Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ordener ... - Ordbøgerne: S - stattfinden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1459
statutable—statuncher
Ordina’ns—Ordre de bataille
1460
medlemmer af amtsformandskabet (s. d.), jfr. lov af 14 jan.
1837. — Stortingets fagkomitéer vælger for hver sag,
som skal fremmes i stortinget, en o. blandt komitéens
medlemmer; han pligter at udrede sagen i komitéen,
skrive indstilling og i første række forsvare den i
stortinget (se reglementets § 19, jfr. 32; han har ret til ordet
mere end to gange i den samme debat).
Ordina’ns, betegnelse i 16 og 17 aarh. for enkelte
større lovbud, f. eks. Kristian II’s o. eller verdslige lov
og Kristian Ill’s kirke-o. af 2 sep. 1537.
Ordinater, se Koordinater.
Ordination er den kirkelige handling, hvorved de til
det kirkelige embede beskikkede mænd indvies til at
overtage det. Nytestamentlige forbilleder Ap. gj. 6, 3—4 ;
1 Tim. 1, 14; 2 Tim, 1, 6. I den katolske kirke betragtes
o. som en sakramental handling, der medfører en
umistelig karakter; o. har mange grader, blandt hvilke
diakonindvielsen er den laveste, bispevielsen den høieste.
Reformatorerne brød med den sakramentale betragtning
af o. (dog ikke i England) og opfattede handlingen som
en menighedens forbøn for den kaldede prest.
Ordinere (lat.), forordne, foreskrive, foretage en
ordination; (om varer) bestille, forskrive, give order paa,
forlange tilsendt, rekvirere.
Ording, Johannes (1869—), n. teolog. Teol. kand.
1893 og fra 1894—1900 pers. kapellan ved
Johanneskirken i Kra. Viede sig derpaa helt sine videnskabelige
studier, blev 1903 universitetsstipendiat og
konkurrerede derpaa om det ledige professorat i systematisk
teologi, idet han som frugt af sine studier fremlagde et
verk om «Den religiøse erkjendelse, dens art og vished»
(1903). I dette viser han sig paavirket af den Ritschl’ske
teologi, men betoner sterkere erkjendelsens enhed. Ved
en af sine paafølgende prøveforelæsninger «Om
forskjellen mellem det magiske og det mysteriøse i
naademid-1ernes virken > lagde han efter censurkomitéens dom en
fra den lutherske b^kjendelse saavidt afvigende
sakra-mentopfatning for dagen, at komitéen, trods hans
videnskabelige kompetence, ikke kunde anbefale ham til prof.,
og en ny konkurrance blev derfor udskrevet. Da de
udenlandske sagkyndiges erklæringer fandtes at gaa i O.s
favør, blev han af det teologiske fakultet og det
akademiske kollegium, der allerede i 1904 havde anbefalet
ham til embedet, paan}^ indstillet dertil og mod talrige
protester fra kirkelige autoriteter og korporationer af
ministeriet Michelsen udnævnt til professor i systematisk
teologi 21 jan. 1906. Dermed havde den bekjendte
professorsag faaet sin foreløbige afslutning, men udnævnelsen
fremkaldte nye forviklinger (se art. Ihlen og Odland).
Foruden det ovennævnte arbeide og sine to forelæsninger
ved professorkonkurrancen har O. udgivet et skrift «Om
forskjellen mellem den lutherske og den reformerte
kristendom» (1906), om «Dogmatikens opgave» samt en
del mindre opsatser.
Ordinær (lat.), sedvanlig, almindelig, modsat ekstra-o.;
ogsaa nedsættende, tarvelig.
Ordklasser (gramm.), den gamle (græske) inddeling af
ordene i otte klasser dels efter betydning, dels efter
bøi-ning, har i det væsentlige holdt sig i nyere sproglærer.
Dog er hverken tallet eller grænserne i enkelthederne
bevaret. Den gamle o. participium er saaledes næsten
overalt opgivet og regnes for bøiningsform. Den vigtigste
forandring ved siden heraf er, at den vegt, man siden 12
aarh. lægger paa ordenes brug (styrelse), har medført en
kløvning af første o. (se Nomen). Med hensyn til
afgrænsningen er forskjellene fra det gamle noget større.
Ord och bild, sv. maanedsskrift, udgivet i Stockholm
siden 1892 af Karl Wåhlin. Det fremtræder i
kunstnerisk udstyr med et rigt billedstof og har fortrinsvis
behandlet litteratur og kunst. Siden 1897 har tidsskriftet
havt biredaktører for de øvrige skandinaviske lande, og
1902 blev der besluttet, at norske og danske bidrag
fremtidig skulde trykkes i originalsprogene. Den norske
afdeling redigeres fra 1904 af Andreas Jynge.
