Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orient ... - Ordbøgerne: S - stayer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
steam-engine—Stechheber
1467
Oripigme^nt—Orkla
1468
Seirios (d. e. Sirius). — 2. (Astr.). Vore vintermaaneders
smukkeste stjernebillede, kjendeligt ved de tre
belte-stjerner («Hellige tre konger»). I skuldrene sees den
rødlige Betelgeuze og den hvide Bellatrix, i foden den
klare Rigel; mellem smaastjernerne under beltet sees i
kikkert en stor stjernetaage. O. omtales i Jobs bog 9 og
38 kap. og var kjendt af Homer og Hesiod 800 aar
f. Kr. Nordboernes «Frøyjas rok» menes at være
midtpartiet af O.
Oripigme’nt, se Arsen sulfide r.
Orissa, landskab i Indien, division af prov. Bengalen,
ligger langs den Bengalske bugt s. for det egentlige
Bengalen og n. for præsidentskabet Madras, omtr. 23 500 km.^
med 4V2 mill. indb. Det omfatter Mahanadis og
Brah-manis forenede deltaer og et lavt fjeldland indenfor.
Orizaba. 1. Pico de O., aztekisk Citlaltepetl, 200 km.
0. for byen Mexico, det høieste fjeld i Mexico og den
høieste top i Nord-Amerika s. for Alaska, 5550 m. O. er
en vulkan, som har havt udbrud i nyere tid. Toppen
er dækket af evig sne. Blev besteget første gang i 1846.
— 2. By i Mexico, staten Veracruz, lige s. for fjeldet O.;
32 894 indb. (1910). xMange kirker, flere fabriker, som
drives ved vandkraft.
Orkan er vind med en hastighed af over 30 m. pr.
sekund eller en vindstyrke af 6 efter landskalaen, 12 efter
Beaufortskalaen. Rene o. er sjeldne i Norge. Tropiske
o. er hvirvelstorme i Vestindien, det Indiske hav
(Bengalske bugt, det Arabiske hav, Mauritius), det Stille
ocean (Filippinerne, Kinakysten, Japan), hvor de kaldes
taifuner. De kommer mest i sommertiden.
Orkedalen, herred i Søndre Trondhjems amt
omkring Orklas nedre løb, 470.33 km.^ med 6483 indb.
(1910); 13.57 pr, km.^ Herredet, der svarer til O.
prestegjeld og sogn, omfatter en del af Orklas nordsydgaaende
flade, veldyrkede dalføre med tilgrænsende ikke
synderlig høie skogaaser i øst og vest. I vest grænser herredet
til Romsdals amt. Ovnfjeld i n.v. er 833 m. Ved Orklas os
ligger strandstederne Orkedalsøren (s. d.) og Thamshavn
(s. d.), hvor Oi’^kedalsbanen har sit endepunkt. Af
arealet opgives 64.55 km.’ at være aker og eng, 185.50 km.’^
skog, 26.10 km."^ ferskvand; resten er udmark, snaufjeld
og myr. Af det uopdyrkede areal opgives 6235 maal at
være skikket for opdyrkning; i tidsrummet 1901—07
nyopdyrkedes der 1520 maal. De vigtigste næringsveie
er jordbrug og skogdrift. Tre meierier. Adskillig
fabrikdrift, særlig i strandstederne Orkedalsøren og Thamshavn.
Thamshavn er tillige sædet for en række bedrifter, der
er knyttet til kommunikationsaktieselskabet Thamshavn
—Svorkmo—Løkken. Folkehøiskole. Tre mindre
ugeblade. O. sparebank, oprettet 1844. Antagen formue
1910 7 315 400 kr., indtægt 1 091 835 kr. Herredet staar
i hovedveisforbindelse over Gulosen med Trondhjem i
nordøst, gjennem Meldalen med Dovre og Kvikne i syd
og med Kirkesæterøren og Vinjeøren i vest. Den
elektriske jernbane Thamshavn—Svorkmo—Løkken passerer
gjennem herredet. Livlig dampskibsforbindelse mellem
Orkedalsøren—Thamshavn og Trondhjem.
Orkedalsøren, strandsted ved østre bred af Orklas
udløb i Orkedalsfjorden, den sydvestligste gren af den
indre Trondhjemsfjord, Orkedalen herred. Søndre
Trondhjems amt. I O. er jernbanestation, post, telegraf, damp-
skibsanløb. Der er apotek, bank, flere hoteller,
skyds-station, kapelkirke, et sygehjem m. m. Flere fabriker,
hvoriblandt nævnes et pottemager], to garverier, et farveri,
en snedkerfabrik m. fl. Ga. 1300 indb.
Orkelhø (el. Store O.), 1537 m. høit fjeld i Opdal
herred, Søndre Trondhjems amt, nær grænsen mod
Hedemarkens amt. Ved foden af O., paa dets vestside, ligger
det lille vand Store Orkelsjøen, hvorfra elven Orkla
har sit udspring.
