Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paolo Veronese ... - Ordbøgerne: S - stockstill ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1557
Paolo Veronese—Papïas
1558
reise modstand (se Bonaparte), men uden lield. Opholdt
sig længe i England, men aflagde 1790 troskabsed til
Ludvig XVI og nationalforsamlingen. Efter kongens
henrettelse brød han imidlertid med Frankrige og fik med
eng. troppers hjælp franskmændene forjaget fra Corsica.
Utilfreds med den stilling, englænderne indrømmede ham,
drog han bort allerede 1795 og levede siden i London.
Paolo Veronese, se Veronese.
Pap fremstilles væsentlig af de samme stotïe som
papir (s. d.), men raamaterialerne er dog som regel grovere
og mindre bearbeidet. P. er ikke beregnet paa at
skulle kunne bøies sterkt; den vil da brække. For
fremstillingen benyttes en p.-maskine uden rystebevægelse.
P. dannes enten af et enkelt lag (alm. træmasse-p. og
cellulose p.), eller sammensat af flere lag, som enten
forenes ved presning i fugtig tilstand eller limes sammen.
Er de ydre lag af finere materiale, benyttes betegnelsen
karton. Sterkt glattet p. kaldes glans-p. og grov p.,
som benyttes til varmeisolation, kaldes uld-p.,
byg-nings-p. og panelings-p. Tag-p. er behandlet med
tjære eller asfalt, saa den bliver veirbestandig.
Papa, by i Ungarn, komitat Veszprim, ved Tapolcza;
17 426 indb. (1901). P. har slot, gymnasium, væveri og
fabriker for papir, tobak, stentoi og lervarer.
Papa (lat.), pava; papal, pavelig.
Papaver, se Valmue.
Papaverin, se Opiumsalkaloider.
Papegøiefisk (scarus), liden siegt af fiske tilhørende
læbefiskenes
store familie.
Tænderne er
sammenvokset
og danner et
neb. Der er
ca. et dusin
arter i varme
og tropiske
have, deraf en
(s. cretensis) i
Middelhavet.
Papegøier (psittaci) danner en stor vel afgrænset
fuglegruppe med ca. 500 arter, der er udbredt over de
tropiske og subtropiske dele af jorden; deres oprindelige
hjemstavn synes at være den australske region. P. er
klatrefugle; deres klatreevne er ganske særlig udviklet,
de bruger herved dels fødderne, som har to fremad- og
to bagudrettede tær, og dels nebbet, som er stort, tykt
og krummet fra roden. Overnebbet er mere bevægeligt
end hos de fleste andre fugle og har en næsten ledagtig
forbindelse med panden. Foden bruges som haand, idet
p. ofte fører føden med foden op til nebbet. De fleste p.
er meget selskabelige og færdes i store flokke; navnlig
mange af de mindre arter streifer rundt i store
larmende skarer. Stemmen er hos de fleste arter et stygt
skrig; sang-p. har dog en virkelig sang. Mange p. har
evne til at efterligne de lyd, de hører, og navnlig kan
de ud merket godt gjengive menneskelig stemme; dette
i forbindelse med deres ofte pragtfulde fjærdragt og den
hengivenhed, de fatter for de personer, der passer dem,
har gjort p. til yndede burfugle. P. lever hovedsagelig
af plantefode, især frugt, det kraftige neb sætter dem
Papegøielisk Creams).
stockstill—stof
istand til at æde selv særdeles haardskallede frugter.
Man kan dele p. i seks familier, hvoraf særlig kan
merkes iiesloridæ, der lever paa Ny Seeland og har
tre arter, hvoriblandt kea (nestor noiabilis), der er
mørk
olivenbrun med en
rød tegning
paa ryggen ;
den er paa
størrelse som
en kraake og
lever
hovedsagelig af frugt
og insekter,
men i
vintertiden driver
sulten den
undertiden til at
overfalde faar;
med sit
kraftige neb
hugger den hul
paa siden af
disse og æder
indvoldene. 2
arter af
nesio-ridæ
er [-udryddet. Lorier-] n e (loriidæ)
tæller 71
arter hjemmehørende paa
Ny Guinea og
Molukkerne.
Hunnerne hos
de fleste arter er røde, hannerne grønne. De lever
af blomsterhonning. Tungen er penselformet. Herhen
hører bl. a. flagger m us-p. (s. d.). Kakaduerne
(cacatuidæ), der er hj e m m eh øren d e i den australske region,
har faaet navn efter skriget. De Itvide kakaduer med
rød eller gul top er vel kj end te burfugle. Til psitlacidæ
hører de store langhalede ara’er fra Sydamerika. De
farveprægtige arter b 1 a a ara (ara ararauna) og rød
ara (a. macao) er kj endte burfugle. Ligesaa den g r a a
p. (psiiiaciis erithacus) fra Syd-Afrika. Ugle-p.
(sirin-g ops) fra Ny Seeland er en natfugl, der om dagen skjuler
sig i jordhuller o. 1. Den lever af rødder, kviste og mos og
holder sig paa jorden eller klatrer i trær. Den kan ikke
flyve, og kjølen paa brystbenet er rudimentær. Ugle-p.
er af størrelse som en ravn, af farve brun gra a med
gullige længdestriber. Stemmen lyder som en ugles tuden.
Den danner en overgang til natravnfaniilien (s. d.).
Papegøieseil, et sneiseil paa baade og mindre fartøier.
Rigges ved spryd og bom fra en mast tæt ved hakkebrettet.
Papel, liden, begrænset knude i huden ved de
forskjelligste sygdomme i denne. Bl. a. en form for syfilitisk
hududslæt.
Papïas, biskop i Hierapol is i Frygien, maaske
discipel af apostelen Johannes, skrev ca. 130 et skrift,
«Forklaring af Herrens ord», hvoraf brudstykker er
overleveret af Eusebios.
Arapapegoier.
stockstill (t), stock-still @
bomstille, blikstille.
Stock-taking @ optagelse af
beholdning.
stocktaub (t) stokdøv.
Stockung ® f, stansning.
Stockwerk ® n, stokverk,
etage.
Stockzwinge ® f, dop(sko).
stocky @ fyldig, før, undersat ;
som fortjener (at sættes i) stokken.
stodder — (t) Bettier, armer
Teufel, Schlucker m – @ beggar
- ® mendiant, gueux m.
Stodderagtig — ® bettelhaft
— (e) beggarly – ® gueux,
misérable.
stodge (ê) proppe, mæske ;
(provinsielt) suppe (med grønt),
skemad, brød og melk; slam, gytje.
stodgy (g proppet, propstind;
mæsket.
stodhingst –- ® Zuchthengst,
Beschäler m — (ë) stallion,
stone-horse — ® cheval de haras,
étalon m.
stodhoppe — ® Zuchtstute f
– @ breeding, brood mare - ®
(jument) poulinière f.
stof - ® Stoff m ; (til skuespil
osv.) Vorwurf m; (anlæg, evner) Zeug
n (zu einem Dichter) - © matter,
substance; (fig.) ogs. subject, theme,
topic, argument; (aarsag) cause,
reason; (tøi) stuff, fabric — ®
matière, substance f; (emne) sujet
m; (materiale, forarbeider)
matériaux m pl; (give s. Ul) donner à
(penser), prêter à (rire); (tøi) étoffe f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
