Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ormefrø ... - Ordbøgerne: S - steel-engraving ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1473
Ormefrø—Ormonde
1474
systemets bygning fra bløddyrene. Opstilles i
almindelighed som en af dyrerigets rækker eller stammer ; saavel
deres omfang som deres inddeling er dog adskillig
vekslende hos de forskjellige forfattere. Richard Hertwig
giver i sin lærebog følgende inddeling af ormestammen:
1. Understamme: Scolecider eller parenchymatöse o
Første klasse: Ptalhelmiter (fladorme); anden klasse:
rotatorier (hjuldyr). 2. Understamme: C o el h
elmin ter (o. med kropshule). Første klasse:
Ghætogna-ter (pilorme), anden klasse: nemathelminter
(rundorme), tredje klasse: ann el i der (ledorme), fjerde klasse:
enteropneusta (tarmaandende). Anhang til vermes: Første
klasse: bryozoer (mosdyr), andenklasse: brachiopoder,
tredje klasse: tunicater (sækdyr). — Efter Zieglers mere
moderne system opstilles sækdyrene som en egen række,
og ormestammen inddeles paa følgende maade: 1.
Understamme: Fladorme. Tillæg: Hjuldyr. 2. Understamme:
Rundorme; første klasse: acantocephaler (kradsere),
anden klasse: nematoder (egte rundorme). Tillæg:
Pi lor me. 3. Understamme: Ledorme. 4.
Understamme : Enteropneusta. Tillæg til stammen :
Mosdyr, brachiopoder. Efter atter andre forfattere bør
stammen vermes opløses i flere uafhængige stammer,
idet den fylogenetiske forskning ikke har leveret noget
sikkert bevis for alle de nævnte gruppers indbyrdes
slegtskab.
Ormefrø kaldes blomsterkurvene af artemisia dna
(compositæ), som hører hjemme paa Kirgisersteppen.
Hver blomsterkurv bestaar af 3—5 smaa og uudviklede
blomster. O. lugter eiendommelig, smager ubehagelig
bittert og indeholder en æterisk olje og ca. 2 pet.
santonin, G^-H^^Og, som er et syreanhydrid. Det er
indholdet af santonin, som betinger o.s udbredte anvendelse
mod spolorm. Man tager 0.5—2 gram indtil 10 gram
om dagen i honning eller sirup. Af santoninpastiller
(trochisci santonini), som hver indeholder 0.025 gram
santonin, gives børn en pastille morgen og aften og
derpaa som afførende middel amerikansk olje.
Ormegaard el. ormegrav, fordybning el. indelukke,
hvori der holdes slanger, og hvor dødsdømte hensættes.
Omtales flere gange i den norrøne litteratur. Gunnar
Gjükeson og Ragnar Lodbrok lod sit liv i o.
Ormen lange kaldtes det store krigsskib, som Olav
Trygvessøn lod bygge til sit Vendlandstog. Efter Olavs
fald ved S vol der kom det, haardt medtaget, i Erik jarls ele.
Ormepadder, en gruppe el. orden af padderne, som
væsentlig udmerker sig ved, at de helt mangler lemmer.
Legemet er tverfuret og ligesom afdelt i ringe. Øinene
er rudimentære og sidder under huden. De lever som
unger i vand og aander ved gjeller, som ældre er de
landdyr og aander ved lunger. Alle o. lever i jorden
paa samme maade som medemark og nærer sig
væsentlig af insektlarver og orme. Der kjendes nogle og tyve
arter fordelt paa tre slegter, som tilhører den varme
zone i den gamle og nye verden.
Ormesby [å’dmzhi], England, by i Yorkshire, inde i
landet kort s. for Tees Bay og Middlesbrough; 9500 indb.
Jernverker.
Orme’s Head [å’omzhed], Great-England, forbjerg,
det nordvestligste hjørne af Wales, ved nordindgangen
til Menai Strait. Fyr.
steel-engraving— Steg
Ormeslanger (typhlopidœ), en underorden af
slangerne, der karakteriseres ved kort, ikke særskilt
merkbart hoved, rudimentære øine, meget liden mundspalte
paa undersiden. Den sidste kan ikke, som vanlig hos
slangerne, udvides. Halen er meget kort. Tænder
mangler enten i over- el. underkjæven. Gifttænder findes
aldrig. De er meget smaa, tynde slanger, der lever
borende i jorden som medemark. De er udelukkende
begrænset til varme og tropiske dele af den gamle og
nye verden. Sin fornemste udbredelse og artrigdom har
o. i den orientalske og australske region.
