Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ormefrø ... - Ordbøgerne: S - steel-engraving ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stéganographie—Stehkragen
U75
Ormusstrædet—Ornitologi
1476
fulgte Vilhelm III. 1702 statholder i Irland, 1711 efter
Marlborough øverstkommanderende for hæren i
Nederlandene, men foretog ingen krigsoperationer paa grund af
fredsforhandlinger. 1715 anklaget for høiforræderi og dømt;
levede siden i udlandet og blev atter Stuarternes mand.
Ormusstrædet, forbinder den Persiske bugt med
Omanbugten og derigjennem med det Indiske hav (det
Arabiske hav).
Ormuzd (Ormazd; græ. Oromazes el. Oromasdes) er
en senere form af det gammelpersiske Ahura Mazda, i
parsismen navn paa Gud, som har skabt verden, og fra
hvem naturens lovmæssighed stammer; han er det ogsaa,
som opholder verden, og som ved tidernes ende skal
dømme den ud fra de love, han selv har givet. Se
for-øvrigt Mazdeisme, Ahr i man og Amshaspand.
Orname’nt, prydelse til udsmykning af et
arkitektonisk eller kunstindustiielt verk. Det kan være af saavel
plastisk som af malerisk og lineær art.
Ornamentikk, ornering skuns t, betegnelsen for en
samlet gruppe ornamenter. Man skiller gjerne mellem
geometrisk (linje-)o., dyre-o. og plante-o.; desuden
kan nævnes symbolsk o. og den «abstrakte» fantasi-o.
uden forbillede fra natur eller geometri. Hvor o. anvender
naturmotiver, vil man stadig kunne finde to forskjellige
strømninger, én, der lægger vegt paa den naturalistiske
gjengivelse^ og én, der stiliserer motiverne, ofte saa
sterkt, at det opr. forbillede ikke længere lader sig
gjen-kjende. I o. spiller symmetrien en stor rolle, ligeledes den
rytmiske gjentagelse i én retning (border) eller dækkende
en hel flade (mønster, den «evige rapport»). Hvad der maa
gjælde som en hovedregel for al o. er, at den tilpasses
den gjenstands eller den flades form og bestemmelse, som
den skal pryde. Historisk seet er den geometriske o.
den ældste, tilhører naturfolkene, optræder først som
udsmykning med linjer og punkter, men optager senere
en mængde andre motiver som cirkelen, siksaken,
bølge-linjen, spiralen, polygonen etc. Den græske mæander
er et eksempel paa linje-o.s senere udvikling. Tidlig
optræder ogsaa dyre-o., saaledes finder vi den hos den
kretensiske kulturgruppes folk, hos ægypterne, hos de
germanske folk o. s. v. Plante-o. optræder vel tidligst i
Ægypten, hvor den særlig anvender plantemotiver som
lotus, papyrus etc. Paa græsk jordbund finder en meget
vigtig udvikling sted, idet rankemotivet opstaar. Den
græske plante-o. anvender særlig akanthus-blade,
palmetter o. 1. Grækerne udformer i det hele taget sin o.
til et strengt system. Romerne tvinger et nyt element
ind ved sine figurmotiver. Den antike o. danner
udgangspunktet for den oldkiistelige, for den byzantinske
og den romanske. Den byzantinske o. forstaar i høi
grad at benytte farven; endmere gjælder dette den
muhammedanske o., hvor de strenge antike linjer helt
taber sig, og hvor mønstret bliver det herskende. I
Europa tilfører den gotiske stil o. nye elementer fra
planteverdenen og anvender desuden med forkjærlighed
overalt arkitektoniske motiver. Renaissancen
gjenop-tager igjen den antike o., omend med modifikationer;
barokken bygger videre og anvender ogsaa flere nye
motiver (f. eks. tulipanen, «øreflip»motivet etc.).
Rokokoens o. er væsentlig et usymmetrisk spil med elegant
svungne former og linjer uden tydeligt natnrforbillede.
gangbro, -bret; stol (paa fiolin);
(bogtrykkers) steg; (bukse strop.
Stéganographie ® f,
ste-ganography (e) sifferskrift, skrift
med hemmelige tegn.
Stege - Ct3 braten; backen; (i
grvde) schmoren - (e)rcast; (brød)
bake; (paa rist) broil, grill; (i
pande) fry - (?) (faire) rôtir; (paa
pande) (faire) frire ; (paa rist)
griller; (i aske, bage) cuire.
stegefedt - ® Bratenfett n —
@ drippings, kitchen-stuff - ®
graisse (f) de rôti.
stegeovn — (t) Bratofen m —
(e) oven — (f) four m (à rôtir).
stegepande — (|) Bratpfanne f
- @ frying-pan, dripping pan
-(t) poêle (f) à frire.
