Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Osimo ... - Ordbøgerne: S - stemless ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1487
stemmejern—stemningsfuld
fædrelandet og dets historie. Sin digteriske produktion
fortsatte han stadig og med et udbytte, som i og for
sig vilde have beredt ham en smuk plads i den svenske
litteraturs historie. O. II var derhos en taler af høi rang.
Som militær avancerede han hurtig til de høieste
stillinger i den svenske og den norske flaade og hær
(viceadmiral og generalløitnant 1858). Uden at have nogen
direkte indflydelse paa rigernes styrelse repræsenterede
han ved adskillige anledninger sin broder kongen og
rigerne, saaledes ved verdensudstillingerne 1862 i London
og 1867 i Paris, saavelsom ved Norges tusenaarsfest ved
Haugesund 1872. Selv videnskabelig og kunstnerisk
virksom gav han altid aandsliv og ædel praktisk daad sin
opmuntring og støtte. 1856 blev han forlovet, 1857 gift
med Sofie af Nassau. 1872 besteg O. II de forenede rigers
troner. Hans stilling som unionskonge var fra første
færd af overordentlig vanskelig. Han imødekom 1873
nordmændenes ønske om statholderstillingens ophævelse
og oprettelse af statsministerposten i Kristiania og viste
i det hele længe forstaaelse for de norske
selvstændighedskrav, opgav saaledes 1891 ogsaa formelt kongemagtens
ret til at indsætte en vicekonge i Norge. Men efterhaanden
følte han sig, hvor det gjaldt løsningen af unionelle
spørsmaal, stadig sterkere bundet af hensyn til Sverige,
om det end ikke var hans skyld alene, naar
nordmændene i ham undertiden blot saa et andet lands
konge. En ulykke for ham var det, at hans varmblodige
temperament ikke tillod ham at holde sig udenfor striden,
hverken hvor det gjaldt unionen eller de norske
indrepolitiske spørsmaal. Om Norges politiske historie i O. IFs
regjeringstid og kongens andel deri se forøvrigt Norge:
Historie, sp. 1290 flg. Jfr. ogsaa Sverige: Historie. —
I O. Il s sidste regjeringsaar traadte unionsspørsmaalet
stedse mere i forgrunden, og kongens forfatningsmæssige
stilling blev for hvert aar vanskeligere, og da den
endelige krise kom i feb. 1905, var han desuden svækket af
sygdom og maatte, som oftere i de senere aar, overlade
regjeringsmagten til kronprins Gustaf. Da stortinget
23 mai 1905 paa trods af kongemagtens og Sveriges
modstand havde besluttet oprettelsen af eget norsk
konsulatvæsen, sad O II atter ved roret og nedlagde, under
den norske regjerings protest og mod dens indtrængende
forestillinger, 27 s. m. sit veto mod loven. Herved var
katastrofen gjort uafvendelig, og 7 juni fulgte stortingets
enstemmige erklæring om, at kongen havde ophørt at
regjere i Norge. Vinteren 1906 blev O. II syg for ikke
mere at tilfriskne. Den 6 juni 1907 oplevede han
imidlertid sit guldbryllup og i den anledning at se
smukke vidnesbyrd om sympati ogsaa fra det land,
hvis konge han ikke længere var. Den 8 dec. s. a. døde
han. O. II var en usedvanlig rigt udrustet
personlighed, en talentfuld kunstnernatur med høie idealer og
maal, varmhjertet impulsiv og derfor ikke altid saa rolig
behersket og afveiende, som statsmandskløgt fordrede.
Han var utvilsomt større som menneske end som
politiker. [Litt.: A. Hasselgren, «O. II. En lefnadsteckning»
(Sthm.^1908); J. Linck & H. A. Ring, «O. II, Sveriges
konung 1872 — 1907» (Sthm. 1908).]
Oskar Karl August, se Bernadotte.
