Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Osorno ... - Ordbøgerne: S - Stenge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1493
Osseler.
Osorno, Sydamerika, depart, og by i den nordlige
del af den chilensiske prov. Llanquihue under ca.
s. br. Har mange tyske kolonister.
Osrhoene (O sr o ene, Or r hoene), i oldtiden
kongerige i ^Mesopotamien, med hovedstaden Edessa (s. d.).
Osseter, en indogermansk folkestamme i Kaukasus,
der kalder sig selv iran
(iraner). De er nu sterkt
blandet; mørke og blonde,
brunøiede og blaaøiede
træffes mellem hinanden ;
af vekst er de høie,
statelige folk. Deres
afstamning har været gjenstand
for megen strid ; oftest
regnes de for efterkommere
af alanerne (s. d.). 1 sin
tid var det et mægtigt folk,
der allerede før aar 1000
var kristnet; senere har
muhammedanisme og
kristendom skiftet; af de
nulevende ca. 150 000 er V4
eller muhammedanere.
Ossett [å’sdt], by i det nordlige England, Yorkshire,
vest for Wakefield ; 12 983 indb. (1901). O. har kulgruber,
to mineralkilder, kamgarnspinderi og uldindustri.
Ossia (ital.) celler», betegner i noteskrift en alternativ
spillemaade.
Ossian, keltisk barde el. skald fra 3 aarh. e. Kr.,
søn af Fingal (s. d.). Efter sagnet var han blind i sin
alderdom, men der vides intet med sikkerhed om ham.
De digte, der 1760 og flg. aar udsendtes under hans navn,
hviler maaske paa gamle keltiske kvad, men er for
største delen skrevet af udgiveren Macpherson (s. d.).
Ossian-Nilsson, Karl Gustaf (1875—), sv. digter.
O.-N. har udfoldet en omfangsrig og i flere henseender
betydelig lyrisk produktion : «Fem dikter» (1900), «Masker»
(s. a.), «Hedningar» (1901), «Örnar» (1902), «Svart och
hvitt> (1904), «Amerikaner och byzantiner» (1905),
«Orkester» (1907) og «Flygskeppet» (1910). O.-N., der
stundom kan henfalde til tom virtuositet og fersk
journalisme, er i sine bedste digte en verskunstner af høi rang.
I et klangfuldt, mandigt foredrag taler han i socialistisk
aand de forurettedes og undertryktes sag, men
aaben-barer sig paa den anden side ogsaa som en
lidenskabelig beundrer af historiens suveræne herskerskikkelser.
Disse kjæmpende sympatier har han søgt at forklare og
skildre i romanrækken «Barbarskogen» (1908), «Slatten»
(1909) og «Hafvet» (1910). Især den første af disse bøger
vakte stor opsigt ved et forbitret angreb paa de
socialistiske partifællers ensidige dyrkelse af solidariteten.
Ossifikation (lat.), forbening.
Ossip Schubin, pseud, for Kirsch ner, Aloisia.
Ossjøen (Osen), 47.10 km.^ stor indsjø i Hedemarkens
amt, hører til Tryssil, Aamot og Elverum herreder. O.,
der ligger i en høide af 439 m. og har en største dybde
paa 109 m., har gjennem Oia afløb til Rena. Sterk
synken og stigning af vandfladen (seiches).
Ost, et af vore værdifuldeste dyriske næringsmidler,
er et ved enzj’^mering (løbning\ presning og gjæring
Osorno—Ost 1494
Stenge-stensmerter
fremstillet produkt af melkens kasein sammen med mindre
mængder af melkens andre bestanddele. Ost kan
fremstilles af alle drøvtyggeres melk, især af kvægracers,
af gjet, sau og rensdyr, undertiden af hoppe og æsel.
Ostens fremstilling afhænger af arten, men i alle maa
ostestoffet først udskilles ved enzymering, befries for
vallen ved at presses, oftest samtidig formes og saltes,
men altid gjæres og lagres, indtil den er moden, da de
forønskede forandringer er foregaaet, og gjæringen maa
afbrydes. Ved ostens gjæring og modning omdannes det
tungt opløselige kasein i lettere opløselige emner ved
hjælp af bestemte ostegjærmikrober, væsentlig
melke-syrebakterier, alkoholgjær, propionsyre, bakterier og ofte
mug, hvilke alle oftest kommer med fra melken, løben,
luften og redskaberne, men som i den senere tid oftest
tilsættes i rendyrket tilstand. Den færdige ost indeholder
letopløselige eggehvideemner, dannet af melkekaseinet,
fedt og salte, samt en mængde gavnlige melkesyrebakterier.
