Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Osimo ... - Ordbøgerne: S - stemless ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1485
Osïmo—Oskar
1486
stemless - stemmehammer
\
n ■
y
A,
Osiris paa sin trone med
svøbe og scepter.
Madison; 33 062 indb.(1910). Store
sagbrug og andre fabriker.
Osimo, by i Italien, prov.
Ancona; 6450 indb. (1901). O. har
domkirke, gymnasium, teknisk
skole og dri\er silkeormavl.
Osiris, ægyptisk gud; opr.
sol-og vegetationsgud i byen Busiris
(d. e. «0.S bopæU) i deltaet;
dyrkelsen af ham blev imidlertid
allerede tidlig overført til byen
x4bydos i Øvre Ægypten, hvor
man fremviste hans grav og
dyrkede ham som gad for de afdøde.
I den ægyptiske mytologi er han
" stillet sammen med gudinden Isis
(s. d.); disse to var i den
græskromerske tid de fornemste
ægyptiske guddomme.
Osj (Osch, Osh), by i rus. Turkestan, prov. Ferghana,
ved Kara-darja; 43 483 indb. (1908). O. ligger 1230 m.
o. h., 50 km. s.ø. for endepunktet af den Transkaspiske
jernbane og er udgangspunkt for en god vei til Pamir.
__Oskarl, Josef Frans,
n. og SV. konge, f. 4 juli
1799 i Paris, d. 8 juli
1859 i Stockholm, søn
af den franske general
Bernadotte (Karl Johan)
og Eugénie Desirée Clary,
kom som 11 aars gut til
Sverige, hvor han som
vordende tronfølger fik
titelen hertug af
Södermanland og snart ved
sin iatelligens og
arbeid-somhed blev meget
populær. Ogsaa i Norge, hvor
han første gang var 1814,
vandt han sympatien for
sig. Kronprins 1818. Fik
i Sverige en fin æstetisk
dannelse og ud merket
indsigt i statsret,
statsforvaltning og
samfunds-spørsmaal, navnlig strafferetspleie og folkeoplysning. Skrev
1839 en række bladartikler om folkeskolevæsen og udgav
1841 (anonymt) «Om straff och straffanstalter» med et varmt
forsvar for en human strafferetspleie. Frisindet i begge
lande satte sit haab til hans reformiver. 1823 indgik han
egteskab med Josefine Beauharnais, prinsesse af
Leuchtenberg. Ved sin liberalisme vakte han sin aldrende faders
mishag, saa denne i sine sidste leveaar søgte at holde
kronprinsen udenfor statsforretningerne. O. I’s tronbestigelse
1844 betegnede et systemskifte. I Norge imødekom kongen
folkets ønske i tlagspørsmaalet, idet det norske
handels-flag med unionsmerke blev orlogsflag, kongen fik særskilt
titel for de to lande, Norges vaaben ændredes til større
overensstemmelse med landets gamle emblemer, og 1847
oprettedes St. Olavs-ordenen som egen norsk ridderorden.
I det hele bevarede dog regjeringen i O. l’s tid et afgjort
Kong Oskar I.
konservativt præg, og oppositionen i stortinget fik først i
kongens sidste leveaar tilstrækkelig styrke til at sætte noget
af sin vilje igjennem. Under en i alt væsentligt fredelig
udvikling tog Norge ligesom Sverige i O. I’s tid et sterkt
økonomisk opsving. Navnlig havde skibsfarten en
glimrende periode efter ophævelsen af den engelske
naviga-tionsakt 1850, den indre samfærdsel øgedes ved mange
nye veianlæg, udførselen af trælast og fiskevarer steg,
landbruget støttedes ved oprettelsen af Norges
hypotekbank 1851 og handelen af en række nye privat- og
sparebanker. Skolevæsenet udbyggedes med fagskoler, bl. a.
