Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overlæge ... - Ordbøgerne: S - Stiefkind ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1513
Overlæge—Oviedo
1514
Overlæge er hos os den alm, betegnelse for den øverste
behandlende læge ved et sygehus eller en selvstændig
sygehusafdeling. 1 hæren bruges betegnelsen nu kun om
sygehuslæger, tidligere (1888—1910) var
sanitetskaptei-nerne o., on:iend denne titel blev lidet brugt. I den
danske hær kaldes fremdeles militærlæger af kapteins
rang o., medens «Oberarzt» i den tyske hær kun er af
premierløitnants rang.
Overpriseret. Paa den anden Haagkonference 1907
vedtoges en konvention om, at de nationale priseretttrs
afgjørelse af, om et handelsskibs opbringeise er gyldig,
kan appelleres til en international prisedomstol. Denne
skal bestaa af 15 dommere. Følgende 8 magter:
Tyskland, de Forenede stater, Østerrige-Un garn, Frankrige,
Storbritannien, Italien, Japan og Rusland skal altid være
repræsenteret i domstolen, medens de øvrige 7
dommer-pladse afvekslende besættes af de andre stater efter cn
vis orden. Konventionens bestemmelser har mødt sterk
modstand særlig i England. For Norges vedkommende
er konventionen hidtil ikke ratificeret.
Overret. I civile sager (tidligere ogsaa i strafïesager)
er det i Norge regelen, at appel fra underdomstolene ikke
sker direkte til høiesteret, men til en overret (tidligere
kaldt stiftsoverret) bestaaende af mindst tre medlemmer.
Af saadanne findes nu tre, i Kra., Bergen og Trondhjem,
men det er tanken ved den forestaaende omordning af
rettergangsmaaden at sløife o.
Overrhinske kreds i det Tyske rige oprettedes 1500
og bestod bl. a. af Elsass og Lothringen, Pfalz-Zweibrücken,
Baden, Hessen Kassel og dele af nuværende Frankrige.
Efterhaanden mistedes alt paa vestlige Rhinbred liggende
land, og 1801 lagdes resten af den nederrhinske kreds
til o. k.
Oversachsiske kreds el. Oversachsen, en af de
1512 oprettede kredse i det Tyske rige, bestod bl. a. af
Sachsen, Brandenburg, Anhalt og Pommern. Kredsby
var Leipzig, siden Frankfurt a. Oder. Kredsoberst var
kurfyrsten af Sschsen.
Oversilür kaldes den overste del af silurformatlonen
(s. d.) i modsætning til undersilur.
Overskattekommission, seLigningskommission.
Overskou, Thomas (1798—1873), d. dramatiker og
teaterhistoriker, var en tid skuespiller, senere (til 1838)
instruktør ved det Kgl. teater. Som forfatter debuterede
han anonymt med tragedien «Farens dage> (1826), vendte
sig derpaa til lystspillet og skrev en række stykker,
hvoraf de bedste (som «Pak» og «Gapriciosa») endnu
kan virke paa publikum ved haandfast karaktertegning
og kraftig moral. O.s hovedfortjeneste er udarbeidelsen
af «Den danske skueplads, i dens historie, fra de første
spor af dansk skuespil indtil vor tid» (1—5 bd., 1854
— 64), som gaar til 1849 og er fortsat af E. Collin med
2 bd. (1876), der fører skildringen op til 1874. Som
materialsamling er dette verk uvurderligt; fremstillingen
derimod noget tung og for det 19 aarh.s vedkommende
partisk (Heibergsk). Hans erindringer «Af mit liv og min
tid» er af adskillig interesse.
Overskyvning kaldes en geologisk proces, hvorved
ældre lag er skjøvet i mer eller mindre horisontal
retning henover yngre. O. fremkommer ved sterke
tangential-bevægelser i jordskorpen og optræder derfor særlig i
Stiefkind fj n. -mutter f,
•sohn m, -tochter f. vater m,
stedbarn, -moder, -søn, -datter,
-fader.
Stiefmütterchen (t) n
sted-morsblomst.
Stiefmütterlich ®
stedmoderlig.
Stiege (t) f, stige, trap; snes.
Stieglitz (t) m, stillids.
Stieglitze (t) f, stente,
klyve-led.
Stiel (t) m, skaft; stilk, stængel,
stielen (t) skjæfte, forsyne med
skaft. gestielt ogs. med stilk,
stilket.
Stier ® stirrende, stiv.
Stier ® m, okse, stud.
Stieren (t) stirre,
stifbarn, datter osv. se sted-.