Analyse af ost:
Vand pet. Kvu’lslof pet. _ 1 It 1 t !
MeUke-sukker pet.
Art ost.
Camembert..... 52 I 12 25—29 | 2.50
Emmenthaler 11
(schweizerost). . . i 34.50; 29.50 | 29.75 ! 1.50
Gorgonzola...... 37.70 | 26 | 32 I 0.25
Magerost.....ca. 40 30—40 ; 10—12 I 2—3
Der er to hovedtyper af ost: 1. Sødmelksostene,
hvor enzymeringen, udfældningen af ostestoffet, sker ved
løbning, tilsætning af osteløbe (s. d.) fra kalvemave. 2.
Surmelksostene, hvor udfældningen foregaar uden
osteløbe, men ved melkesyrebakteriernes enzymer og ved
melkesyre og høiere varme (seYstning). Surmelksostene
er de oprindelige, de ældste, som nu er i tilbagegang
(«pultost», saltet, og «gammelost», usaltet, samt
«kjelder-ost»). Sødmelksostene er de nyere. Ost kan ystes af
baade hel melk, halvfed melk og mager melk,
undertiden anvendes overfedet melk (flødeoste). De fleste
oste er s te deg ne, har udviklet sig i bestemte lande
i løbet af lange tider. Der er særdeles mange arter.
De kan deles i: 1. Haar de oste, hvor ved høiere
løbevarme og sterkere pres under formningen det meste af
vallen (mysen) er udskilt, og hvor derfor gjæringen gaar
langsommere, roligere og koldere med haardere skorpe
(f. eks. emmenthaler, cheddar, nøkkelost). 2. Bløde
oste, hvor løbningen foregaar ved lavere varmegrad, og
hvor ostestoffet udsættes for mindre pres under
formningen, og som følge deraf ostestoffet beholder mere
\alle, og gjæringen forløber hurtigere, ofte i høiere varme,
uden egentlig skorpedannelse (f. eks. camembert, suisse,
brie). Som en mellemgruppe kunde opstilles: 3.
Mugostene, hvor en bestemt mugsop (pénicillium
aromati-cum), som for at kunne trives forlanger en løsere
ostemasse med mere valle, spiller en fremtrædende rolle
ved ostens modning (gjæring og lagring). De ældste
oste var surmelksostene, har hos arierne udviklet sig
direkte af surmelken og skyr ned til gammelost.
Løbeostene er kommet fra Middelhavet i en meget senere tid
til os, saa at sige i nutiden. I Norge har vi ingen anden
stedegen løbeost end den hvide gjetost. Vore stedegne
-obst n — (e) stone-fruit, drupe,
drupaceous fruit ~ ® fruit (m) à
Stenge ® f, (sjøudtr.) stang.
Stengel ® m, stængel, stilk.
Stengeln ® sætte stilk.
stenhugger — ® Steinhauer,
Steinmetz m — (è) stone-cutter,
stone-mason — ® tailleur (m) de
pierres.
stenkul - (t) Steinkohlen pi
-® coal; (til knapper) jtt - ®
tiouille f; charbon (m) de terre.
Stenograf — ® stenograph m
— © stenographist ~ ®
sténographe m.
Stenografere — (t)
stenographieren - (e) stenograph - (f)
sténographier.
Stenografi — ® Stenographie f
schneider m — @ lapidary - (f)
lapidaire, graveur sur pieri’e fine;
lithoglypte m.
stenskjærerkunst -
©Steinschneiderkunst, Steinschneiderei f
— (è) lapidary’s art, art of cutting
precious stones ~ ® art (m) de
tailler les pierres, glyptique f.
stensmerter —
©Steinschmerzen pl. Stein m — (e) calculous
~ @ stenography — ®
sténographie f.
stenografisk — ®
stenografisch - (e) stenographic ^ ® sténo •
graphique.
stenolje - (t) Steinöl n - (e)
petroleum, rock-oil — ® (huile (f)
de) pétrole m, huile minérale, de
pierre.
stenskjaerer — (t) stein-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