landbrugsskolen paa Aas 1859. Ogsaa andre vigtige
reformer blev gjennemført, saaledes blev dissenterloven
vedtaget 1845, forbudet mod jøders adgang til riget
hævedes 1851. Demokratiet begyndte at organisere sig
partibevidst under Johan Sverdrups ledelse. Med stigende
oplysning og materiel kultur tog nøgterhed og sedelighed
vekst. Den skandinaviske samfølelse var i disse aar
sterkere end nogensinde; 1848 sendtes en hærafdeling
paa 5000 mand svenske og norske tropper til Fyn,
hvorhos Sverige og Norge tiltraadte Londonerprotokollen
af 8 mai 1852 som garanter for Danmarks integritet.
Kongens politiske maal var en sammenslutning af de tre
skandinaviske riger paa grundlag af en dynastisk union.
Statholderposten i Norge blev ved Løvenskiolds afgang
1856 ubesat, men til gjengjæld fik Norge prins Karl
som vicekonge». Den 25 nov. 1855 afsluttede Norge
og Sverige i anledning af de med Rusland stedfundne
rivninger angaaende lappernes vandringer med England
og Frankrige den saakaldte Novembertraktat, som
garanterede den Skandinaviske halvøs integritet. O.
I’s sundhed var i hans sidste leveaar helt brudt, og
han maatte 1857 overlade regjeringen til kronprins
Karl. O. I havde fire sønner, Karl (i Sverige XV),
Gustaf (1827—52), Oskar (II) Fredrik og August (1831
—73) og datteren Eugénie (1830—89). — Oskar II
Fredrik (1829—1907), norsk og svensk konge 1872
—1905, SV. konge 1905—07, O. I’s tredje søn. Hans
ypperlige evner udvikledes paa den omhyggeligste maade,
saa han fik en mangesidig og frugtbringende
videnskabelig, praktisk og
æstetisk, i et og alt
mønstergyldig uddannelse.
Hans specialfag blev
sjø-mandskab, og 1845 blev
han sekondløitnant i den
svenske og norske
marine. En række
afhandlinger fra ungdomsaarene
og udover vidner om
hans omfattende indsigt
i marinevæsen og
sjø-krigsførsel, og hans
digtsamling «Ur svenska
flottens minnen» (Sthm.1858)
lagde for dagen ikke blot
dyb poetisk følelse, frisk
opfatning og kunstnerisl
herredømme over
formen, men ogsaa en
levende begeistring foi
stemless @ stilkløs.
stemlet @ liden, ung stamme,
stængel. ^
stemme — ® stimme f — (ë)
voice; (i musik) ogs. part; (ved
valg) vote, suffrage ; (orgel) stop —
(D voix f; (orkester) partie f;
(orgel) jeu m; (ved valg) vote,
suffrage m.
stemme — ® stimmen — ©
(om instrumenter) (at)tune; (ved
valg) vote; (i lovgivende
forsamling) divide; (det ser ikke) it does
not agree; (s. en for) dispose one
to ; incline one for ; (s. med) agree,
tally with; be consistent with;
(sfemt, musik) in tune; (konsonant)
voiced — (f) (mus.) accorder; (s.
en gunstig) gagner, disposer; (s.
fødderne imod) appuyer ; (være
rigtig) être juste, exact; (ved valg)
voter; donner sa voix.
stemmebaand - ©stimmen
band n — (e) vocal chord — ®
corde (f) vocale.
stemmeflerhed - ® Stimmen
mehrheit f — (e) majority,
plurality of voices - (D pluralité des
voix; majorité f.
stemmefrihed - ® freie Ab-
stimmung f — (e) liberty of
suf-frpg^ - (g vote (m) libre.
stemmegafFel — ®
Stimmgabel f — (ej tuning-fork — ®
diapason m.
stemmegivning ~ (t)
Stim-mengebung, Stimmabgabe,
Abstimmung f - @ voting - (D
vota-tion f.
stemmehammer — ® stimm-
’|-ot. ai L.Szarinski.)
Kons Oskar IT.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
