undersaatter, ikke gjort til krigsfanger. Heller
ikke den fiendtlige stats undersaatter bliver gjort til
krigsfanger, hvis de skriftlig forpligter sig til ikke at
tage nogen tjeneste, som staar i forbindelse med
krigs-operationerne.
Opbud. Før man kjendte konkurs (s. d.) efter
begjæring af en kreditor, kunde en afvikling af en persons
forpligtelser gjennem offentlig foranstaltning kræves af
s.cn) einem die Wage halten — (e)
bar; pole; (fiskes.) rod; (sjøudtr.)
topm st; (paa halv s.) half-mast
high, half staflf; (holde en s.en) be
a match for one — (f) perche,
gaule f; bâton m; (metals.) barre
f; (sjøudtr.) mât m; (holde en s.en)
tenir tête, faire face à q.
stangbidsel - ® Stangenzaum
jn — © branch bit, curb-bit; curb-
reins — ® mors (m) à branches.
stangbly - (t) Stangenblei n
— (e) bar-lead ~ (g plomb (m) en
barres.
stangbriller — ®
stangenbrille f — @ temple spectacles —
(D lunettes (f pl) à branches.
stangbønne(r) — ®
Stangenbohne f — (ê) kidney-beans - (f)
haricot (m) grimpant.
stange — ® stossen - @ butt,
bunt - ® donner un (des) coup(s)
de corne à; frapper des cornes.
Stange ® f, stang, stake, stok;
skaft; høit glas. einem die S.
halten tage under sin beskyttelse,
bei der S. bleiben holde sig til
Stangenbohne ® f,
stangbønne.
Stangenspargel (t) m,
slikasparges.
stangjern — ® Stangeneisen
n — (§ bar iron, rod-iron, rods,
iron in bars — ® fer (m) en barrts.
stangsæbe — (t) Stangenseife
f - (g soap in bars — ® savon
(m) en bâtons.
stanguette ® f, (mus.) taktstreg,
staniol — ® stanniol n - @
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
