Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overlæge ... - Ordbøgerne: S - Stiefkind ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1515
Ovis—Oxenstierna
1516
Stift-Stiftshütte
— 2. Hovedstad i provinsen, ligger mellem Nalon og
dens bielv Nera; 48 103 indb. (1900). O. har domkirke
(781) med kongegrave, gammelt slot, universitet, museum,
bibliotek, teater, gevær-, chokolade-, dækketøi- og
hatte-fabriker. I nærheden ligger badestedet Galdas de Priorio.
Ovis (lat.), faar.
Owen [ö^n], Richard (1804—92)^ eng. naturforsker,
blev i 1835 konservator ved College of surgeons’ museum
og tillige prof, i fysiologi, senere bestyrer for den
naturhistoriske afdeling af British museum. O. udfoldede ved
siden af sin museumsgjerning en ligesaa omfattende som
alsidig videnskabelig produktion, særlig paa
palæontologiens, den deskriptive og komparative anatomis omraade.
Hans vigtigste arbeider er: «Comparative anatomy,
invertebrate animals» og «Vertebrate animals» (1855), «On
forms of the skeleton and the teethe (1856),
«Odontography» (2 bd., 2 opl. 1845), «Palæontology» (7 opl.
1871), «Principles of comparative osteology» (1855),
«Anatomy of vertebrates» (3 bd., 1866 -68) og «History of
British fossil reptils» (4 bd., 1884), som indeholder en
samling af hans mellem 1849 og 81 udgivne arbeider om
delte tema.
Owen [édn], Robert (1771—1858), eng. kommunist
og socialreformator, blev 19 aar gl. direktør for et
bom-uldsspinderi og fik 1800 sammen med sin svigerfader
grundlagt egen fabrik i New Lanark og blev derved
hurtig en rig mand. Sine penge benyttede han til sociale
reformer. Hans maal var at omstøbe samfundet i
kommunistisk aand og at gjøre New^ Lanark til et mønster
paa en industriby. Det lykkedes ham ogsaa at udrette
meget for sine arbeideres materielle og aandelige
velfærd. Man gjorde lange reiser for at se resultaterne af
hans bestræbelser og gjøre den originale arbeidsgivers
bekjendtskab. Ved ganske mislykkede eksperimenter i
større maalestok 1824—27 i Indiana (Amerika) tabte han
størstedelen af sin formue. 1830—32 gjorde han i
London et forsøg paa at oprette en slags kooperativ
arbeids-børs for udveksling af arbeidsanvisninger gjennem en
varebank. Senere stiftede han en international forening
af alle befolkningsklasser for fred og sociale reformer.
Denne bevægelse gav sine sidste livstegn 1846. O. udgav
en mængde, nu for største delen glemte skrifter. I sine
senere leveaar var O. ustanselig paafærde som agitator
for sine idéer; han havnede i en sværmerisk, dogmefri
religionsforkyndelse. O.s indflydelse var overordentlig
stor. Han er ophavsmand til den kooperative bevægelse
i England, til det planmæssige arbeide for sociale
vel-færdsindretninger, til den frie. tvungne og læge skole
for alle børn og til kampen mod misbrug af børns og
unge menneskers arbeidskraft. [Litt.: «Life of R. O.,
written by himself» (London 1857); Helene Simon, «R. 0.»
(Jena 1905); E. Dalléans, «R. O.» (Paris 1905).]
Owensboro [6nzb3ro], by i de Forenede stater, [-Ken-tuck}’-,-] {+Ken-
tuck}’-,+} ved Ohio, 130 km. s.v. for Louisville; 14 461 indb.
(1910}. Store tobaksfabriker og whiskybrænderier.
Owesen’ske legat, oprettet af godseier Thon ing
Owesen (d. 1891) ved testamente af 19 juli 1879,
konfirmeret ved kgl. resol. af 30 dec. 1907. Skal anvendes
til haandgjerningsskoler for forældreløse eller forsømte
gutter og piger i Lade og Strinden samt til et asyl for
moralsk forkomne kvinder.
Ox . . se ogsaa Oks...
Oxälis, se Gjøkesyre.
Oxe, d. adelsslegt, uddød 1577. 1. Torben O. til
Lundegaard (d. 1517), 1514 befalingsmand paa Kjøbenhavns
slot, blev 1517 af Kristian II mistænkt for at have
forgivet Dyveke med nogle kirsebær og derfor, trods
rigsraadets frifindelse, henrettet. — 2. Peder O. (1520
—75), brodersøn af foreg., studerede 1532—37 i udlandet
og blev ved tilbagekomsten stor godsbesidder og
lensherre. 1552 blev han rigsraad og synes at staa høit i
kongens gunst, indtil, som det synes, misligheder ved
hans lensst3^relse fremkaldte en undersøgelse mod ham,
som han unddrog sig ved at negte at møde for rigsraadet
og flygte til udlandet 1558. 1566 maatte Fredrik II
hjemkalde ham, han blev 1567 rigshofmester og fik store
forleninger og var til sin død, især efter 1570, sjælen i
Danmarks styrelse. Rige evner og sterke lidenskaber
synes at have været forenet hos denne mand, hvis liv
dog ikke er tilstrækkelig kjendt. [Litt.: Troels-Lund,
«P. 0.» (1906).]
