- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1465-1466

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orient ... - Ordbøgerne: S - stayer ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1465

Orie’nt -Orïon

1466

Orie’nt (lat.), den himmelegn, hvor solen stiger op, øst,
dernæst de østlige lande, særlig om de tyrkiske
besiddelser i Europa, Afrika og Asien. Modsat occident (s. d.).

Orientalske region, se Dyregeografi.

Orientalske sprog, d. v. s. sprog, som hører hjemme
i Orienten (s. d.). Oversigtsmæssig kan man gruppere
dem paa følgende maade: A. Hamito semitiske sprog:
ægyptisk (koptisk), østafrikanske sprog (bischari, galla,
somali o. fl.), berbersprogene i Nord Afrika; østsemitisk
(babylonisk-assyrisk), vestsemitisk (1. nordsemitisk:
hebraisk (fønikisk), aramæisk (syrisk), 2. sydsemitisk:
arabisk, æthiopisk). B. Ariske sprog: indisk (vedisk,
sanskrit, pali, prakrit), iransk (gammelpersisk, avestisk,
pehlevi, nypersisk), samt armen is k (ligesom arisk en
gren paa den indogermanske sprogstamme). C.
Kaukasiske sprog: elamitisk (kossæisk), chaldisk, hetitisk
(mitani), lykisk, karisk, lydisk, mysisk (hertil er ogsaa
at regne etruskisk, iberisk og baskisk); nordkaukasisk
(abchasisk, tscherkessisk, lesgisk o. ti.), sydkaukasisk eller
kartvel’.k (geof gi k o. fl ). D. D r a v i d i s k e sprog (tamil,
malayalam, telugu, kanaresisk o. fl.). E. Ural-altaiske
sprog: 1. uralsk (samojedisk, finsk-ugrisk), 2. altaisk
(tyrkisk, mongolsk, tungusisk, japansk). F.
Indokinesiske sprog: 1. tibeto-burmansk, 2. siamo-kinesisk. De
under E og F anførte sprog tilhører den mongolske
race, og det samme er sandsynligvis tilfældet med det
sumeriske sprog, som taltes af den før-semitiske
befolkning i Mesopotamien. — Studiet af de o. s. begynder
først ved reformationens tidehverv, da man gav sig ikast
med hebraisk (det gamle testamentes sprog), og snart
ogsaa med de øvrige semitiske dialekter. Gjennem den
missionsvirksomhed, som ikke længe efter tog sin
begyndelse, blev interessen øget og synskredsen udvidet
fjfr. det af pave Urban VIII 1627 i Rom stiftede
Collegium pro fide propaganda). Det gjennem
handels-foretagender og krigerske ekspeditioner stadig intimere
samkvem med Orienten, senere ogsaa systematiske
udgravninger og arkæologiske undersøgelser, skaffede stadig
rigere materiale tilveie. Og studiet løsrev sig i første
halvdel af 19 aarh. mere og mere fra teologiens
førerskab, og der fremstod selvstændige orientalistiske
discipliner, som har sine repræsentanter ved de
forskjellige universiteter. Desuden er der i de større
hovedstæder særegne orientalistiske akademier eller seminarer.
Og i bibliotekerne forefindes tildels meget betydelige
samlinger af orientaKke manuskripter, ligesom der i
museerne er afdelinger for østerlandske oldsager. Til
centralisering af studierne tjener dels videnskabelige
tidsskrifter, dels internationale orientalistkongresser (en
af disse blev 1889 holdt i Stockholm og Kristiania).

Orientalske spørsmaal. Udtrykket det o. s. anvendes
om forholdene i det tyrkiske riges Middelhavslande,
særlig Balkan halvøen, den nærmere Orient. Aarsagen til
o. s. er modsætningen mellem de muhammedanske tyrker
og de undertvungne, kristne folkeslag, og løsningen af
det kan tildels siges at være indtraadt i det forløbne
aarh. ved udskilltlsen af nationalstaterne Grækenland,
Rumænien, Serbien, Montenegro og Bulgarien (erklæret
uafhængigt 1908), samt Englands anneksion af Ægypten
1882 og Østerrige-Ungarns af Bosnien-Herzegovina 1908.
Tilbage er nu kun Kreta, Albanien og Makedonien.

stayer—steam-casing

Vanskeligheden ved at faa det o. s. løst er stormagternes
skinsyge og tidligere navnlig frygten for Ruslands
erobringslyster. Af Tyrkiets udvikling som konstitutionel
enhedsstat vil naturligvis ogsaa meget afhænge.

Orientere sig, eg. «østne sig», blive klar over, hvor
øst er, derefter tinde sig tilrette (se O r i e n t).

