Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oolitisk kalksten ... - Ordbøgerne: S - stangbidsel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1435
stank-stanze
ham selv gjennem o. Kun den, som var solvent og
alene midlertidig ikke kunde opfylde sine forpligtelser,
kunde gjøre o., og om det viste sig, at forpligtelserne
ikke blev dækket, blev opbyderen ikke fri for denne
gjæld. Se nærmere N. L. 5—13—38 ff. Nu bruges o. som
betegnelse for konkurs efter skyldnerens egen begjæring.
Opbud, de grupper, hvori de vernepligtige efter sin
alder indordnes af hensyn til den krigstjeneste, hvortil
de anvendes. Saaledes bestaar hos os første o., linjen,
af de 12 yngste aarsklasser vernepligtige i alderen 23
(senere 22) til 34 aar og andet o., land vernet, af de
efterfølgende 8 aarsklasser (35—42 aar). Den tidligere
landstorm er nu ophævet. Dog er i krig enhver vaabenfør
mand tjenstpligtig fra sit 18 til 55 aar.
Opdagelsespolitiet (kriminalpolitiet) er en afdeling
af politistyrken (i almindelighed kun i de større byer),
som har til opgave at søge forbrydelser opklaret, at
efterspore og anholde saavel forbrydere som gjenstande,
der ved forbrydelsen er berøvet nogen. O. har at
forberede straffesager vedk. forbrydelser, saa
tiltalespørs-maalet kan afgjøres, og sagen bringes ind for domstolene.
Under dette arbeide, efterforskningen, kan det norske o.
anvende ransagning, beslag, paagribelse, retslig afhørelse
samt bistand af sagkyndige. O. har derhos at opspore
personer, som de offentlige myndigheder skal have rede
paa, og hvis opholdssted ikke kjendes (gjerne ved en
særskilt eftersøgelsesafdeling). Til o. hører i almindelighed
et identifikations-(gjenkjendelses)-kontor for fotografering,
fingeraftryk og optagelse af signalement.
Sedeligheds-politiet er undertiden en afdeling under o.
Opdal, herred i Buskerud amt i den n.v. del af
Numedal, 2101.42 km.^ med 1345 indb. (1910); 0.64 pr.
km.^ Folkemængden er gaaet tilbage med 84 indb. siden
1900. Herredet, der svarer til O. og en del af Dagalien
sogne af Nore prestegjeld, er det nordvestligste,
høiest-liggende herred i amtet. Det strækker sig indover mod
Hardangervidden og grænser mod vest til Søndre
Bergen-hus og mod syd til Bratsberg amt. Fra den egentlige O.,
der ligger paa en høide af mellem 5 og 600 m., stiger
landet mod n.v. og nord (Synhøvd 1420 m.. Skrækken
1430 rn.). Talrige fiskerige vande, vildtrige fjeldtrakter,
fortrinlige havnegange. Af arealet opgives 14.88 km.^ at være
aker og eng, 139.33 km.^ skog, 123 72 km,^ ferskvand;
resten er udmark, snaufjeld og myr. Der opgives at
være 2041 maal udyrket til dyrkning skikket jord; i
tidsrummet 1901 — 07 er der nyopdyrket 161 maal. De
vigtigste næringsveie er jordbrug (kvægavl) og skogdrift.
2 tamrenkompanier. O. sparebank, oprettet 1908.
Antagen formue 1910 1 867 300 kr., indtægt 244 020 kr.
Herredet staar i automobilforbindelse med Kongsberg i
s.ø og Gjeilo ved Bergensbanen.
Opdal, herred i Søndre Trondhjems amt, paa grænsen
mod Kristians og Hedemarkens amter; 2398.80 km.^ med
3765 indb. (1910); 1.57 pr. km.^ Herredet, der svarer
til O. prestegjeld og sogn, er det sydligste herred i
Søndre Trondhjems amt, ligger omkring Drivas dalføre.
Dalen er trang og dyb og de omgivende fjelde mægtige.
I syd Snehætta 2247 m., i øst Orkelhø 1537 m., i nord
Svarthætta 1572 m. Omkring kirkestedet vider dalen
sig noget ud og giver plads til en række store, veldyrkede
gaarde. Af arealet opgives 60.42 km.^ at være aker og
Opbud—Opera
1436
eng, 167.86 km.^ skog, 59.79 km.^ ferskvand og evig is
og sne, resten er udmark, snaufjeld og myr. Der opgives
at være 9665 maal udyrket til dyrkning skikket jord; i
tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der 1649 maal. Den
vigtigste næringsvei er fædrift. Fortrinlige havnegange
og fjeldbeiter. Fire meierier. Kobberforekomster,
skiferbrud. O. sparebank, oprettet 1857. Antagen formue 1910
2 598 400 kr., indtægt 475140 kr. Gjennem herredet
fører hovedveisforbindelsen mellem Gudbrandsdalen—
Trøndelagen og Nordmør. Dovrebanen, der nu er under
bygning, kommer til at passere gjennem dette herred.
