Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panserulke ... - Ordbøgerne: S - Stockaar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stockheiser
1555
-Stockschnupfen
Pantelläria—Paöli
1556
paa et med blodludsalt præpareret papir. P. fik ingen
udbredelse.
Pantelläria (Pantelleria, det gamle Kossyra), ital. ø
mellem Sicilien og Afrika, hører til prov. Trapani; 83 km.’^
med 8619 indb. (1901). P. er vulkansk, naar i Montagna
Grande 836 m., har hede kilder og driver vin- og
frugtavl. Havnebyen P. har 3649 indb. (1901).
Panteobligation (el. pantobligation), et dokument,
hvorved en eiendom pantsættes til sikkerhed for et
beløb. Saavel den pantsatte eiendom som beløbets
størrelse maa ifølge norsk ret være bestemt angivet, dog
saa at pantsættelse kan ske (f. eks. for fremtidige udlæg)
indtil et bestemt maksimumsbeløb, i hvilket tilfælde
dokumentet kaldes skadesløsbrev. En p. er et
gjældsbrev med de dertil knyttede særregler.
Panter, se Leopard.
Panteregister, se Pantebøger.
Pantheon bruges almindelig som en betegnelse for
en bygning, hvor et lands største mænd er begravet eller
har minclesmerker. Westminster Abbey er et saadant
p. for England, og den gjenreiste Trondhjems domkirke
har man tildels villet gjøre til et norsk p. — Mest
bekjendt er P. i Rom, oprindelig en tempelbygning paa
Mars-marken, nu kirke under navnet Santa Maria Rotonda. P.
blev opført aar 27 f. Kr. af Augustus’ svigersøn M. Agrippa
til ære for Julius Cæsar, hvis statue opstilledes i templet
mellem Mars og Venus. P. var den Juliske slegts
hovedtempel. Efter flere brande og restaureringer indviedes
P. til kirke i aaret 607 og er nu den italienske
konge-slegts mausoleum med Victor Emanuel I’s grav; ogsaa
Rafael og flere store italienere er begravet her. P. bestaar
af en rektangulær forhal og en stor rundbj^gning (rotonda)
med vældig kuppel, baaret af otte mægtige piller.
Kuppelens tvermaal og lige store høide er 43.5 m., noget
større end Peterskirkens. Af de skjønne materialer i
bygningen er meget bortrøvet; bevaret er dog 14 herlige
korinthiske søiler i rotondaen og 16 søiler af ægyptisk
granit i forhallen. — P. i Paris, opført 1764 af Soufflot
som kirke for byens skytshelgen St. Genoveva, blev 1791
et ærens tempel for fædrelandets store sønner, men
brugtes i tidsrummene 1806—30 og 1851—85 atter som
kirke. I P. er begravet Voltaire, Rousseau, Victor Hugo,
Emile Zola o. fl. P. er smykket med historiske
vægmalerier; særlig berømt er Puvis de Chavannes
billedserie af den hellige Genovevas historie.
Pantin [pâtœ’], by i Frankrige, depart. Seine, 5 km.
nordøst for Paris, ved Ourcq-kanalen ; 29 716 indb. (1901).
P. bar fabrikation af jernbanevogne, maskiner, glas- og
broncevarer, sæbe og kemikalier.
Pantogräf, apparat, hvormed
tegninger, karter o. s.v. ksn
gjen-gives i forstørret eller formindsket
maalestok. Principet sees af figuren.
Fire linjaler er forbundet med
hverandre ved bevægelige led til et
parallelogram ABCI). Paa
forlængelserne af de to sider AB og AD
fæstes to stifter Y og Z og paa
__den tredje side CD en stift X, som
danner et ubevægeligt
omdreinings-punkt for hele apparatet, og som
ligger paa ret linje med Y og Z. Føres nu stiften Y langs
en plan kontur, beskriver stiften Z en kopi af denne,
hvis omkreds forholder sig til originalfigurens som stykket
\Z til V Y
Pantomime (græ.), skuespil, hvori den dramatiske
handling fremstilles ved stumt spil: mimik, gebærder
og dans. Pantomimiske fremstillinger kjendes hos flere
naturfolk og er ogsaa meget yndet i Kina og Japan.
Indenfor den europæiske kulturkreds kom de først til
fuld udfoldelse i Rom fra Augustus’ tid og vedblev i de
følgende aarhundreder, under det egentlige antike dramas
forfald, at høre til de mest afholdte folkeforlystelser.
