Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oslo ... - Ordbøgerne: S - stemningsmenneske ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stempling—stenfrugt
1491
Oslo bispedømme—Oso^rkov
1492
gerne modsatte sig dette ønske. Efter branden 1624
hjalp ingen modstand længere; ved kongebrev af 28 sep.
og 4 okt. 1624 blev O. befalet rommet og flyttet over
til Akershagen for at nyde beskyttelse af kanonerne paa
voldene paa Akershus. — O. bys tomter og bymark blev
s. a. udlagt til ladegaard for Akershus slot og blev som
saadan en del af Akers herred samt annekssogn til
Aker, for endelig i 1857 at indlemmes i Kristiania by.
Oslo bispedømme. Ved Olav Kyrres inddeling af
landet i faste bispedømmer (1066—93) blev Oslo det
faste sæde for en biskop, som raadede over Oplandene
og Viken. Under Olav Kyrre blev Halvardskirken bygget
som katedralkirke for O. b. Ved oprettelse af bispestolen
paa Hamar 1152 udskiltes de oplandske fylker fra Oslo.
— Efter reformationen sloges i 1541 Hamar stift atter
sammen med Oslo, hvorfra Hamar igjen udskiltes i 1863.
Osman I (1288—1326), grundlægger af det Osmaniske
rige; søn af tyrkerhovdingen Er togrui, der var trængt
ind i Lilleasien med sin stamme. 1299 erklærede O. sig
for sultan, uafhængig af Seldsjukerne, og stammen tog
efter ham navnet osmaner (s.d.).
Osman Digna (d. e. den skjeggede) (1835—1900),
mahdistisk kriger; hed oprindelig George Nisbet, født i
Rouen, kom tidlig med moderen til Alexandria og op
droges i islam. Arvede sin muhammedanske stedfaders
store formue og slavehandlerforretning, støttede Arabi
pasha (s. d.) 1882, valgtes til høvding af sjeikerne i
Øst-Sudan og fulgte som en dygtig feltherre mahdien i krigen
mod englænderne, indtil han blev slaaet dec. 1888.
Osma’ner (tyrk. osmanli), tyrkernes officielle
benævnelse, efter Osman 1, grundlæggeren af det osmaniske
dynasti.
Osma’niske rige, se Tyrkiet.
Osman Nuri pasha Ghazi (1837—1900), tyrk.
general; udmerkede sig i Krimkrigen og 1867 mod
oprøret paa Kreta, 1874 general. Ledede 1876 det seierrige
felttog mod serberne, slog 1877 russerne ved Lowatz og
befæstede sig derpaa i Plevnastillingen, som han i fire
maaneder forsvarede med overordentlig haardnakkethed
og glimrende taktisk indsigt, indtil proviantmangel tvang
ham til overgivelse 10 dec. 1877. Sanere var O.
krigsminister 1878—85 og paladsmarskalk. Titelen ghazi,
den krigerske (i islams tjeneste), fik han 1877; kaldtes
ogsaa «løven fra Plevna».
Osmium (kem. tegn Os, atomvegt 190.9) er et
graa-hvidt, haardt metal, der er det tyngste af alle kjendte
stoffe og det haardsmelteligste af alle metaller (egenvegt
22.48, smeltepunkt ca. 2500°). Det ledsager platina og
dets ertser. Legeret med iridium giver det en legering,
der udmerker sig ved sin haardhed og uangribelighed.
O. anvendes som traad i metaltraadlamper. Glødet i
luften oksyderes o. til o.-tetroksyd, OsO^, som
besidder en skarp, gjennemtrængende lugt.
Osmose kaldes diffusion (s. d.) af to vædsker gjennem
en porøs skillevæg. O. blev først mere indgaaende
studeret af Dutrochet (1827) ved hjælp af en tragt, hvis
videre aabning var overbundet med en svineblære, medens
udløbsrøret var forlænget med et smalt, inddelt rør.
Tragten fyldtes med alkohol og anbragtes med det smale
rør opad i et større kar med vand. De to vædsker
blander sig da gjennem blæren, men det viser sig, at
stempling — ® stempeln n,
Stempelung f — (e) stamping,
branding, nicking - ® estampillage,
timbrage m.
sten — (t) Stein m — @ stone;
(liden) pebble; (murs.) brick — ®
pierre f; (flintes.) caillou; (rulle-,
strands.) galet m; (brændt, murs.)
brique f; (i frugt) noyau; (sygdom)
ogs. calcul m.
stenagtig — ® steinartig —
© stony - (f) pierreux.
Stenalder — (t) Stenzeit f,
■alter n - @ stone age - (f) âge
(m) de (la) pierre.
stenbit — (t) Seehase, Lump m
— (g) wolf-flsh, lump-fish — (D
loup (m) marin, loup de mer.
