Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ordrepapirer ... - Ordbøgerne: S - staunen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1461
Ordrepapirer—Ore^ster
1462
Ordrepapirer, benævnelse paa gjældsbreve, der lyder
paa, at en bestemt person eller dennes ordre er rette
fordringshaver.
Ordrup, Danmark, sogneby nord for Kjøbenhavn, tæt
indenfor Øresund, mellem Charlottenlund park og
Dyrehaven. 7638 indb.
Ordsprog, fyndige og letfattelige sætninger, som
indeholder leveregler og visdomsord eller giver udtryk for
almindelige erfaringer og iagttagelser. O. er i brug
overalt. Hvert folk har sine eiendommelige o., men mange
er ogsaa fælles for flere folkeslag. Man har tidlig
for-staaet ordsprogenes betydning, og nu findes der
samlinger af dem fra en mængde lande. De norske er
samlet og udgivet af Ivar Aasen i hans «Norske o.».
Ordstilling. Den normale ordfølge i de
indoeuropæiske sprog synes at have været den, at prædikatet
fulgte efter subjektet, og at enhver tilføielse til et ord
traadte foran dette. Efterhaanden gjorde der sig dog
gjældende en vis tiltrækning mellem subjektet og verbet,
saaledes at det sidste kunde stilles foran sine tiiføielser,
hvor disse var mange. I de oldgermanske sprog
reguleredes forholdet i det store og hele derhen, at verbets
endeslilling blev et middel til at betegne underordning,
et forhold som i oldnorsk især er bevaret i korte
bisætninger, medens det i tysk fremdeles udgjør bisætningens
mest karakteristiske eiendommelighed. Da imidlertid i
de gamle, formrige sprog ordenes indbyrdes forhold var
tilstrækkelig angivet ved deres kasusendelser, kunde selv
en vilkaarlig ordfølge her ikke let fremkalde
misfor-staaelse, og man ser derfor, hvorledes
samhørigheds-principet i disse sprog overalt krydses af det emfatiske
princip: et ord. som skulde særlig fremhæves, blev draget
bort fra den vante plads i sætningen og stillet først eller
sidst i denne. I de formfattige sprog er derimod en
fast o. et vigtigt middel til at betegne dette indbyrdes
forhold, og man ser derfor, at nutidssprogene efterhaanden
har udviklet en i strenge regler bundet o., som ikke
tillader mange forandringer. (Jfr. Inversion.) [Litt. :
Falk og Torp, «Dansk-norskens syntaks», s. 283 ff.\
Oreader, bjergnymfer, se Ny m fer.
Oregon [å’rdgdn], en af de Forenede stater, ligger
ved Stillehavet mellem Kalifornien og Nevada i syd, Wash
in gt on i nord og Idaho i øst; 250 440 km.- med 672 675
indb. (1910). Ude ved kysten gaar de lave kystfjelde,
læn g.’r inde i landet de vældige Kaskadefjelde (Mt. Hood
3725 m.) ; mellem begge ligger O.s store længdedal,
gjennem-strømmet af Willamette, en bielv til Columbia, som rinder
langs nordgrænsen. Mod øst skraaner Kaskadefjeldene
ned mod et udstrakt høisletteland. som udfylder hele
den østlige del af O. I syd er dette plateauland
ørkenagtig, i nord derimod, særlig i de Blaa fjelde, er der
flere frugtbare dale. Sommeren er ude ved kysten ikke
særlig varm, medens vinteren er mild, inde i landet
derimod er det hedt om sommeren og koldt om vinteren ;
nedbøren er selv ved kysten noksaa liden. Jordbrug og
skogdrift er de vigtif^ste næringsveie, men bare en meget
liden del af landet er opdyrket; foruden korn dyrkes
frugt og humle. Paa de indre tørre høisletter holdes
mange sauer, og her begynder man ogsaa nu at opdyrke
landet ved hjælp af kunstig vanding. Hele den vestlige
fjeldzone er bevokset med tæt skog af kjæmpetrær
staunen—stave
(douglasfuruen, kjæmpecederen), og der er derfor vældig
skogdrift. Der er lidet af nyttige mineraler og næsten
ingen industri, men fiskerierne (laks) i elvene (især
Columbia) er meget store. Der er 3200 km. jernbane. Af
befolkningen i 1900 (omtr. 400 000) var der 10 400
kinesere og 5000 indianere; 2800 var født i Norge.
Hovedstaden er Salem, storste by Portland (207 214 indb.). Til
kongressen sendes to senatorer og to repræsentanter. —
O. var oprindelig navnet paa hele den nordvestlige del
af Amerika nord for 42 ° og vest for Rocky Mountains.
I 1846 blev det delt mellem England og de Forenede
stater, idet England fik landet nord for 49°. 1 1853 blev
Washington udskilt fra O.