Louis XVI-stilen og empiren griber igjen til den antike
formverden, og det 19 aarh. bevæger sig senere
uselvstændig i saa godt som alle tidligere tiders o. Først
henimod slutningen af aarhundredet sker et omslag, idet
man søger bygget op en ny o. paa grundlag af
selvstændige plantestudier, idet dog nu o. mere og mere
synes at ville anvende den «abstrakte» o. ubundet af
naturforbillede og ofte af en sterkt geometrisk karakter.
Den enkelte stilperiodes o. har ofte vist tilbøielighed til
at tage nationalt særpræg; her kan f. eks. nævnes den
norske saakaldte «dragestil» under den romanske periode,
videre den karakteristiske forskjel mellem italiensk og
tysk-hollandsk renaissance etc. Ligeledes opdeler man
ofte den enkelte stilperiode i mindre afdelinger, taler
f. eks. om unggotik, høigotik, sengotik etc. At o. ogsaa
ofte til en vis grad har præg af den art gjenstande,
den skal pryde, siger sig selv; der vil saaledes gjerne
være forskjel paa den o., der skal anvendes f. eks. til
tekstilarbeider, og den, der skal anvendes til keramiske
produkter. (Se planche Ornamentik.)
Ornat (lat.), smykke, embedsdragt, især om
preste-dragten.
Orne [årn], Frankrige, depart, i Normandiet, omkring
de øvre løb af elvene Orne og Sarthe, 6144 km.^ 316 000
indb. Hovedstad er Alençon.
Orne, se Svin._
Ornithopus sativus («serradel»), en enaarig belgplante
fra Syd-Europa, dyrket som foderplante.
Orning, en opr. dansk adelsslegt fra midten af 15 aarh.,
der ogsaa kaldes Bølle, og som optraadte i Norge ved
midten af 16 aarh. Til siegten, der uddøde i 1786 med
løitnant Ove Ramel Sehested O., hører lensherre og
admiral Erik Ottesen O. til Vatne, der som
generaladmiral deltog i slaget paa Kolbergheide i 1644. Fra
hans sønnedatter Blanceflor Cathrine O. (d. 1748), gift
med løitnant Daniel Fogt, nedstammer en endnu her i
landet levende siegt O. [Litt.: «Danmarks adels aarbog>
1907, XXIV.]
Ornitologi (græ.), læren om fuglene. Den første
ornitologiske forfatter var Aristoteles, som omtaler 140 arter
fugle og nævner enkelte træk af deres anatomi. Han
karakteriserer fuglene som «tobenede og med vinger » og
paapeger, at forskjellige ting kan lægges til grund for en
systematisk inddeling, som han imidlertid ikke forsøger
sig paa. Efter hans tid laa o. saagodtsom urøit i mange
hundrede aar; selv langt ud i middelalderen nøiede man
sig med i hovedsagen at referere Aristoteles som den
urokkelige autoritet. I det 15 aarh. begyndte studiet af
fuglene at tage opsving, men det \ar først, da Linné i
1735 indførte den binære nomenklatur og de
systematiske begreber klasse, orden, familie, siegt og art, at
grundvolden blev lagt til den moderne o., som fra nu
af særlig for systematikens vedkommende udviklede sig
hurtig, idet talrige nye arter blev beskrevet og
indlemmet i s3’’stemet. Nu kjender man omkring 10 000 arter
af nulevende og over 600 uddøde fugle. Studiet af
fuglenes indre bygning var imidlertid blevet forsømt, og de
faa anatomer havde ikke samarbeidet med
systematikerne. Det var først Darwins udviklingslære, som gav
stødet til indgaaende anatomiske undersøgelser, der snart
viste, at Linnés system var unaturligt og ofte byggede
stegg — ® Männchen n ; Hahn
m - © cock, male (bird) — (Î)
coq ; mâle m.
Stegning - (f) Braten n - (g
roasting, baking osv. - (f)
rôtissage m; cuisson f.
Stegreif (t) m, stigbøiie. aus
dem S. dichten improvisere.
Stegreifdichter (t) m, im-
provisatoi’.
Stegreif handwerk (t) n,
Straten røveri.
Stegreifritter ® m, straten-
Stfchbierhalle ® f, ølhal for
staaende gjester.
Stehen (t) staa; holde stand;
klæde.
Stehkragen ® m, opstaaende
snip.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