Oriflamme [årifla’m] (af aurea flamma, auriflamma,
gylden flamme), de franske kongers gamle krigsbanner,
opr. Saint Denis-abbedens banner, som førtes af kongerne
som klosterets skytsherrer. Bestod af St. Dionysius’
(Denis’) ligklæde, et stykke rødt klæde af form som et
banner, endende i takker eller tunger, i hvis spidser
der hang kvaster af grøn silke, og som var fastgjort til
en gylden lanse. Skal sidste gang have været med i
krig i slaget ved Azincourt 1415.

Origënes (ca. 182—254), kirkelærer fra Alexandria,
velbevandret ogsaa i humane fag. Lærer ved
kateketskolen. I ungdommeligt sværmeri forstod han Matt.
19, 12 bogstavelig, hvilket udelukkede ham fra kirkelige
embeder. Efter et omflakkende reiseliv lod han sig dog
i Gæsarea vie til prestbyter, men hans biskop forviste
ham fra Alexandria og erklærede ordinationen for ugyldig.
Han døde som følge af pinsler, han havde lidt i
kristenforfølgelsen 250. O. er oldkirkens frugtbareste forfatter.
Han drev tekstkritik (verket «Hexapla»), eksegese
(skolier, homilier, kommentarer), dogmatik i skriftet «Om
begyndelserne», apologetik («Mod Celsus»). Hans
skarpsind og originalitet er enestaaende, men adskillige af
hans teologiske paastande er saa dristige, at kirken 553
satte kjettermerket paa ham.

Original (lat.), oprindeligt arbeide, urbillede (modsat
kopi), grundtekst; særling; oprindelig, medfødt,
eiendommelig, fra første haaod, egte.

Orihuela [oriuela], Spanien, by i prov. Alicante, ved
Segura og jernbanen Alicante—Murcia; 28 500 indb.
Bispesæde, fordams universitet. Silkeormavl, sæbe- og
salp terfabrikation.

Orino^co, den nordligste af Syd-Amerikas tre
hovedelve, udspringer paa Pie F. de Lesseps i Serra Parima
paa grænsen af Brasilien og Venezuela, 1300 m. o. h.
Rinder i en stor bue v., n.v., n., n.ø. omkring Guayanas
høiland og munder gjennem et stort delta i
Atlanterhavet s. f. øen Trinidad. Danner i sit løb en bifurkation,
idet den straks ovenfor byen Buenguardia sender elven
Gassiquiari til Baria, en bielv til Rio Negros hovedløb
Guainia; herved opstaar en forbindelse mellem O. og
Amazonas. Optager fra s. Atabapo, fra v. (fra Ånderne)
Guaviare, Meta og Apure, som gjennemstrømmer Llanos,
fra 0. Ventuari. O. er 2400 km. lang, har et vanddistrikt
paa ca. 1 mill, km.’^ og er i regntiden seilbar til
Atures-strykene (under ca. 0 /2° n. br.), hvor O. er ca. 1500 m.
bred. Dens munding opdagedes 1498 af Columbus, den
beseiledts vistnok allerede 1561 af Lope de Aguirre, men
udf »rskedes først 1800 af v. Humboldt.

Orîon. 1. (Mytol.). Sagnskikkelse fra Bøotien i Mellem
Grækenland. O. var en jæger, hvem Eos (morgenrøden)
fattede kjærlighed til. Han dræbtes da af Artemis «med
blide pile>. I «Odysseen» fortælles, at han ogsaa i
underverdenen som skygge levede sit jagtliv. Hos Ovid heder
det, at han forfulgte Pleiaderne (s. d.\ til han af Zeus
forvandledes til stjernebilledet O., fulgt af Hunden,

stayer (e) stanser; ventende;
støtte; udholdende hest;
hængetræ, paahængelig person,
uund-gaaelig.

Stay-lace © snørelidse,
stayless @ uden stans,
ustanselig.

Stay-maker © korsetfabrikant.
Stay-sail © stagseil.
Stay-tackle © stagtakkel.

stead © sted. in good, great,
much s. til god nytte,
steadfast e) (trofast,
steadiness © fasthed, støhed;
stadighed; trofasthed.

steading © gaard(s huse),
steady © fast; stø; stadig,
vedholdende; regelmæssig, rolig; støtte;
holde sUlle ; holde sig stø, bevæge
sig støt.

steak © stykke, skive, af kjød;
svinekotelet.

Steal © stjæle (sig til); luske
sig til (en fordel); stjæle, liste sig
(bort).

Stealer © tyv.
stealing © tyveri; tyvekost,
stealth by s. hemmelig,
ubemerket; i stilhed, i det skjulte.

stealthy (e) listende, hemmelig,
stjaalen. stifie.

Steam © dan:ip: dampe;
uddunste ; koge ved damp, dampkoge.
steam-boat(e)dampbaad. -skib.
steam-carriage è)
damptransport, førsel ved damp ;
landeveis-lokomotiv.

steam-casing,-jacket©damp-trøie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:06:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0799.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free