Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Outram ... - Ordbøgerne: S - stichhaltig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stickiness-Stiefgeschwiste
1511
Overflade—Overlæg
1512
Overflade (mat.) kaldes den samlede begrænsning af
et legeme.
Overfladespænding. I overfladen af en vædske
eksisterer visse kræfter, som kan øve indflydelse paa
overfladeas form. Overfladen forholder sig, som om dea var
dækket af en hinde, der altid stræber at formindske sit
areal. Denne overfladehindes spænding kaldes o. Som
følge af denne antager en fritsvævende draabe, f. ek<î.
en oljedraabe, som svæver i en vand alkoholblanding af
samme specifike vegt, kugleform. Fremstiller man en
sæbehinde i en vertikal firkantet ramme, hvis undre
side dannes af en horisontal bevægelig stav, løftes denne
af o. opad. O. maales bl. a. ved dens virkning i haarrør
(se K a p i 11 a r i t e t) og afhænger foruden af vædskens
natur ogsaa af det tilgrænsende medium. Udtrykt i
gramvegt pr. cm. er den for kviksølv mod luft 0.45,
vand mod luft 0.077, olivenolje, petroleum og alkohol
mod luft O 03, olje mod vand 0.02. Som følge af den
ringe o. hos olje sammenlignet med vand, har smaa
mængder o1je tilbøielighed til at udbrede sig over en
vandflade i overordentlig tyndt lag. Herpaa beror
anvendelsen af olje som bølgedæmper (s. d.). Det er
overfladehinden, som bærer insekter, naar de vandrer paa en
vandflade, og den er sterk nok til endog at bære en synaal,
naar denne bestryges med fedt, saa den ikke fugtes.
Overformynder. Medens efter n. ret den umiddelbare
forvaltning af en umyndigs midler henligger under vergen,
tilligger overbestyrelsen og kontrollen med midlernes
lovmæssige anbringelse m. v. to o., der regelmæssig vælges
fjr hver by og hvert tinglag. I Kristiania er der en
særlig ordning med en fast formand, og lignende
ordning kan indføres i andre kjøbstæder.
Overforsikring kaldes det, naar forsikringssummen
overstiger værdien af det forsikrede. O. i svigagtig
hensigt gjør i sjøforsikring forsikringskontrakten ugyldig.
Overgangsformation er en gammel, nu forladt
betegnelse for lagrækkerne mellem grundfjeldet og
kulformationen. Navnet har tidligere været meget benyttet
ogsaa i Skandinavien for de kambrisk-siluriske afleiringer.
Overgjæring kaldes en gjæring, der foregaar ved en
saadan temperatur og med en saadan gjærrace, at gjæren
under processen hovedsagelig udskiller sig paa overfladen,
medens den ved undergjæring lægger sig tilbunds. Vanligt
potøl er fremstillet ved o.
Overhallen, herred i Nordre Trondhjems amt, straks
øst for Namsos, 708.99 km.- med 2492 indb. (1910);
3.37 pr. km.^ Herredet, der svarer til Ranem og Skage
sogne af O. prestegjeld, ligger omkring den nedre, vestlige
del af Namsens brede, veldyrkede dal. Udstrakte
skog-vidder i nord og syd. I nord naar Grønningsfjeldet
694 m., i syd Skarakslen 602 m. De vigtigste
næringsveie er jordbrug (fædrift) og skogbrug. 3 meierier. En
række sagbrug. Udbyttet af laksefisket i Namsen er af
ikke ringe betydning. Gode jagttrakter (elg, skogfugl).
Af arealet opgives 39.39 km.- at være aker og eng, 272.82
km.^ skog, 33.55 km." ferskvand, resten er udmark,
snauf|eld og myr. Der opgives at være 14 481 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901
—07 nyopdyrkedes der 1596 maal. O. sparebank,
oprettet 1857. Antagen formue 1910 2 684 300 kr., indtægt
462 570 kr. Herredet staar i hovedveisforb. med Namsos.
Overheder, se Damp kj edel (bd. II, sp. 594).
Overhof retten for Norge oprettedes ved reskr. af 14
mars 1666 i Kristiania og traadte istedetfor de norske
herredage, dog kun som melleminstans mellem lagtinget
(s. d.) og høiesteret; den ophævedes ved indførelsen af
stifts-overretterne og raadstueretterne 1797. Jfr. Herredag.
Overhud, se Epidermis, Hud og Hudvæv.
Overhuset, se England, forfatning (bd. 11, sp. 1320).