Orke’ster (eg. danseplads) var i det antike græske
teater sce nepladsen nærmest tilskuerne, hvor koret
bevægede sig. Da forsøgene paa at gjenreise den gamle græske
tragedie ’i slutningen af det 16 aarh. førte til en ny
kunstform, operaen, gik navnet over paa den plads,
musikeksekutørerne indtog^ og tilsidst paa selve
musikernes ensemble. I vor tid kaldes enhver større
samling af instrumentalmusikere o. Sammensætningen kan
være meget forskjellig: Stryge-o., harmoni-o., militær-o.,
janitschar-o., stort, lidet o. s. v. Besætningen er
overordentlig forskjelligartet. Haydns, Mozarts og Beethovens
er saaledes meget beskedne, og selv efterbeethovenske
symfonikere som Schubert, Schumann, Mendelssohn,
Gade, Bubinstein, Baff, Brahms stillede ikke store
fordringer. Ganske anderledes i den nyere tid med
symfonikere som Wagner, Bruckner, Berlioz, Mahler, Strauss.
Disses bestræbelser har skabt en hel verden af nye
orkestrale effekter og nye instrumenter, som f. eks. i de
sidste operaer af Strauss. Ogsaa opstillingen af o. kan
veksle, idet forskjellige hensyn til klangvirkningen gjør
sig gjældende. Antallet af faste orkestre i verden er
naturligvis uhyre stort. Som de berømteste kan nævnes
Gew^andhaus’ i Leipzig (Nikisch), operaorkestret (Strauss,
Muck) og det filharmoniske (Kunwald) i Berlin,
konserva-toriekoncerternes i Paris (André Messager), hoforkestrene
i Wien, München, Dresden m. fl.
Orke’strion var navnet paa et af Abbé Vogler
benyttet, antagelig af Kunz i Prag konstrueret, flytbart
orgelklaver med strenge og piber. Nu betegner det et af
Kaufmann i Dresden opfundet selvspillende musikverk,
som søger at efterligne et orkester.
Orkhonindskrifterne, gammeltyrkiske indskrifter
fundet i det nordlige Mongoli i nærheden af
Orkhon-elven. Det merkelige alfabet, hvori de er skrevet, blev
tydet i nov. 1893 af prof. Vilh. Thomsen. Indskrifterne
er indhugget paa monumenter, der har været reist til
ære for to tyrkiske høvdinger i begyndelsen af 8 aarh.
e. Kr. Sproget deri er det ældste tyrkisk, man kjender.
[Litt.: Vilh. Thomsen, «Inscriptions de l’Orkhon»
(Helsingfors 1896).]
Orkideer (orchidaceæ), se Marihaandfamilien.
Orkla, en af Trøndelagens længste og vandrigeste elve,
udspringer af Orkelsjøen i Opdal herred, flyder først
mod øst, senere mod n.v., gjennemstrømmer Kvikne,
Rennebu, Meldalen og Orkedalen og falder i
Orkedals-fjorden, en arm af Trondhjemsfjorden. Den danner
flere vandfald, hvoriblandt nævnes Sundsetfossene,
Toset-foss og Storfoss. Modtager en række betydelige bielve
(Byna, Grøna, Besa, Svorka m. fl.). Opgives for tiden
(1911) at repræsentere 2020 eff. hk. Nedslagsdistrikt
3053 km.^ I tidsrummet 1901 — 05 nedfløtedes der
gjen-nemsnitlig aarlig 8335 tylvter tømmer.
steam-engine@ dampmaskine,
he is a regular s. han er rigtig
et jern.
steamer @ damper, dampskib,
-baad.
steamer-duck (e) damperand.
steam-gauge @ dampmaaler,
manometer.
steam-packet (e) damppaket,
steam-passage (ê) dampgang.
steam-ship @ dampskib,
steam-wharf @
dampskibs-brygge,
steamy @ dampende,
damp-fyldt; taaget.
Stearin — ® stearin n - @
Stearine — (f) stéarine f.
stéarinerie (f) f, stearinfabrik.
stéarique ® stearin-.
steatite stéatite ® , sæbe ,
klæbersten.
steatocele stéatocèle ®
f, (med.) fedtbrok.
steatoma ©, steatôme (gm,
(med.) fedtsvulst.
Stechapfel ® m, pigæble.
Stechbahn ® f, turnerplads.
stechen ® stikke; gravere;
stikle. Silben s. være ordkløver.
einem etwas s. give en et vink
om noget.
Stecher ® ro, stikker, søger,
gravør; stikflue; snudebille;
stik-kaarde; lorgnet.
Stechfliege ® f, stikflue.
Stech gabel ® f, lyster.
Stechhandel ® m,
byttehandel.
Stechheber ® m, stikhævert.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