Deres indhold var i almindelighed i høi grad
uanstændigt. Af denne form for dramatiske forestillinger
udviklede sig den italienske maskekomedie (s. d.), som
ogsaa fandt vei til Norden. Saaledes var familien Prices
opførelse paa Vesterbros morskabsteater udenfor Kbh.
meget søgt i første halvdel af 19 aarh., og paa Tivoli i
Kbh. gives endnu til stadighed pantomimiske
forestillinger. I den senere tid har der stundom været gjort
forsøg med alvorlige pantomimiske forestillinger, men
nogen større interesse har de ikke formaaet at samle.
Pantsjatantra (de fem listers bog) af Vishnusarman,
det berømteste fabelverk inden den indiske litteratur.
Det bestaar af fem bøger og foreligger i flere
bearbeidelser, som afviger temmelig meget fra hverandre, saa
det ikke længer lader sig gjøre med sikkerhed at
rekonstruere den oprindelige P. Fra den arabiske bearbeidelse
stammer en syrisk, en græsk, en persisk, en
gammel-spansk og en hebraisk; fra den sidstnævnte skriver sig
videre en latinsk og en tysk. I 1859 blev P. oversat af
Benfey til tysk, forsynet med en orienterende indledning;
dette arbeide har lagt grunden til den sammenlignende
eventja^- og fabelforskning og paavist, at Indien er at
betragte som hjemlandet for en stor del af vore fabler
og eventyr.
Panum, Hortense (1856—), d. musikhistoriker,
lærerinde ved konservatoriet i Kbh. Datter af piofessor P. L.
P., har foruden flere bidrag til fagskrifter skrevet første
bind af P. og Behrends «Illustreret musikhistorie» (1905)
og senest «Musikhistorie i kort fremstilling» (1910).
’Panum, Peter Ludvig (1820—85), d. læge, 1864
professor ved Kbh.s universitet. Blev straks kjendt ved
sit første (epidemiologiske) arbeide over
meslingeepide-mien paa Færøerne. Berømt ved sine undersøgelser om
transfusionen, blodets mængdeforhold, emboli,
kransarteriernes betydning for hjertets virksomhed og sin
opdagelse af pepsinet. Paa det af ham nyoprettede
laboratorium udførte han vigtige undersøgelser over virkningen
af komprimeret luft paa respirationen, over mave- og
tarmfistler og stofskiftet.
Panzacchi [pantsa’kki], Enrico (1840—1905), ital.
forf., kunsthistorisk professor i Bologna. Modstander af
naturalismen. Han har skrevet en hel del lyriske digte,
følelsesfulde, naturstemte, melodiske. Anseet som
kritiker. Forsøgte sig i komedien («Villa Giulia»), men
op-naaede kun en succès d’estime. Noget er overs, til svensk.
Paöli, Pas quale (1726—1807), korsikansk patriot,
organiserede korsikanernes modstand mod Genua og blev
derved den væsentlige aarsag til; at Genua overdrog øen
til Frankrige 1768. Ogsaa mod F’rankrige søgte P. at
Pan to graf.
stockheiser © aldeles liæs.
stockholder (e) aktieeier,
aktionær.
stöckig, stockig®jordslaaet;
muggen ; stiv som en pinde ;
forstokket, haardnakket.
Stockinet @ trikot-tøi.
stocking (e) strømpe; give
strømper paa; (skotsk) besætning
og redskaber.
stocking-frame, -loom (e)
strømpevæv.
stöckisch ® haardnakket,
forstokket.
stock-job © agiotere, drive
aktie-, børsspekulationer.
stock-jobber @ agiotør, aktie-,
børsspekulant, differencehandler,
stock-jobbing @ agiotage.
aktie-,børsspekulationer,
differencehandel.
Stockjude ® m, egte jøde.
stock-keeping (e) kvæghold,
opdræt.
Stocklaterne, -leuchte ® f,
stanglygte.
Stock-list © kursberetning,
■seddel.
Stock-lock © fransk laas.
stock-man © gjæter, fækar, i
Australien.
stock-market © fondsmarked;
kreaturtorv.
Stocknarr ® m, erkenar.
stock-purse © fælleskasse,
stock-raiser © se stock-farmer.
Stockrose ® f. stokrose.
Stockschnupfen ® m, tæthed
i næsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