Oxenstierna, sv. adelsslegt, delt i fire grene, hvoraf
nedennævnte 1 hører til den friherrelige siegt O. af Eka
og Lindö, 2 og 3 til den grevelige siegt O. af Korsholm og
Vasa, 4 og 5 til den grevelige siegt O. af Södemöre, 6 til
den grevelige siegt O. af Kroneborg. 1. Bengt Bengtsson
O. (1591—1643) kom som ganske ung til udlandet, hvor
han drevet af vandrelyst flakkede om fra land til land.
1612 var han i Orienten. 1614 deltog han i venetianernes
kampe mod tyrkerne, 1616 besøgte han Persien, Bagdad,
naaede frem til Indiens grænse, reiste tilbage gjennem
Armenien, Palæstina og Ægypten og vendte endelig 1620
hjem. I Sverige kom han til at staa Gustaf Adolf meget
nær. 1627 overstaldmester, 1631 udsending til Tyskland
og Frankrige, 1632 guvernør i Schwaben, 1634
generalguvernør i Livland og Ingermanland og 1641 rigsraad.
— 2. Bengt Gabrielsson O. (1623—1702), statsmand.
Deltog 1648 i fredskongressen i Osnabrück og sluttede
sig nøie til pfalzgrev Karl Gustaf, efter hvis
trontiltræ-delse i Sverige O. fik sig betroet en mængde
diplomatiske missioner. Da Karl X 1657 forlod Polen, blev O.
tilbage som guvernør og forsvarede Thorn med stor
tapperhed. Oliviafreden skyldtes for en stor del hans
virksomhed. 1662—66 fungerede han som generalguvernør
i Livland, og som svensk legat i Tyskland deltog han bl.a.
i kongressen i Nijmegen. Hjemvendt blev han 1680
kancellipræsident og leder af udenrigspolitiken. Hans maal var
bevaring af freden og tilknytning til Østerrige og Holland.
— 3. Johan Gabriel O. (1750—1818), foreg.s
sønnesøns søn, blev 1774 ansat ved Gustaf Ill’s hof, hvor han
ved sit behagelige væsen og sine digtergaver vandt
kongeparrets yndets. 1783 overkammerjunker, 1785
overordentligt medlem af kancellikollegiet, 1786 rigsraad,
1789 overhofmarskalk hos dronningen, 1792—1801 rigs
marskalk. Medlem af det svenske akademi. — 4. Axel
Gustafs son O. (1583—1654), statsmand, kom efter
studier i udlandet 1603 i tjeneste hos Karl IX, blev 1606
rigsraad og fik efter kongens død sæde i
formynder-regjeringen. Som rigskansler fra 1612 udfoldede han
en mægtig organisatorisk virksomhed. 1620 afsluttede
han i Berlin giftermaalsforhandlingerne mellem Gustaf
Adolf og Maria Eleonore, og under kongens felttog hin-
Stift (t) n, stift, stiftelse.
Stiftamtmand — (t)
Stiftsamtmann m — (e) diocesan prefect —
® préfet (m) diocésain.
Stifte — ® stiften; (s. ulyklie)
ogs. anrichten - @ found,
institute, establish ; (s. fred) make peace
— (D fonder, établir, instituer;
faire; (skabe) créer; (fremkalde)
susciter ; faire naître ; (volde) causer.
stiftelse — ® Stift n, Stiftung
f - (g founding, establishing,
foundation, establishment,
institution; (asyl) almshouse — (?)
fondation, insUtution f, établissement
m; création f.
stiftelsesbrev - (t)
Stiftungsbrief m, -urkunde f — @
foundation charter, deed of foundation
-® lettres (f pl) de fondation.
stiftelsesdag — ®
Stiftungs-tag m — (g) day of foundation,
anniversary (of a foundation) - ®
jour, anniversaire (m) de la
fondation.
Stiften ® stifte, grundlægge,
oprette; testamentere; skjænke,
forære; bevirke, foraarsage, volde.
Stifter - ® Stifter m - ©
founder; (ophavsmand) author
-® fondateur m.
Stifter ® m, stifter.
Stiftler ® m, beboer af en
stiftelse.
Stiftsdame, -frau ® f,
-fräu-lein n, stiftsfrøken, klosterfrøken.
Stiftsherr ® m, stiftsherre,
domherre, kannik.
’Stiftshütte ® f, tabernakel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