Orel [orjæl], Rusland. 1. Guvern. i Storrusland, omkr.
Okas øvre løb, 46 727 km.’^, 2Vs mill. indb. En bølgende
slette med dybtindskaarne elveløb i øst. Jordsmonnet er
sortjord og 1er, i vest sand. 1 øst rinder Sosna til Don,
i midten Oka, i den sjø rige vestlige del Desna til Dnjepr.
— 2. Cluvernementets hovedstad, ved Oka og jernbanen
Moskva- -Kursk ; 85 000 indb. (1909). Bispesæde, med 28
ortodokse, en luthersk, en romersk-katolsk o. a. kirker.
Betydelig industri og handel.
O’Rell, Max, pseud. for Blouët, P.
Orellana, Francisco de (d. 1549), sp. eventyrer,
en af Pizarros mænd, som deltog i en ekspedition over
Ånderne for at finde guldlandet Dorado, seilede nedad
Rio Napo og opdagede Amasonelven. som han fulgte
til mundingen 11 feb.—2 aug. 1541.
Orenburg, Rusland. 1. Guvern. i sydøst, i det
sydligste Ural, 191 179 km.-; omtr. 2 mill, indb., hvoraf 22 pet.
danner den orenburgske kosakhær. (Guvernøren tillige
hetman for de orenburgske kosakker.) I nordvest
bjergland (i Ural Ja man Tau 1645 m.), i sydvest hører det
til den aral-kaspiske steppe. Hovedelv er Ural, i
nordvest flyder Bjelaja til Kama, i nordøst Myas og Ui til
Tobol, i syd talrige (natron-)sjoer. Vigtig guld- o. a.
bergdrift. — 2. G u ver nem e n tets hovedstad, ved Ural og
jernbanen Samara—O. — Tasjkent; 72 000 indb. 34
ortodokse, 1 luthersk, 1 ro m er sk - katolsk kirke, 7 moskeer.
Sæde for guvernør og græsk-ortodoks biskop.
Orense, Spanien. 1. Provins i Galicien, inde i landet
nord for Portugal, 6979 km.-; 420 000 indb. (1909). —
2. Provinsens hovedstad, ved Minho og jernbanen langs
denne; 15 000 indb. Gotisk katedral fra 1220.
Mineralkilder, væveri og chokoladefabrikation. O. var engang
svevisk residens.
Ore^stes er en oldgræsk herosskikkelse, søn af kong
Agamemnon, Myken ais behersker, og Klytaimnestra.
Efter drabet paa Agamemnon levede O. hos kong Strofios
i Fokis og indgik med hans søn Pylades det inderligste
venskab. Syv aar senere dræbte han Klytaimnestra som
den, der havde anstiftet faderens drab, og hendes boler
Aigistos. Men efter drabet, som efter sagnet selve
Apollon havde tilskyndet til. drev samvittighedskvaler,
personliggjort i erinyerne. ham fra sted til sted, til Apollon
i Delfi optog ham i sit tempel og derefter lod ham
dømme af Areopagos i Athen. Da stemmerne her stod
lige, afgjorde Athena sagen til O.s frikjendelse. Efter
nogle aar blev han senere konge i Mykenai, og P3^1ades
egtede hans søster Elektra. Sagnene har afgivet rigt og
ofte behandlet stof for digtningen. løvrigt nærmer O.s
staunen® forundres, forbauses,
studse.
staunenswert(h),-würdig (t)
forbausende.
Staupbesen ® m, bøddelris.
Staupe, Stäupe ® f, kagstryg
ning; piskning; smitsom sygdom;
epilepsi, zur S. schlagen piske
til kagen.
stäupen ® kagstryge, piske.
Staupenschlag ® m,
Stäupung f, kagstrygning, piskning,
staurolite, staurotide ©
staurolit, korssten.
staut — ® prächtig, keck,
ansehnlich - (ê) fine-looking, stalwart,
sturdy — ® magnifique, noble.
Stauung ® f, opdæmning;
stuvning.
stav — ® Stab, Stock m — ©
staff, stick; (bryde s.en over en)
condemn, denounce — ® bâton m;
(tynd) baguette, verge f; (bryde
s.en over en) condamner
(irrévocablement), crier haro, tollé sur.
stav (tøndes.) - ® Daube f;
(falde i s.er, tønde) zerfallen, (fig.)
in Träumereien versinken - ©
stave; (falde i s.er) be staved, (flg.)
fall into a revery, be lost in thought
— ® douve f; (falde i s.er) tomber
en javelle, (fig.) devenir distrait.
Stave - ® buchstabieren — ©
spell - (f) épeler; ortographier ;
(s. sig gjennem) déchiffrer.
Stave © (tønde)stav; strofe;
slaa hul, slaa staverne ind; knække,
knuse. S. off støde, holde borte;
forhale ; afverge. be S.d ogs. falde
i staver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