Overhøihed er den en stat tilkommende myndighed
over lavere politiske samfund (lydstater, provinser,
selvstyrede kolonier, kommuner) inden statens magtomraade
(se Suverænitet).
Overljssel, prov. i Nederlandene, grænser i nord til
Friesland og Drenthe, i øst og s.ø. til Preussen (Hannover
og Westfalen), i syd og s.v. til Geldeiland og i vest til
Zuidersjøen; 3345 km.^ med 379834 indb. (1908); 114
pr. km.^ Landet er for størstedelen fladt og mod vest
meget frugtbart, og her dyrkes rug, byg, havre, poteter.
Kvægavlen er betydelig, og der findes bomuldsspinderier
og teglbrænderier. Hovedelven er Ijssel og hovedb3^en
Zwolle. Provins’en deles i tre kredse: Almelo, Deventer
og Zwolle.
Overklorsyre, HGIO4, er en farveløs, etsende vædske,
der har sterkt oksyderende egenskaber. Den kan
fremstilles ved svovlsyres indvirkning paa kaliumperklorat
og anvendes i vandig opløsning til paavisning af kalium.
Kalisaltet, kaliumperklorat, KGIO^, et tungt opløseligt
salt, kan faaes ved at ophede eller elektrolysere
kalium-klorat og anvendes i fyrverkeriet og sprængstofindustrien.
Overkodet, betegnelse for en uregelmæssig stilling
af hestens kode (s. d.), idet denne helder ovenfra
nedover og bagover istedetfor fremover. Feilen kan være
medfødt, aarsag ubekjendt, eller udvikler sig hos føllet
samtidig med benskjørhed (rachitis). Kan ogsaa
forbi-gaaende fremkomme ved smertefulde, akute lidelser i
hov eller kode eller udvikles lidt efter lidt som følge af
kroniske lidelser i taaens boiesener. Tager man lidelsen
betids under behandling, lykkes helbredelsen ofte, bl. a.
ved overskjæring af de forkortede bøiesener (tenotomi).
Overlangsynthed, hyp er me trop i. Overlangsynt
kaldes et øie, som i hviletilstand (d. e. naar
akkommo-dationsmuskelen ikke anvendes) bryder lysstraalerne
saa-ledes, at parallele straaler ikke forenes paa nethinden,
men i et punkt bag øiet (se tegning under Nærsynthed).
Et saadant øie maa allerede for at se klart paa lang
afstand anvende sin akkommodation (s. d.) og paa kort
afstand sterk akkommodation; det bliver derfor snart træt
af arbeide paa nært hold. O. beror ialfald for en stor
del paa, at øiets længdeakse er for kort, delvis ogsaa
paa en for svag krumning af hornhinden og linsen. O.
korrigeres ved konveksbriller.
Overlast, se Legemsbeskadigelse.
Overlevelsesrente, se Livsforsikring.
Overlæg. En forbrydelse er begaaet med o., naar
forøveren paa forhaand har havt for øie baade de
momenter, som maatte tale for forøvelsen, og de, som skulde
afholde ham derfra, og har veiet disse mod hverandre.
O. vil altid kunne virke skjærpende ved straffens
bestemmelse, og ved grov legemsbeskadigelse og drab kan o.
medføre forhøielse af straffen over det almindelige. Drab
med o. kaldes almindelig mord.
stickiness (e) klæbrighed,
klis-sethed.
sticking-pla(i)ster @
heftplaster.
Stickle @ gaa imellem de
kjæmpende, skille de kjæmpende ad.
Stickle back, -bag (e)
stingsild, stikling.
stickplay @ hugning, fegtning
med huggestok.
Stickrahmen ® m, brodér-
Stickstoff ® m, kvælstof,
sticky @ klæbrig,
sticky-fingered © langfingret,
stieben ® fyge, fare afsted,
flyve omkring, støve, es Stiebt
det støvregner.
Stiefbruder (t) m, halvbroder.
Stiefel (t) m, støvle; svamp-
daase; røre. einen guten S.
trinken drikke tæt.
Stiefelabsatz (t) m, støvlehæl.
Stiefelanzieher ® m, støvle
krog, skohorn.
Stiefelette ® f, gamasche.
stiefeln ® skride; tøfle af;
give støvler paa.
Stiefelröhre ® f. -schaft m,
støvleskaft.
Stiefelstulpe ® f
støvlekrave.
Stiefeltern (t) pi stedforældre.
Stiefelwichse ® f, blank-
sværte.
Stiefelwichser (t) m,
støvle-pudser.
Stiefgeschwister ® pi.
-schwester f. halvsøskende,
halvsøster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