Ormestad, Ingvald Marius (1874—), n. socialist
og socialpolitiker. 1891—98 instrumentmager, 1898—
1909 forretningsfører for Norsk jern- og metalarbeideres
forbund. Fra juli 1911 forretningsfører for den da
oprettede Kra. kredssygekasse. 1902—07 medlem af Kra.
kommunestyre, 1905—07 i formandskabet. Tidlig meget
virksom for socialdemokratiets sag ; 1901—06 medlem af
styret for det Norske arbeiderparti, 1903—06 viceformand
og 1905 —11 medlem af sekretariatet for Arbeidernes faglige
landsorganisation. Siden 1909 medlem af arbeidsraadet.
Ormesygdom (helminthiasis). De hos mennesket
hyppigst optrædende orme er de tre bændelorme (tænia
solium og mediocanellata og botriocephalus), spolormen
(ascaris lumhricoides) og springormen (oxyaris
vermi-cularis). — Bændelormene erkjendes ofte først ved
iagttagelsen af led af ormene i afl’øringen. Undertiden høres
ubestemte klager over smerter i underlivet, vekslende
appetit, ofte med sterk sultfornemmelse og forskjellige
nervøse symptomer: hovedpine, svimmelhed, forbigaaende
synsforstyrrelser o. s. v. Bændelorm træffes hyppigst hos
folk, som nyder raat eller ikke tilstrækkelig stegt eller
kogt kjød af dyr, hvor «blæreormen» findes, og navnlig hos
personer, som har med madlavning at gjøre (kokkepiger).
— Heller ikke spolormen giver karakteristiske
symptomer. Den findes navnlig hos børn. De klager over
smerter i underlivet, om navlen, er blege, skjærer tænder,
har undertiden krampe og andre nervøse symptomer. —
Springormen findes ligeledes især hos børn, hvor den
navnlig har sit sæde i endetarmen, hvorfra den vandrer ud
og hen paa kjønsdelene og giver anledning til sterk kløe.
Ormetelg (aspidium filix mas), en kraftig, indtil mer
end meterhøi bregne med dobbeltfin nede blade, hvis
forholdsvis korte stilke er tæt skjældækket.
Sporehobene er store med nyreformet, fast, ikke affaldende
slør. En af vore mest udbredte bregner, som
forekommer i skog og krat over hele landet.
Orm Ivarssøn, alm. kaldt k o n g s b r o d e r, var søn af
kong Harald Gilles enke Ingrid og Ivar Sneis paa
Oplandene og saaledes halvbroder af kong Inge Krokryg, til
hvis fornemste støtter han hørte. Efter Inges fald
sluttede O. I. sig til Magnus Erlingssøn. Han var gift med
kong Eystein Haraldssøns enke og landets mægtigste mand
næst efter Erling Skakke. O. I. faldt i slaget ved
Norefjorden (Fimreite) 15 juni 1184.
Ormonde [ådmdnd], en g.-irsk adelstitel i familien
Butler. 1. James Butler, første hertug af O. (1610
—88), statholder i Irland, trofast forsvarer af
Stuarter-nes sag, efter restaurationen 1661 udnævnt til hertug og
atter statholder i Irland. — 2. James Butler, anden
hertug af O. (1665—1745), forlod 1688 Stuarterne og
(staal)hærde. German, furnace
s. raastaal.
steel-engraving (e) slaalstik.
steelines © staalhaardhed.
steel-pen coat @ knifaetang.
steel-solder © loddelim.
steel-trap @ saks, til fangst,
steely © staai , afstaai;
staal-dannende; -haard, -hærdet.
steelyard © bismer, the S. et
hanseatisk kontor og oplag i London.
steep © steil, brat; steilt sted,
stup, skrænt; gjennembløde, -væde,
neddyppe, bade ; udvande, udbløde;
udtrække; (fig.) bedække ganske;
bad, beis (til korn).
steepen © blive steil(ere),
brat-(lere).
steepish © noget steil,
temmelig brat.
Steeple © (kirke)taarn,
(klokke)-taarn; (kirke)spir.
steeple-chase © hinderløb,
-ridt, -ridning.
steepness © steilhed, brathed.
Steep-to © braa, steil, som
skraaner raskt ned (mod dybet).
Steer © (gjeld)okse, fra 1-4 aar.
Steer © styre.
steerage © styring ; anden
kahyt, plads. S. way styrefart.
steering-wheel © rat.
steering-wheelsman ©
rorgjenger.
steeve © reise, om baugspryd ;
fald, (baugspryds)reisning,
heldning mod horisonten. Se ogs. steve.
steg — ® Braten m — © roast,
joint — ® rôti m.
Steg © m, (fod)sti, gangsti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