Ordonna’ns, militærperson, der har at overbringe
ordrer eller udføre visse tjenesteforretninger. En
o.-officer deltager saaledes i forefaldende stabsarbeider.
O.-eskadronen i det norske kavaleri uddanner o. for
arméens høiere staber og afgiver desuden heste til disse;
eskadronen har ca. 100 blodsheste, der udenfor
vaaben-øvelserne er udstationeret hos private foderverter mod
en godtgjørelse.
Ordonna’nser (fr. ordonnances)^ eg. bud, forordninger;
ordonnances royales, kgl. befalinger, kaldtes særlig før
revolutionen de af kongen underskrevne, af en statssekretær
medundertegnede og med det store segl forsynede edikter.
Ludvig XIV lod begynde udgivelsen af den hele samling
o. royales af alle franske konger af siegten Gapet^ hidtil
22 foliobind. Siden indførelsen af grundloven 1815 fik
o. royales en anden betydning og skulde kun (efter
chartets § 14) kunne indeholde bestemmelser om
udførelsen af de af lovgivningsmagten vedtagne love. En
mislig fortolkning af vedkommende grundlovsparagraf
var medvirkende til julirevolutionens udbrud 1830.
Ordre (fr.), befaling, anmodning, forskrift;
varebestilling, overdragelse, hverv, opdrag. Indkjøbs-, salgs-,
for-seilings-o. eller o. i en veksel efter remittentens eller
endossatarens navn bemyndiger disse at overdrage sine
rettigheder til andre. Der stipuleres ofte i certeparti og
konnossement, at det fragtede skib har at anløbe en vis
havn «for o.», og først ved ankomsten dertil faar
skibsføreren gjennem en derboende agent sin o. om, hvorhen
han har at gaa med skibet for at losse %in ladning.
Deraf udtrykket «o.-havn». Konnossementerne kan
udstedes «til 0.» istedetfor til en bestemt modtager. Hermed
forstaaes befragterens o., og konnossementet kan af denne
overdrages ved transport (endossement) til bestemt person
eller in blanco. Enhver, som ved overdragelse in blanco
viser sig at være ret ihændehaver af konnossementet, kan
i kraft af samme forlange godset udleveret. (Jfr.
Konnossement.) — Veksel til egen o. er veksel, i hvilken
udstederen betegner sig selv som remittent (til mig (os)
selv eller o.). O.-bog, bog, hvor de modtagne eller
afsendte varebestillinger indføres. O.-giver, den som
meddeler en varebestilling; kommittent. O.-liste,
fortegnelse over de modtagne eller gjorte varebestillinger.
Ordre de bataille [årdrd-dø-baiåjj {h\), eg. slagorden,
benyttes nutildags om den sammensætning og inddeling,
som en for krig eller større øvelser opsat hær skal have.
Den maa mest mulig stemme med fredsorganisationen.
Oftest fremstilles den for oversigtens skyld i tableau
med normerede tegn for hver afdeling.
tute © statut, lov, vedtægt; @
ogs. parlamentsakt; (pi)
tyende-stevne, -marked.
Statutable (e) lov-, grundet paa
iov; lovbestemt, -medholdig.
statutmæssig — (t)
statuten-mässig - (e) regular - (D statutaire,
statutory @ lov-, lovbestemt.
Stau (Î) m, opstuvning,
opdæm-ning.
Staub (t) m, støv. sich aus
dem S. machen stikke af, smøre
haser.
Staubbeutel ® m, støvpung,
støvknap.
Stäube (t) f, støvbæk ; vandfald,
stauben, stäuben (t) støve;
fyge, flyve om ; strø ; rense for støv.
stäubern ® fyge; snuse, støve
(efter).
Staubhemd ® n, bluse,
staubig ® støvet.
Staubträger ® m, støvdrager.
Staubwedel ® m, støvekost,
fjærvinge.
Stauche®f,saate; bundt,knippe.
stauchen ® støde, trykke ;
forstuve; opdæmme.
Stauchung ® f, stuvning,
op-dæmning.
Staude (t) f, busk(vekst).
stauden (t) buske sig, brede sig.
Staudig (t) busket, buskagtig,
stauen ® opstemme, dæmme
for vandet.
Staunch @ sterk og tæt, fast;
principfast; tro(fast); stanse, stille,
om blod.
stauncher @ blodstiller,
blodstillende middel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