Oskarsborg, Norges sterkeste sjøfæstning, anlagt for
at stænge indseilingen til Kristiania ved Kristianiafjordens
Oskar Karl August—Oskorei
1488
smaleste sted, ved Drøbak. De første anlæg paa den
lille 0 Søndre Kaholmen midt i fjorden byggedes i aarene
1845—56. De er senere helt ombygget og betydelig
udvidet, navnlig i 1890-aarene.
Oskarshal, kgl. lystslot ved Frogner kilen, opført for
kong Oskar I 1847—52 af arkitekt Nebelong, 1863 solgt
af kong Karl til staten for 80 000 spd. og stillet til den
regjerende konges disposition. O. er et karakteristisk
udslag af sin tids romantiske kunstretning, og den norske
kunst omkr. 1848 er rigt repræsenteret i slottet ved
Tidemands billedcyclus «Norsk bondeliv»,
landskabsbilleder af Gude og Frich, samt Michelsens statuetter af
gamle norske konger. O. bestaar af en treetages
hovedbygning med taarn, en aaben søilegang forbinder hoved-
~ T!’.OL Mf^V J j-ndahL)
Oskarshal.
j bygningen med spisesalen; ved stranden ligger en port»
S bygning med tjenerværelser. Udsigten fra O. over
Kristiania og Kristianiafjordens indre er bekjendt for sin
skjønhed. Restaureret 1911.
Oskarshamn, havneby i Sverige, Kalmar län; 7916
indb. (1908). O. havde 1907 30 fabriker med 740 arbeidere
Havnen er rummelig og besøgtes 1907 af 1622 skibe
paa tilsammen 321 591 tons. Samme aar var der i O.
hjemmehørende 47 skibe paa ialt 15 088 tons.
Osker er en fællesbetegnelse for forskjellige
folkestammer, der i oldtiden boede i Syd-Italien, opr. maaske
kun for en enkelt af disse stammer, af hvilke samniterne
var den vigtigste; i lang tid beherskede de landet og
holdt stand mod Rom. Selv efter at have bøiet sig for
romerne udgjorde de et saa betydeligt folkeelement, at
Hannibal under anden puniske krig kunde støtte sine
bevægelser paa deres sympati. Efter romernes seier
tabte o. sit særpræg, og sproget, der havde naaet at
danne en litteratur, og hvorfra der haves en del
mindes-merker, døde hen.
Oskorei er i n. folketro et ridende følge af aander, som
færdes ude om nætterne, særlig ved juletider. Den farer
gjennem luften og røver gjerne mennesker og nøder dem
til at følge sig for kortere eller længere tid. Undertiden
slaar den sig ned paa gaardene, «sadler af», helst der
hammer m — (e) tuning-hammer
— (f) accordoir m.
Stemmejern — ® Stemmeisen
n — @ mortise-chisel - ® ciseau
m.
stemmekugle - ®
stimm-kugel - (e) ballot - (f) boule f.
stemmeløs — (t) stimmlos —
© surd, whispered, breath — (f)
sans voix; muet.
stemmen (t) stemme, opdæmme;
dæmme for; støtte imod; hugge
tvers over, fælde; (sich gegen
etwas s.) modsætte sig noget.
stemmenøkkel - (î)
Stimmschlüssel m - © clef, cliff — (g
clef (f) de piano.
stemmeret — (g) Stimmrecht
n — (e) right of voting;
(almindelig s.) universal suffrage - (f) droit
de vote, de suffrage; (almindeligs.)
suffrage (m) universel.
stemmeridse — (t) Stimm
ritze f - @ gloUis — ® glotte f.
stemmeseddel — (î)
Stimmzettel m — @ voting paper — (f)
bulletin (m) de vote.
stemning — (t) Stimmung f;
(vinde s.en) die Gemüter für sich
gewinnen - @ (mus.) tuning, tune;
(lune) mood, humour, temper;
feeling, spirit, sentiment — (f)
(mutS.) accord; (ßg.) sentiment m;
disposition, humeur f; (begeistring)
enthousiasme m ; (indtryk)
impression; (oprømthed) animation f;
(s.en, folkets) les esprits.
stemningsfuld ~ ®
stimmungsvoll, -reich - © full of
warmth, instinct with feeling —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