Opdragelse. I menneskets naturlige udviklingsevne
ligger vilkaaret for, at det kan lægges ind under en
fornuftmæssig behandling, saaledes at de medfødte anlæg
kan bringes til den høiest mulige fuldkommenhed. Det
er dette man kalder o. Man kan skjelne mellem, hvad
vi kan kalde den rent menneskelige o. og den mere
fagmæssige o. Den første sætter sig som maal af barnet
at gjøre et tænkende, moralsk, selvstændigt og
selvbehersket væsen, som kan passe ind i samfundslivet, men
samtidig hævde sin personlighed i dette. Denne o. retter
ikke sin opmerksomhed ensidig paa en enkelt side af
menneskets væsen, ikke bare paa dets sjæl, ikke bare
paa dets legeme, ikke ensidig paa en bestemt
fremtids-virksomhed, men søger at gjøre dets udvikling alsidig
og harmonisk. I denne o. er først og fremst familien
og hjemmet de bestemmende kræfter, men ogsaa skolen
og det virksomhedsliv, det unge menneske føres ind i.
Den fagmæssige o. er den, gjennem hvilken barnet og
det unge menneske dygtiggjøres for en bestemt
livsopgave, den være af aandelig art eller af mere praktisk
karakter. For denne o. sørger særlig skoler af forskjellig
art og ved siden af disse ogsaa den oplærelse, som
ungdommen erhverver igjennem andres veiledning eller
gjennem selvstændig iagttagelse og erfaring i selve
arbeidet. Ved siden af disse to former af o. nævner man
ogsaa andre, som har sit særegne og begrænsede maal.
Man har saaledes den religiøse o., som sigter mod en
befrugtning af de religiøse anlæg i barnesindet til fremme
af en religiøs livsvurdering og et religiøst liv. Man har
den nationale o., som tilsigter at stille den unge i inderlig
og forstaaelsesfuld samfølelse med sit land og sit folk.
Man har den sociale o., som særlig lægger vegt paa at
udvikle en samfundsmæssig og statsborgerlig tankegang
o. 1. Disse opdragelsesidealer hører imidlertid mere eller
mindre med som elementer i den almenmenneskelige o.
Al o. maa tage sit udgangspunkt i menneskets naturlige
anlæg. Naturen overvindes kun ved at lydes. Der gives
derfor ikke en absolut form for o., som kan anvendes
paa alle, ligesaalidt som o. har en ubegrænset magt til
at forme barnets personlighed. Men selvfølgelig kan en
planmæssig, aarvaagen og indsigtsfuld o. forædle naturen,
styrke og fuldkommengjøre de gode anlæg og trænge de
mindre gode anlæg tilbage. Erfaring har godtgjort dette,
og det er ud fra denne erkjendelse, at den uoge slegts
o. overalt er blevet en af de opgaver, som samfundet
vier den største opmerksomhed.
Opdrift, se Hydrostatik.
Opéra, et dramatisk verk med sang og
orkestermusik, er for saa vidt en gammel kunstform, som
allerede de græske tragedier af Aischylos, Sofokles og
tin-foil — (D étain (m) battu, en
feuilles.
Stank — (t) Gestank m - (e)
stench, stink - (î) mauvaise odeur,
odeur infecte; puanteur f.
Stank (t) m, stank. S. für
Dank haben faa utak til løn.
stankelben — ® Schnake,
Pferdemücke, Bachmücke f - ©
crane-fly — ® tipule f.
Stänker ® m, stinkende person;
skjendegjest, urostifter, chikanør.
Stänkerei ® f, stank; strid,
trætte.
stänkern ® stinke ; yppe
klammeri; chikanere; være urolig;
snuse omkring.
Stankhart ® m, stinkdyr,
stannary © tlngrube(-).
stannel © taarnfalk.
stanneux, stannifère,
stan-nique (g, stannic © tin-;
tin-holdig.
stanniferous © tinholdig,
-førende.
stans(ning) — (t) Stockung,
Unterbrechung, Pause f, Hindernis,
Hemmnis n — @ stopping,
stoppage - ® arrêt m; interruption,
pause; cessation; suspension f.
stanse — ® stocken, stehen
bleiben, innehalten, einhalten;
anhalten, hemmen, einer Sache
Einhalt thun — @ stop, pause; put
a stop to, check – (?) (s’)arrêter;
(afbryde) interrompre; (indstille)
suspendre; (holde op) cesser,
stanza © strofe; værelse,
stanze — (t) stanze f — ©
stanza - (f) stance f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