Stiefkind-Stift
fjeldkjedestrøgene. Vældige o. er kjendt fra Alperne,
Skotland Ö. a. st. Hvorvidt de i større almindelighed
optræder i den skandinaviske fjeldkjede, er endnu omstridt.
Overstemme kaldes i en flerstemmig sats den høieste
stemme, men ogsaa den fortrinsvis melodiførende, selv
om den ikke er den høieste.
Overstyre for konkursvæsen, en ved n. lov af 6 mal
1866 oprettet særlig institution, som havde at prøve visse
af konkursretten trufne afgjørelser og at føre tilsyn med
bestyrelsen af konkurs- og akkordboer i det hele.
Ophævet ved lov af 2 juni 1906.
Oversædig, se Blomst.
Overtoner, partialtoner, se Aliquottoner.
For-klaringsgrunden til, at saadanne naturlige bitoner
klinger sammen med grundtonen, antages nu at være den,
at intet legeme, som bringes til at tone, udfører en enkelt,
absolut uforanderlig svingningsform, men en
kombination af fleie
Overtro kaldes forestillinger om overnaturlige ting
og foreteelser, som ikke stemmer med den almindelig
herskende tro, eller som staar i strid med den
videnskabelige naturopfatning. Oftest er o. en levning fra
ældre, lavere kulturtrin og svinder med den voksende
oplysning. Man har o. af religiøs art, afguderi,
relikviedyrkelse, spøgelsestro o. s. v., og man har praktisk o.,
som haaber ved hemmelige tegn og ceremonier at opnaa
overnaturlig kundskab eller virkning (underdoktorer,
besvergelse (s. d.) o. s. v). Se ogsaa Magi.
Overtryk, se Farvetryk, Litografi, Lystryk
og Trefarvetryk.
Overøvrighed kaldes i norsk og dansk lovsprog
centralstyrets høieste stedlige repræsentanter, især
stiftamtmand og amtmand (den civile o.) og biskop (den
geistlige o.), se f. eks. grl. § 22.
Ovi^ius Naso, Publius (43 f. Kr.—17 e. Kr.), rom.
digter, slog meget tidlig igjennem og levede det meste af
sit liv i Rom, delt mellem digtning og aandrig
selskabelighed; han nød høi yndest, ogsaa ved keiserhoffet, indtil
han af en nu ukjendt grund blev forvist til Tomi i
Møsien aar 9 e. kr. Det mest berømte af O s talrige
verker er det mytologiske digt «Metamorphoses»
(«Forvandlinger»), som med stor fantasi giver en række
billeder af overnaturlige forvandlinger. Mytologisk stof er
ogsaa behandlet i «Fasti>, en slags versificeret
kommentar til den romerske kalender. I en række andre digte
har O. behandlet erotiske emner: «Amores»
(kjærligheds-digte), «Heroides» (fingerede breve fra mytologiske
kvinder), «Ars amatoria> (kunsten at vinde kjærlighed),
«Remedia amoris» (midler til at frigjøre sig fra
kjærligheden). Fra O.s sidste leveaar i Tomi skriver sig de
delvis klynkende digte «Tristia» og «Epistulæ ex Ponto».
Oviedo. 1. Provins i det nordlige Spanien (tidligere
fyrstendømmet Asturien), grænser i nord til den
Biskay-iske bugt, i øst til prøv. Santander, i syd til Leon og i
vest til Lugo; 10895 km.^ med 670 081 indb. (1908).
Provinsen er i syd opfyldt af de Kantabriske fjelde,
nærmest kysten strækker sig et 100 m. høit plateau, der
ender i en steil klippekyst. Klimaet er fugtigt og det
koldeste paa den Pyrenæiske halvø. Der dyrkes rug og
poteter, og der findes udmerkede græsgange for kvæg.
Industrien er vigtig. Den betydeligste havn er Gijon.
stiff stiv.
Stiff-built @ stivt, om fartøi.
stifF-drawn @ stivtruklien,
stram, om kjetting.
stiffen © gjøre stiv, stive;
stivne, blive stiv.
stifPer @ stiver, indlæg f. eks.
i halsbind.
Stiffing @ stivemiddel,
stiffish © temmtlig stiv.
stiffish-necked @ stivsindet,
haprdnakket.
Stifle @ kvæle.
Stîft — (S Stift m, Zwecke f —
@ pin, tack, flaw — (f) cheville,
pointe f.
Stift - (t) Stift n, Sprengel,
Regierungsbezirk m — @ diocese
— Tf) diocèse, évêché m
Stift (D m, stiff, søm; blyant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