Stenbrud — ® Steinbruch m
vand gaar hurtigere gjennem end alkohol. Dutrochet
kaldte bevægelsen af den vædske, som gaar hurtigst
gjennem, endosmose og den modsatte bevægelse af
den anden vædske eksosmose. Diffusionens hastighed
afhænger ikke blot af vædskernes, men ogsaa af
skillevæggens natur; saaledes gaar gjennem en
kautschuk-membran alkohol hurtigere end vand. Mest undersøgt
er o. mellem vand paa den ene side og opløsninger af
salte i vand paa den anden. Efterat Traube (1867)
havde lært at fremstille membraner, som var
gjennem-trængelige alene for vand, men ikke for de i vandet
opløste stoffe (semipermeable membraner), udførte Pfeffer
(1877) en række eksperimentelle undersøgelser, som ledede
van t Hoff til at udvikle begrebet osmotisk tryk (1885).
Som membran benyttes mest ferrocyankobber ; en krukke
af porøst 1er fugtes med kobbernitratopløsning og fyldes
derpaa med ferrocyankaliumopløsning; i porerne afleires
da fine hinder af ferrocyankobber. Pfeffer fyldte en
saadan krukke med en sukkeropløsning, lukkede den og
forsynede den med et manometer, hvorpaa han sænkede
den ned i rent vand. Der trænger da vand gjennem
hinderne ind i krukken, medens sukker ikke kan gaa
ud, hvorfor trykket i krukken, som kan aflæses paa
manometeret, stiger til en bestemt størrelse, som
afhænger af sukkeropløsningens koncentration og af
temperaturen. Dette «osmotiske» tryk er proportionalt med
opløsningens koncentration og med den absolute
temperatur og i talværdi lig det tryk, som det opløste stof
vilde udøve, hvis man kunde overføre det i gasform,
uden at det dekomponeredes, og lade det indtage samme
volum, som opløsningen indtager. En opløsning, som
indeholder 1 grammolekyl (s. d.) af et stof opløst i 1 liter
vand, har ved 0"^ G. et osmotisk tryk paa ca. 22.5
atmosfærer. To opløsninger af forskjellige stoffe, som
indeholder lige mange grammolekyler pr. liter, har derfor
samme osmotiske tryk og kaldes isotoniske eller
isosmotiske. Fra disse love afviger elektrolyterne
(se Elektrolyse og Elektrokemisk teori), idet det
osmotiske trj^k her er større, end det kan ventes efter
ovenanførte love, og staar i forhold til dissociationen.
Heri ligger en støtte for Arrhenius’ dissociationsteori.
Det osmotiske tryk staar i direkte forhold til den
sænkning i frysepunktet og den stigning i kogepunktet, som
opløsning af et stof bevirker i en vædske. Jfr.
Elektrisk endosmose.
Osmotisk tryk, se Osmose.
Osmu’nda regalis, se Kongebregne.
Osnabrück. 1. Regjeringsdistrikt i Preussen, prov.
Hannover; 6205 km." med 348 653 indb., hvoraf 161 351
evang., 185 517 katoliker og 1485 jøder. O. deles i 11
kredse. — 2. By i Preussen, regjeringsdistrikt O., ved
Haase, bielv til Weser; 65 317 indb. (1909). O. har 4 evang.
og 3 katolske kirker, synagoge, realgymnasium,
handelsskole, 2 klostre, museum, teater^ jern- og staalverk,
jernstøberi, spinderi, væveri, bryggeri og fabrikation af papir,
cigarer, tobak og kemiske varer, og driver livlig handel
med heste, kvæg og korn. O. er sædet for en kongelig
distriktsregjering, en landret og en kat. biskop. I O.
sluttedes den 24 okt. 1648 den westfalske fred.
Oso’rkov, by i Rusland, guv. Kalisch (Polen): 12 902
indb. (1900). Uldvarefabrikation.
- @ stone-guarry, stone-pit - (f;i
carriere f.
stenbuk — ® Steinbock m —
@ ibex; (S.ken, stjernebillede)
Capricorn — ©bouquetin m; (S.ken)
le Capricorne.
Stench © stank,
stench-trap @ vandlaas, i
kîoak osv.
Stencil (§ tafferet, chablon;
tafferettere, chablonere, merke.
Stendød .— ® mausetot — @
stone-dead — ® bien, raide mort.
stenek — (t) Steineiche f - @
sessile-flowered oak — (f) rouvre m.
Stenet - ® steinieht, steinig
— (é) stony, pebbly — ® pierreux,
caillouteux.
Stenfrugt — ® Steinfrucht f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
